Quantcast
Channel: NYHEDER | AltomCykling.dk
Viewing all 1021 articles
Browse latest View live

AoC har trænet og snydt på Zwift!

$
0
0

I de mørke vintermåneder kan det til tider være svært, at få hevet cyklen ud på landevejen, især de dage hvor frostgraderne tager rigtig fat, eller regnen pisker ned! I mange år var det kun de mest dedikerede der gad at sidde i timevis på hjemmetræneren gennem vinteren… men så kom Zwift. Vi har testet det og er begejstrede. Zwift har dog også nogle frustrations elementer, bl.a. er det utroligt let at snyde… så det har vi også prøvet. 

Af: Uggi Kaldan & Jeppe Tolbøll | Foto: AltomCykling.dk

Hvad er Zwift?

Zwift er en online platform, hvor man cykler i en virtuel verden. Her kan man køre forskellige træningspas alt efter lyst og behov. Der er pt. 3 verdener, som skifter et par gange om ugen. 

Inde i verdenen kan man vælge at køre rundt og følge sine egne træningspas, uanset om de er lavet uden for Zwift-universet, eller vælge at køre et af de utallige work-outs og programmer som Zwift er født med. Man kan også oprette sit eget program i workout-modulet, komplet med mål, opmuntring osv. Den del virker overraskende godt.

Har man mod på mere kan man tilmelde sig forskellige events, som enten kan bestå af en fastsat program, eller et godt gammeldags væddeløb, som varierer med hensyn til distance og niveauer. De forskellige events er oprettet af både brugere og af Zwift selv, og det er her Zwift virkelig skinner, det er den bedste online gengivelse af at cykle sammen med andre vi nogensinde har prøvet!

Man kan komme i gang med Zwift på en del forskellige måder: 

  • Den dumme trainer, uden wattmåler: Det eneste man skal bruge et en ANT+ dongle, fartmåler, samt en kadence-måler. Derfra udregner Zwift selv hvad ens watt, omregnet i watt per kilo (kaldet w/kg), ville være ud fra ens indtastede vægt, og giver så den fart cyklen kører. Det kaldes Zwiftpower. 
  • Den dumme trainer, med wattmåler: Her skal man bruge ANT+ dongle, og sin wattmåler der udsender signal via ANT+. Her omregner Zwift så de watt du presser ud til din wattmåler, og giver dig fart ud fra udregningerne om hvor mange w/kg du træder, men modstanden ændrer sig altså ikke når du f.eks. rammer en bakke. 
  • Den smarte trainer, med eller uden wattmåler: Her kommer Zwift for alvor til sin ret. Man skal stadig bruge ANT+ dongle, men ved at have en smart-trainer, ala Bkool, eller andre der kan regulere modstand selv, og samtidig kan udregne watt, så giver det den “virkelige” cykeloplevelse. Du vil med andre ord opleve stigninger på ruten som øget modstand i pedalerne, og måske endnu mere interessant, du vil opleve at skulle træde mindre hårdt når du er på hjul, draft er nemlig en stor faktor i Zwift. 

Det som de forskellige måder har tilfælles er, at din fart bestemmes af de udregnede watt, divideret med din vægt. Du får altså ingen fordel ud af at køre på en “dum” trainer, blot fordi du ikke mærker forskellen, der skal stadig pumpes watt ud! (- og det er stadig sjovt!). 

Hvordan bruger vi Zwift her hos AoC? 

Både redaktøren, Uggi, og licens-rytteren, Jeppe, er begge to blevet ret store fans af Zwift. Det er endda blevet til et par trøjer i ny og næ. Herunder er det redaktøren der har nappet en grøn trøje på en træningstur. Som det ses er tiden ikke vildt imponerende (rekorderne på den spurt her er ofte nede omkring 9 sekunder) – men et lille fif er at køre spurter og KOMs i modsat retning (af den retning Zwift automatisk starter én i) – her er tiderne ofte lidt mere overkommenlige. Læs videre under billedet hvor Uggi og Jeppe fortæller om hvorfor og hvordan de hver især bruger Zwift,

 

Jeppe:
Jeg har egentlig aldrig været fan af hometraineren. 1 times tid på den, og så var jeg egentlig godt træt af den trivielle måde at køre på. Det var altid op på den, 10 minutters opvarmning, og så køre et sæt planlagte intervaller, men efter en time blev det bare kedeligt, og når man så bare skulle have en halv til hel times rul uden intervaller, så blev det bare røvkedeligt og i 9 ud af 10 gange kvittede jeg efter en time.

Jeg har længe haft et ønske om at købe en Bkool, men budgettet har sat en stopper. Eller sagt på en anden måde; jeg har prioriteret mine penge andetsteds, da jeg mest var bange for at en Bkool ville være sjov den første måned og at jeg så derefter ville miste lysten til det. Jeg har også haft en del venner der har haft problemer med Bkool´en hvilket heller ikke ligefrem var et incitament til at investere i den. 

Uggi: 
Ligesom Jeppe har jeg heller aldrig været kæmpe fan af hjemmetræneren. Jeg havde faktisk også kun en klassisk ruller indtil for nylig. 45 minutter til en time, det var hvad jeg kunne mande mig op til, intervaltræning blev også lidt ensforming da alle intervaller på en ruller nødvendigvis må foregå med ret høj kadence, der er ikke nogen justerbar modstand på en ruller, kun gear og fart. 

For et par år siden ejede jeg faktisk en Bkool, men det kørte forfærdeligt på min (lidt ældre) iMac, så den solgte jeg hurtigt igen. Jeg kender flere synes BKool er sjovt, så jeg tilskriver det mere min computer at jeg havde så dårlig en oplevelse end selv systemet i sig selv, dog var det også irriterende at når jeg spurtede på Bkool, så kunne jeg få dækket til at lave “hjulspin”, og da spurt tilfældigvis er noget nær det eneste jeg er bare lidt god til på en cykel, så var det jo lidt kedeligt. 

Jeppe:
I år nåede jeg at køre 2-3 gange i december, på min gamle blå hometrainer, før jeg lidt begyndte at tænke på alternativer, som fx en Bkool. I min søgen opdagede jeg, at flere at de folk jeg følger på Strava brugte noget der hed Zwift. Det søgte jeg så lidt på, og det så interessant ud, især fordi jeg kunne komme igang ved bare at købe en ANT+ dongle til min computer, wattmåleren havde jeg jo allerede (og det har mange jo efterhånden). Jeg meldte mig på, og det var utroligt nemt at finde ud af, inden for få dage havde jeg kørt mit første Zwift-race, og så må jeg indrømme, jeg var hooked! 

Jeg bruger også platformen til at køre mine intervaller, som jeg ellers skulle have kørt udendørs i regn eller mørke, men pludselig er det slet ikke så kedeligt at køre på hometraineren, faktisk er det ligefrem noget jeg går og glæder mig til!

Det som tiltrækker mig ved Zwift er at jeg bliver presset på en måde, som jeg slet ikke ville gøre hvis jeg sad “alene” på hometraineren. Det med, at jeg kører mod andre virkelig mennesker som kommer fra alle mulige nationaliteter gør det bare sjovere. Jeg har primært 2 måder jeg bruger Zwift på. Træningsdelen, hvor jeg har bygget mine planer op i deres workout-modul, eller når jeg kører race. Begge dele er naturligvis træning, men jeg adskiller det lidt som træning og løb.

Træning: Her logger jeg typisk på, og kører en solid opvarming på 10-15 minutter, hvorefter jeg som regel har 30-45 minutters intervaller planlagt. Når disse er kørt er der ca. gået en times tid, og så har jeg typisk en halv times tid der skal brændes af. Her kan jeg motivere mig til at få trådt de nødvendige watt, ved noget så simpelt som at bare fange rytteren foran mig! Det lyder simpelt og det er det også, men bare det at skulle fange en person, og måske endda køre fra samme person kan motivere mig.

Løb: Det er typisk på disse dage jeg får 2 timer (eller flere) i bogen. Det starter med at jeg kører lidt for mig selv ca. 30 minutter før et cykelløb starter. Herfra bliver der så kørt cykelløb i alt fra 40-60 minutter alt efter rute og hvor højt niveauet er. Disse løb er typisk, for mig, ret intensive, og ligesom et rigtigt cykelløb opstår der kriser, der skal overvindes, taktisk aspekter, og til tider held der afgør tingene.

Uggi: 
For mig startede det hele faktisk med at min gode ven Søren og jeg har købt billetter til Gran Fondo Fausto Coppi, og jeg derfor tænkte at jeg hellere måtte få trænet bare lidt struktureret her i starten af året. Søren er noget bedre på cykel end mig, så hvis jeg skal undgå at han kører mig midt over til sommer, så skal der arbejdes (en del). Ikke fordi vi skal køre ræs, men jeg håber vi kan følges ad, et godt stykke af løbet, og det kræver altså noget træning! 

Jeg tænkte at det nok var meget godt at få et program at følge, og det har jeg så fået gennem lokale Velofit – ejeren Thomas Bundgaard gjorde dog klart at en del af træningen altså ikke kunne køres på en ruller. Var det realistisk jeg kom ud på rammen 3 – 4 gange om ugen i januar – februar? Helt sikker ikke! Jeg måtte altså have mig en ny hjemmetræner. Heldigvis havde CyclingFreak Bikestore et rigtigt godt tilbud på en Elite Turbo Muin træner (der kommer et særskilt review), som har en form for indbygget wattmåling, Det var her i starten af Januar. Jeg havde egentlig ikke overvejet Zwift, men der var 1 måneds gratis medlemsskab med i pakken, så det skulle da lige prøves… 

BUM – det var sjovt. Det krævede lige et par timer inden jeg sådan rigtigt fattede hvordan det hele fungerede, men så var jeg ligesom Jeppe solgt. Jeg får 100% sikkert også presset mig selv på en helt anden måde end hvis jeg bare sad og trænede for mig selv. Jeg kører stort set kun events, så hvis jeg ifølge mit program skal køre intervaller, så melder jeg mig på et event, og så kører jeg mine intervaller mens jeg deltager i eventet. 

Jeppe:
Alene på grund af Zwift (og en stor motivation) fik jeg trænet 55 timer i januar (hvilket er det meste jeg nogensinde har trænet i januar mod 45 timer sidste år). Ud af de timer kommer 40 % af timerne fra indendørstræning. Og de ekstra timer kan måles direkte i form ud fra watt, hvor jeg pt. træder lige så meget som jeg gjorde i slut-februar sidste år. Altså er jeg knap en måned længere fremme i forhold til sidste år, hvis man kan sige det således.

Min personlige holdning er at Zwift har revolutioneret indendørstræningen, som Bkool kun kunne drømme om! Zwift er endda begyndt at lave live-commentary fra en del af deres løb, så man som “fan” kan følge løbene, ligesom i “virkeligheden!”. En kæmpe anbefaling herfra!

Uggi:
Jeg har 100% sikkert også fået trænet langt mere pga. Zwift – jeg har rent faktisk nået 30 timer i Januar, sammenlignet med de 10 timer jeg nåede sidste år i Januar er det en væsentlig forbedring :) Som familiefar gør det også en stor forskel at jeg f.eks. kan træne tidligt om morgenen eller om aftenen efter ungerne er lagt i seng. Tidligere krævede det virkelig at jeg tog mig sammen hvis jeg skulle træne på de tidspunkter. Men med Zwift, ja så mangler lysten slet ikke, nu handler det faktisk kun om at finde tiden. Det kan være svært nok, men det hjælper når motivationen er i top! 

Min oplevelse er at Zwift er væsentligt sjovere end da jeg prøvede Bkool. Zwift er nærmest som et computerspil, hvor man har lyst til at spille mere og mere, men hvor man jo bare fysisk simpelthen bliver nødt til at holde en pause i ny og næ. Nogle af mine træningsdage har jeg efter at have kørt mine intervaller, meldt mig til cykelløb bagefter. Så ender man med 2,5 – 3 timer på rulleren – hvor man har haft det sjovt hele tiden. Noget der tidligere ville blive opfattet som en form for tortur, er pludselig blevet god underholdning. 

Uggi og Jeppe:
Prøv det – vi giver det begge to Zwift vores bedste anbefalinger.

Kan det erstatte landevejen? Tja… nogle vil sikkert synes at Zwift faktisk er sjovere end landevejen og måske ende med kun at køre Zwift, det er der ikke noget i vejen med. Både Jeppe og jeg er dog enige om at Zwift bare er en kæmpe gave til cykelmotionister som os, der gerne vil være i nogenlunde form på landevejen til foråret / sommer, men som ikke altid kommer afsted på træningsturene når det er rigtigt koldt og vådt, og heller ikke synes hjemmetræneren var et fedt alternativ… altså indtil Zwift kom!

Tjek Jeppe der har optaget et lille cykelløb han har kørt på Zwift – det er altså sjovt! 

Det virker meget ægte – så ægte at folk kan blive ægte sure! 

Mens vi lige var ved at sætte sidste punktum på artiklen her, så var der også nogle stykker der valgte at arrangere et DM i Zwift – og der er faktisk igang lige nu. Der er 5 afdelinger på varierende ruter (dog til den flade side) og første afdeling blev kørt i går. Det er det samlede resultat der tæller, så du kan sagtens nå at være med endnu – det er i aften klokken 19 der køres. Læs mere på arrangørens facebookside, søg efter DKZR og du skal finde. Men er der ikke et par resultater der stikker ud på resultatlisten?

314 watt i en time og 121 i puls… bliver der snydt?

Nu vil vi helst ikke kalde nogen for snydere uden håndfast bevis, men den opmærksomme læser kan måske godt se på resultatlisten at enten er der et par ryttere der måske burde tage et smut forbi lægen og få kigget på klokkeværket, eller også er der noget der ikke helt stemmer. (Den tyske vinder af første afdeling er i øvrigt pro-rytter der kørte for Cannondale – Garmin i 2015 – 16, så hans høje watt og forholdsvist lave puls har en forklaring). 

En del af Zwifts store popularitet skyldes uden tvivl at det er et meget åbent univers som vi også nævner i indledningen. Der kan køres med wattmåler, smarttrainer og sågar bare en god gammeldags fart og  kadencemåler. Alle 3 systemer kan måle forkert, og alle tre systemer kan også manipuleres (mere eller mindre let) til at vise forkert, særligt dem der bruger speed og kadencemåler skulle kunne manipulere ret let målingerne.  

En anden måde at snyde på I Zwift, som vi her på redaktionen gætter på er ret udbredt, er at man selv skal indtaste sin vægt. Det giver naturligvis en god fordel særligt opad, hvis man lige barberer et par kilo af den virtuelle vægt. Til nogle fællesture opfordrer arrangørerne endda til at man tilpasser sin vægt, så man f.eks. kan holde 4.0 watt i gennemsnit i ca. en time – så kan man trække fra eller lægge til, hvilket betyder at gruppen lettere kan blive sammen, det er jo super smart og ikke snyd. Sætter man i stedet vægten kunstigt ned hele tiden, så er det selvfølgelig et skråplan – og man kan godt blive afhængig af at være hurtig på bakkerne! 

Vi gætter på at mange måske lige vælger at indsætte den vægt de godt gad veje (til sommer) frem for vægten inklusive de 5 kilo man har taget på over vinteren… sådan vil det være, men det ligner dog også at rigtige mange er helt og aldeles ærlige omkring fysikken. Hvis man vil have afgjort med 100% sikkerhed hvem der er den hurtigste og bedste cykelrytter, så er det stadig ude på landevejen det skal ske, så lad være med at gå i banjo, bare fordi du ser én der meget tydeligt snyder, husk nu på at det faktisk bare er et spil – selvom det er overraskende livagtigt! 

Faktisk arbejdes der på et program kaldet ZADA – hvor man kan indsende live data fra sin wattmåler, samt data fra en verificeret træner, og så kan man få et lille fint gult “Z” ud for sit navn på Zwiftpower. Det viser at man har fået verificeret vægt og watt i virkeligheden. Indtil videre er værktøjet dog forbeholdt de bedste (primært dem der træder +5 w/kg), men på sigt tænker vi at det bliver en stor del af spillet at man er “verificeret” – i hvert fald i større løb, hvor der er præmier, noget som der helt sikkert OGSÅ kommer flere af.  

Hvis man snyder med vægten, så kan selv en fed rytter som redaktøren snuppe en KOM trøje som det ses herunder – men det ER jo snyd – så vær så ærlig så mulig. Du risikerer at blive upopulær, også i den virkelige verden hvis folk finder ud af at du snyder. Desuden skal man også passe på hvordan man klæder sig på i den virtuelle verden. Den opmærksomme cykelnørd kan nok godt finde et par detaljer på billedet herunder der ikke er helt lirens…  det har afstedkommet en del kommentarer skulle jeg hilse og sige… hvad er der nu i vejen med ankelsokker??? :D 

Kør DM – kør Zwift, og lev med at der vil være nogen der snyder!

Når det er så let at snyde, som at ændre lidt på vægten inde i programmet, så vil der være nogen der gør det, sådan er det bare. Kør som din egen samvittighed siger dig, og hav det sjovt uanset om andre vælger at snyde. Redaktøren har kørt løb med sin rigtige vægt, og med alle mulige forskellige vægte og i de forskellige klasser der følger med, alle dele har været sjovt. Fra nu af kører jeg dog min egen vægt igen i Zwift, så vi ses bagerst i feltet på bakkerne, og helt fremme foran i spurterne, hvis jeg altså kommer med hjem :) 

Det er heldigvis min opfattelse at langt de fleste kører rimeligt reelt i Zwift, der er i hvert fald næsten altid nogen at følges med, uanset om man har indtastet sin vægt til 110 kilo eller 76 kilo (som er de yderpunkter jeg har forsøgt mig med).  I aften klokken 19 skal jeg også prøve en afdeling af DM, jeg kommer ikke til at vinde noget, men det bliver rigtigt sjovt! 

UPDATE – well jeg endte utroligt tæt på sejren i B klassen med en 2. plads – det var mere end forventet, men korte ruter semi flade ruter, det er også lige mig :) 
http://www.zwiftpower.com/race.php?id=3840

Vi ses på Zwift – og vi ses på landevejen til sommer! 

 


På opfordring – hvilke trænere kan jeg bruge i Zwift?

$
0
0

Et par læsere har skrevet ind og spurgt om vi ikke kan være lidt mere udførlige med at angive hvordan man kommer igang med Zwift – den stafet samler vi lige op på. Selve programmet er simpelthen så intuitivt at det ikke giver meget mening at begynde at forklare – men du skal bruge noget udstyr for at komme igang, det har vi listet herunder. Når du først er på, så giver resten næsten sig selv :) 

Af: Uggi Kaldan // Kilde: Zwiftblog

Du skal bruge en computer eller en iOS enhed der lever op til Zwifts minimums krav, og derudover skal du bruge en hjemmetræner, der har sensorer som kan sende data til Zwift. Der er 3 muligheder for at komme igang. 

  • En smarttræner der er understøttet af Zwift (se listen længere nede). 
  • Et ANT+ / bluetooth wattmåler – kan bruges uanset hvilken træner du kører på. 
  • En klassisk træner der er understøttet af Zwift, samt en ANT+ / Bluetooth speedsensor (+ evt. kadence sensor). 

Hvis du bruger en trainer eller en sensor der kommunikerer via Bluetooth, så bemærk de for det meste er Bluetooth 4.0 (også kaldet Bluetooth Smart eller BT Low Energy). BT 4.0 er en nyere protokol af Bluetooth der blev introduceret omkring 2010. Hvis din computer er ældre end dette kan betyde at den ikke kan kommunikere via bluetooth med nyere enheder, så skal du bruge ANT+ i stedet. Læs mere om Bluetooth og Zwift her:  Bluetooth LE (BLE) Support in Zwift

Herunder er en udførlig liste over hjemmetrænere der er kompatible med Zwift – bemærk liste bliver opdateret jævnligt (du kan finde en opdateret liste her).  Den nuværende liste er opdateret d.1/1/17:

Smart Trainers

Hvis din hjemmetræner udsender power og har modstand den automatisk varierer, så kalder Zwift det en “smarttrainer”. Denne kategori inkluderer de fleste indendørs smart trainers, rullere med modstand samt nogle regulære indendørs cykler. 

Vi har fundet et par eksempler på populære “smart trainers”. 

Wahoo Kicker

 

Wahoo Kickr

Wahoo Kicker er en af de absolut bedre smarttrainers, med direct drive hvilket tillader man virkelig træder igennem og får en meget livagtigt gengivelse af at være på landevejen. Kvalitet er dog ikke billigt – set til 8.579 kroner hos Pulsure.dk

BKool Smart Pro

BKool er en af de absolut mest solgte smart trainers i DK. Det er en glimrende træner, der dog en periode havde problemer med holdbarhed og forbindelser til computeren. Det skulle der dog være rettet op nu. Ikke helt samme lækre følelse som med Kickr, men prisen er også en anden. Set til 3.147 kroner hos Cykelgear.dk

Herunder kan du se hele listen med smart trainers der er understøttet i Zwift. 

Wahoo KICKR
Wahoo KICKR SNAP
Racermate Computrainer
CycleOps Hammer Direct Drive Trainer
CycleOps Magnus
CycleOps Powerbeam Pro (ANT+ and BLE)
CycleOps PowerSync (ANT+ and BLE)
Tacx Bushido Smart T2780 (needs ANT+ FE-C update)
Tacx Flow Smart T2240
Tacx Flux T2900
Tacx Genius Smart T2080
Tacx i-Genius Multiplayer Smart T2010
Tacx IRONMAN® Smart T2060
Tacx Neo Smart T2800
Tacx Vortex Smart T2180 (needs ANT+ FE-C update)
Tacx Vortex Smart T2180 TDF-Edition
Bkool Classic (needs ANT+ FE-C update)
Bkool Smart Pro (needs ANT+ FE-C update)*
Elite Real wired trainers (most models after ~2006)
Elite Drivo
Elite Qubo Digital Smart B+
Elite Rampa
Elite RealAxiom B+
Elite RealTour B+ – see known issues
Elite Real Turbo Muin B+
Elite Real E-motion Smart B+ rollers
Elite Arion Digital Smart B+ rollers
Kinetic Rock and Roll | Smart Control
Kinetic Road Machine | Smart Control
Kinetic Smart Control Power Unit
*Bkool hjemmetræner med firmware 3.02 kan ikke opgradere til ANT+ FE-C. Derudover bruger Bkool ikke Bluetooth 4.0 og kan derfor ikke kommunikere med med Zwift pt. 

Zwift virker også med de fleste * trådøse ANT versioner af følgende hjemmetrænere: 

Elite Real Turbo Muin
Elite RealAxiom
Elite RealPower
Elite RealTour
Elite Real E-motion smart rollers
*Hvis din træner er fra før 2014, så læs den her artikel: Setting up an Elite Real Trainer

Trænere der sender power men som ikke ændrer modstand

Elite Turbo Muin B+

Her er træneren som redaktøren har brugt til at teste Zwift, direct drive ligesom Wahoo Kickr, men modstanden justerer man selv ved at skifte gear på cyklen, så altså ikke super smart. Til gengæld samme lækre følelse og livagtighed som Wahoo Kickr, din indbyggede wattmåler er ret gavmild (+10%). Set i Webike til 3.499 kroner

Herunder kan du se hele listen med “power” træneren der er understøttet i Zwift. 

Kinetic Road Machine | Smart T-2700
Kinetic Rock And Roll | Smart T-2800
Elite Turbo Muin Smart B+ (with the Misuro B+sensor)
Elite Qubo Power Smart B+
Elite Volano
Elite Turbo Roteo Smart B+
Elite Kura
Tacx Satori Smart T2400 (ANT+)
The Lemond Revolution with Wattbox

Indendørscykler der sender power men som ikke ændrer modstand

Wattbike
CycleOps Phantom 3
CycleOps Phantom 5
BODY BIKE Indoor Cycle
Schwinn AC with MPower Echelon2 (or MPower Echelon Gray unit)
Stages SC3 Indoor Bike
RealRyder ABF8 with WattPRO1 Power Meter

Wattmålere

Har du allerede en hjemmetræner, men ingen wattmåler, så er det nok den bedste investering du kan lave for at komme igang med Zwift. Wattmåleren kan også bruges på landevejen jo. En populær og stabil én af slagsen er Stages den fra 4.000 til 5.000 kroner , alt efter hvilken krank den er til.

Zwift er kompatibel med næsten alle wattmålere, her er en udvalgt liste. 

4iiii Precision
Garmin Vector (ANT+ only)
Pioneer
power2max
Quarq
Rotor
Saris PowerTap
Saris Powertap C1 Chainrings
Saris Powertap P1 Pedals
SRM
Stages
Verve InfoCrank
bePRO
*Zwift udregner din fart ud fra watt, så med en wattmåler på din cykel kan du bruge enhver hjemmetræner til at køre Zwift. 

Zpower kompatible trænere med ANT+ speedsensor og Kadence

“zPower” er Zwift’s egen udregning af din watt, det tillader at du kan vælge en klassisk træner i Zwift sammen med en ANT+ speed og kadence sensor. Du skal udover en speed og kadence sensor også brug en ANT+ dongle. Bemærk listen af klassiske trænere der kan bruges udvides hele tiden. 

ANT+ Dongle til computere

ANT+ dongle – helt simpelt, sæt den i et USB stik i din computer, og dine ANT+ enheder kan således kommunikere med f.eks. Zwift. Set hos Cykelpartner.dk til 269 kroner.

Garmin Speed og kadence sensor

Lad være med at købe en af de gamle modeller hvis du skal ud og investere. Køb den her nye fra Garmin, du slipper for strips, magneter og systemet flyttes utroligt let fra cykel til cykel! Set hos Cyclingfreak til 469 kroner

Følgende klassiske trænere kan bruges i Zwift sammen med speed og kadence sensor: 

Kinetic Rock and Roll
Kinetic Road Machine
CycleOps Fluid²
JetBlack Z1 Fluidpro

Følgende hjemmetrænere er kompatible med Zwifts “Virtual Power curve”. 

1up USA CPR A-2000 (black flywheel)
Ascent Comp Fluid
Blackburn Mag-1
Blackburn Mag-3
Blackburn Mag-6
Blackburn Tech Mag Race
Blackburn Tech Fluid
Blackburn Trakstand Ultra
CycleOps Super Magneto
CycleOps Super Magneto Pro
CycleOps JetFluid Pro
CycleOps Mag
CycleOps Magneto
TravelTrac Comp Fluid
TravelTrac Comp Mag+
Elite Crono Fluid ¹
Elite Crono Force ¹
Elite Crono Hydromag 5 levels ¹
Elite Fluid Alu ¹
Elite Nashbar Fluid ¹
Elite Nashbar Fluid Pro ¹
Elite Novo Force ¹
Elite Novo Mag Speed Alu ¹
Elite Novo Power Mag ¹
Elite Power Fluid ¹
Elite Power Fluid Ritmo ¹
Elite Qubo E-Digital Wired ¹
Elite Qubo Fluid ¹
Elite Qubo Fluid + ¹
Elite Qubo Hydromag 5 levels ¹
Elite Qubo Hydromag 8 ¹
Elite Qubo Hydromag Digital 5 levels ¹
Elite Qubo Hydromag Digital 8 ¹
Elite Qubo Power Fluid ¹
Elite Qubo Power Mag ¹
Elite Qubo Power Mag Smart ¹
Elite Supercrono Digital 5 ¹
Elite Supercrono Digital 8 ¹
Elite Supercrono E-Force ¹
Elite Supercrono Hydromag 5 levels ¹
Elite Supercrono Hydromag Digitial 5 levels ¹
Elite Supercrono Mag Alu ¹
Elite Supercrono Mag Gel ¹
Elite Supercrono Power Fluid ¹
Elite Supercrono Power Mag ¹
Elite Turbo Muin ¹
Elite Volare Mag Force ¹
Elite Volare Mag Speed Alu ¹
Elite Volare Mag Speed Gel ¹
Giant CycloTron Fluid
Giant CycloTron Fluid Comp
Giant CycloTron Mag
Giant CycloTron Auto
Growtac GT-Roller Flex 3
Lemond Revolution
Nashbar Fluid ¹
Nashbar Fluid Pro ¹
Tacx Blue Motion
Tacx Blue Matic
Tacx Blue Twist
Tacx Booster
Minoura B60D
Minoura B60R
Minoura FG540
Minoura LR340
Minoura LR760
Minoura LR960
Minoura Magteqs Twin
Minoura RDA80-D
Minoura RDA80-R
Minoura RDA2429-D
Minoura RDA2429-R
Minoura V270
Revbox ERG MK6

Trænere og produkter der ikke dur. 

Zwift prøver at tillade så mange enheder så muligt, men der er nogle systemer der bruger særligt ANT+ kanaler, som ikke tillader Zwift at læse dem. 

Der findes også hjemmetrænere og enheder der slet ikke udsender et ANT+ signal, hvilket også gør det umuligt at bruge dem i Zwift. 

Denne blog lister følgende hjemmetrænere virker ikke uden en wattmåler: 

Tacx: Non-ANT+ smart trainers, including the Bushido.
Tour de France Bike – Doesn’t transmit wattage.
Pre-2015 CycleOps Indoor Cycles – Closed system.
CycleOps The Silencer Direct Drive Trainer – Requires a power meter.
JetBlack WHISPERDRIVE – Requires a power meter.
Elite Qubo Digital: Transmits on ANT, not ANT+
Keiser M3i: Only transits on BLE, and isn’t compatible with Zwift BLE yet.
Kettler stationary bikes: Not compatible yet.
Lifecycle stationary bikes: Doesn’t transmit wattage

* Der findes både en ‘Not Listed’  og en ‘Unlisted Rollers’ mulighed i Zwift. Dette tillader at du kan forsøge at bruge næsten alle trænere for at se om det virker, dog er der sat en watt grænse på hjemmetrænere der ikke er understøttede. 

* Du kan også køre med speed sensor alene, så du kan bruge en ikke understøttet hjemmetræner alene med en speedsensor, men igen vil dine watt være begrænsede. 

* Der bliver tilføjet trænere hele tiden, så lad være med at gå i panik hvis det set up ikke lige er på listen endnu, samtidig er Zwift åbent for næsten alle, så selv med udstyr der ikke er understøttet, kan du sandsynligvis godt få lov at prøve programmet alligevel. Hvis du ikke kan komme på Zwift kan du overveje at bruge tiden på Casinohygge.dk eller spilxperten.com

Ride on! 

 
 

Specialized søger medarbejdere

$
0
0

**JOBOPSLAG

SPECIALIZED søger passionerede ryttere til 2 nye stillinger

Er du cykelrytter? Elsker du sporten og ønsker du at leve af din hobby – så er du måske den vi leder efter!

Specialized Danmark har flyttet de interne salgs- og garanti funktioner til Danmark og søger nu dygtige folk til disse spændende stillinger.

Du er som person udadvendt, god til at kommunikere med kunder og samarbejdspartnere og vigtigst af alt – du er passioneret cyklist!

Vi arbejder i et uformelt miljø, med cyklingen som det helt store omdrejningspunkt. Derfor er de daglige Lunch Rides en naturlig del af hverdagen.

Så har du lyst til at blive en del af et vindende team med mange muligheder for både personlig udvikling og have din passion som levevej, så klik på nedenstående job for mere info.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Klik på links herunder og læs mere om de to job: 

Market Service Representative – https://boards.greenhouse.io/specialized/jobs/230241#.WK_sJbEkrqY

Rider Care Representative – https://boards.greenhouse.io/specialized/jobs/610593#.WK_psLEkrqY

Red Bull Trans-Siberian – længere og sjovere end RAAM!

$
0
0

I går kørte Ultra Cykelrytteren Michael Knudsen 161 gange opad Pøt Mølle som afslutningen på en pænt skør uge, der resulterede i en TSS på 2200+, (for dem der ved hvad det betyder) – for dem der ikke ved det, så er det en nørdet måde at beskrive en MEGET hård cykeluge på. Det lyder hårdt, men det bliver nok endnu hårdere når Michael til sommer begiver sig ud på Red Bull Trans-Siberian Extreme; 9200 km, fra Moskva til Vladivostok. 

Tekst & Foto: Uggi Kaldan

Ultra cykling – ingen ved rigtigt hvad det er… 

Distancen der skal til for at et event kan kaldes ultra cykling er noget mere flydende end den er i f.eks. Ultra løb (ethvert løb der er længere end et Marathon) eller Ultra Triathlon (Længere end Ironman). Et cykelløb længere end 160km bliver nogle steder refereret til som Ultra Cykling. Distancen kaldes populært “a century”, en meget populær distance i USA, hvor 100 miles er 160 km. (Century = 100 red.)

Men events med 160km ruter (og mere) er dog så almindelige i cykling, derfor synes grænsen at være sat for lavt, nogle mener det skal være over 200km (hvilket dog heller ikke synes at være specielt langt på cykel). 300 og 320 km er også nævnt som nedre grænse nogle steder, men der findes altså ikke en fast defineret minimums længde. 

Til gengæld er der enighed om at tiden skal køre fra man starter til man slutter, og derfor er f.eks. Tour de France ikke en “Ultra Cykling” event, med mindre de altså skulle tilføje en etape på +300 kilometer, i så fald ville den ene etape så være et ultracykling event. 

Melfar, RAAM og Red Bull Trans-Sibirien

Herhjemme er det nok mest kendte Ultra Cykel Arrangement Melfar24, hvor man på 24 timer skal køre så mange kilometer så muligt. Melfar er i øvrigt også kval løb til et andet kendt Ultra Cykelløb, Race Across America, også bare kaldet RAAM (Danske Claus Robl har skrevet om at køre RAAM på AoC HER).

Nå, men i de her tider hvor folk ikke kan få det vildt nok, så er RAAM selvfølgelig heller ikke vildt nok for alle, så i 2013 besluttede en flok galninge sig for at organisere et løb fra Moskva til Vladivostok, og i forsøger to danskere så for første gang at gennemføre galskaben (ja, faktisk måske 3… men det er ikke helt officielt endnu om det kommer til at ske). 

Som det ses kan man følges ad i verdens længste etapeløb, her 7. etape fra Novosibirsk til Krasnoyarsk i 2015 Photo © Jaanus Ree / Red Bull

Som det ses kan man følges ad i verdens længste etapeløb, her 7. etape fra Novosibirsk til Krasnoyarsk i 2015 Photo © Jaanus Ree / Red Bull

Hvorfor er Red Bull Trans-Sibirien sjovere at følge med i end RAAM?

Helt kort – RAAM er én lang Time Trail, mens Red Bull Trans-Sibirien mere er et regulært cykelløb, med etaper, fælle start, mv. Kvalifikationen er dog lidt mere kedelig end til RAAM, man kan nemlig slet ikke kvalificere sig, i stedet kan man sende en ansøgning. Hvis du føler du er i stand til at cykle 9200km på 14 etaper mens du klatrer ca.79 kilometer, så sender du en motiveret ansøgning til løbsledelsen, som så sammen med Red Bull vurderer om man skal have chancen og det er altså officielt lykkedes to danskere at komme på startlisten. 

Som sagt er der 15 etaper, og længden varierer fra 300km til 1400 km, modsat RAAM starter løbet altså i forskellige målbyer ca. 15 gange, hvor man følges ud af byen med de lokale cykelklubber og i det hele taget lidt festivitas og fest, som man ellers ikke ser ved RAAM, hvor deltagerne jo ankommer i de forskellige checkpoints med meget stor tidsforskel, og holder pauser på vidt forskellige tidspunkter. 

I Trans-Siberia er det helt anderledes, her starter man samlet, og det betyder også at det faktisk er reelt cykelløb der køres, man må f.eks. gerne ligge på hjul, og der pengepræmier til vinderne af de enkelte etaper. Der er også tidsgrænse, således at man skal nå i mål senest et fast antal timer efter vinderen, man kan altså for alvor komme i problemer hvis man bliver sat på en etape, mens resten af gruppen kører væk. 14 mand kan køre en del tid fra en solo rytter på f.eks. 600 km. 

I praksis betyder det at det er et noget mere taktisk løb at følge med i, og det betyder også at deltagerne skal køre meget taktisk. Man kan ikke bare forberede et fast watttal hjemmefra og et antal “stints” man vil køre, man bliver i høj grad også nødt til at adoptere sig til hvordan de andre deltagere kører, Michael Knudsen siger han især glæder sig til den udfordring, men at det naturligvis også er det der kan betyde at man ryger ud af løbet. 

Red Bull Trans-Siberian Extreme stages 2017

I år ser løbet ud som herunder, med start d.18. Juli og mål i Vladivostok d.10. August.

Dag 1:  START i Moskva – Москва́ (411 km)
Dag 2: Nizhny Novgorod – Ни́жний Но́вгород (379 km)
Dag 3: Kazan – Каза́нь (694 km) 
Dag 4: 
Dag 5: Perm – Пермь (333 km)
Dag 6: Ekaterinburg – Екатеринбу́рг (319km)
Dag 7: Tyumen – Тюмень (614km)
Dag 8: 
Dag 8: Start klokken 20:00 – Omsk – Омск (513km)
Dag 9: 
Dag 10: Novosibirsk – Новосиби́рск (512 km) 
Dag 11: 
Dag 12: Krasnoyarsk – Красноя́рск (1063 km)
Dag 13: 
Dag 14: Irkutsk – Иркутск (HVILEDAG)
Dag 15: Irkutsk – Иркутск (446 km)
Dag 16: Ulan Ude – Улан-Удэ (660 km)
Dag 17: 
Dag 18: Chita – Чита (1368 km)
Dag 19: 
Dag 20: 
Dag 21: Svobodny – Свобо́дный (754 km)
Dag 22:
Dag 23: Khabarovsk – Хабаровск) (759 km)
Dag 24: MÅL i Vladivostok – Владивосток

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Der plejer at være godt fremmøde når Michael laver et event som i går, men vejret gjorde at folk ikke blev så længe © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Stålsat vilje, talent, fundraising og lidt held

Det er ca. de faktorer der skal til hvis overvejer at udfordre dig selv med det pt. ultimative Ultra Cycling eventyr. Hvis du har bevist at du kan cykle langt og er lidt skør, så kan du sende en ansøgning og hvis du er heldig kan du så få en plads, så skal du så betale startgebyret, der ligger på den gode side af 100.000 kroner, hvis du er tidligt ude (Ja, Red Bull Trans-Sibirian har rent faktisk en early bird rabat…). 

Det lyder måske af meget, men du får faktisk valuta for pengene. I Trans-Siberian er det organisatorerne der står for det praktiske, så med i startgebyret følger en autocamper, chauffører, forplejning, overnatning, osv. osv. Det er altså den fulde pakke du køber, du skal bare sørge for at fragte dig selv og dit grej til start, og så må du have én ven med. Ham / hende er der i øvrigt også betalt for. 

Men 100.000 kroner er selvfølgelig en sjat penge for de fleste, så derfor kan man jo se om man ikke kan rejse nogle af pengene via sponsorer og fundraising, og udover at cykle langt, så er Michael Knudsen rigtig god til at finde på sjove events der kommer i medierne, hvilket i øvrigt også er grunden til at AoC skriver den her artikel. 

5 gange Everest – på en uge. 

Ligesom at køre “a century” som altså er 160km, så kan man også køre “en Everest” – og ja, rigtigt gættet, det handler om at klatre. Helt præcist 8848 meter indenfor 24 timer. De fleste synes det er udfordring nok i sig selv, men det er også noget mange kan klare. Så i stedet for startede Michael i mandags med at bestige Everest (på cykel) 5 gange på en uge, bl.a. ved at bestige Alpe d´huez på BKool et latterligt antal gange. 

Rosinen i pølseenden, den 5 bestigning af Everest var så i går, på Pøtten, der skulle forceres 161 gange før den 5. Everest var i hus. Med Michaels egne ord var den uden sammenligning den hårdeste omgang cykling han havde udsat sig selv for i lang tid. AoC tog ud og besøgte ham og kørte et par ture op og ned ad Pøtten på én af den fine BMC cykler der var stillet til rådighed. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Ganske fine lånecykler fra BMC med skiver, det var perfekt på en dag som i går © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Det var koldt! Nu er cowboybukser og vindjakke naturligvis heller ikke det bedste cykeltøj der findes, men man fik en ret god fornemmelse af at det var en hård omgang, og det altså noget andet at køre 161 gange op og ned af en bakke på 14%, end 8+ gange opad Alpen (indendørs). Jeg har ikke lyst til at gøre nogen af delene, men skulle jeg vælge, så blev det 100% sikkert Alpen på BKool. 

Da vi ankom var det også tydeligt at selv en super positiv og overskudsagtig person kan blive træt af livet når fingrene og fødderne bliver kolde, heldigvis havde hans crew masser af ekstra tøj med, mens en stafat var ude og finde vinterstøvler til supermanden, da hans egne var blevet gennemblødt efter omkring 60 bestigninger. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Kolde hænder, men Michael Knudsen er ikke en quitter © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Da vi rullede med Michael umiddelbart efter billedet ovenfor er taget var der i hvert fald tydelig glæde at spore over tørre handsker! Han kunne også afsløre at tanken var ved at være godt tom her efter en ret hård uge, og der derfor blev kørt 100% på gefühl og ikke efter watt! Virkelig imponerende med overskud og godt humør, selv efter 110 gange på Pøt Mølle, det var der vi rullede lidt med Michael. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

En glad mand på vej opad Pøt Mølle for 110. gang, imponerende humør! © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Støt projektet

Skulle du have lyst til at sponsorere Michael i hans skøre projekt eller som privatperson at smide lidt i kassen, så skal du være mere end velkommen, Michael er lidt over halvvejs med at rejse de penge der er brugt / skal bruges på turen, så alle tilskud modtages med åbne arme. 

Du kan følge med i projektet og info om sponsorering + støtte på hans Facebookside: www.facebook.com/LevelupLifeTV/

PØJ PØJ til Michael og Peter Sandhold der skal køre på tværs af Rusland i 2017, skørt og fedt projekt, vi glæder os i den grad til at følge med. 

De andre danskere der kører med i 2017 er: 
Peter Sandholdt – hans facebookside kan du se her: www.facebook.com/petersandholtultracycling/
XX – endnu ikke bekræftet dansker, mon ikke det snart bliver officielt. 

Michael Knudsen bestiger Pøt Mølle 161 gange i 2017

Selv med mange folk der var ude og køre med, så handler en udfordring med at køre Pøt Mølle 161 gange i sidste ende om én selv © Foto: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Bkool Nations Cup – e-sport med sved på panden

$
0
0

Virtuel Indoor Training er i en rivende udvikling og vi har her i Danmark taget mod muligheden for at kunne sidde i lune trygge rammer og køre døds-intervaller, klatre de stejleste stigninger eller nyde en tur på Bornholm ganske tørskoet når regnen står ned i stænger og det danske vejr viser sig fra sin bedste/værste side. En Smart Trainer har mulighed for at give aktiv modstand så man føler belastningen som sad man ud i den virkelige verden, desuden får også mulighed for at konkurrere mod andre ude i den virtuelle verden og det er netop denne mulighed som danner base for Bkool Nations Cup.

Af: JESPER BJERRING JOHANSEN

Hvor Bkool normalt foregår hjemme fra stuen, garagen eller hvor man nu har mulighed for at stille trainer og cykel op og ellers komme til internettet, er denne event for de danske rytteres vedkommende henlagt til Per P. Cykler i Snejbjerg som har stillet lokaler til rådighed. Det gav også mulighed for at vi som tilskuere kunne komme ud og møde vores virtuelle konkurrenter in real life, heppe på rytterne og få sat ansigt på dem man ellers kun kender fra det lille ikon på skærmen eller fra brugerforum på Facebook. Rundt i butikken var der skærme hvor man desuden kunne følge med og det bidrager til den totale oplevelse af eventen.

Det er LAN party uden burger, pizza og cola, men med blodsmag i munden og høj puls.

Bag eventen og idé undfangelsen står Jacob Skovsgaard som hoved primus motor og Søren Bonde og Morten Bundgaard Pedersen som de tekniske wizards til at få stream og resultatformidling op at stå. Man fornemmer at der ligger en hel del hjerte og sjæl bag arrangementet, at de involverede brænder for det.

Normalt er Bkool løb åbent for alle og tilskuere via Bkool Simulator platformen, men for at forebygge at løbet blev “invaderet” af fremmede ryttere og med stor tilskuer tilstrømning, havde man valgt at lukke løbene for denne mulighed og password beskytte etaperne Til gengæld var det muligt at følge løbene via livestream på Youtube, så havde man ikke lige mulighed for at møde op, kunne man helt i e-sportsånden følge med hjemmefra. En rigtig super oplevelse som var suppleret af fornem speak fra Søren Bonde, Morten Bundgaard Pedersen og Steen Brusgaard.

Konceptet bag Bkool Nations Cup er simpelt. Tre lande, fem ryttere hver, tre etaper. Der tildeles point efter placeringer fra 15 for en førsteplads til 1 for en 15. plads. Den nation med flest point efter de tre etaper kåres som vinder.

Udover Danmark deltog også Spanien (da Bkool er spansk er dette jo næsten selvskrevet) og Storbritannien. Der har været forskellige lokale udtagelseskriterier, men de fem danske ryttere var udtaget efter en rangliste baseret på live løbene kørt under Bkool – Dansk Brugergruppe tirsdag, torsdag og søndag startende fra oktober 2016 og til februar 2017.

De følgende ryttere var udvalgt til at repræsentere de danske farver:
Tom Bøttger Frømling (Frømling), Elite 2
Tommy Dahl Troelsen (Tommy Watt), Professional 8
Jacob Skovsgaard, Professional 4
Morten Holt, Professional 2
Mads Smenge, (Smenge) Active 8

De danske drenge gav den gas!

Spanien var repræsenteret af følgende:
Pep Tatché Llonch Elite 6
Jordi Fernandez Primas (hellboy76) Elite 2
Paco Morales Pando (fmpando) Professional 10
Jaime Montesinos Professional 7
Jose Luis Pinilla (Pinilla150CV) Professional 4

Storbritannien var repræsenteret af følgende:
Paul Bridgman (Bridgy) Professional 8
AAAC76 Professional 7
Bill S Professional 2
Daddy Pig Active 10
Thomas Burton (Tommy) Active 8

Bkool Nations Cup blev kørt over tre etaper.

Etape 1 – Stouby-Sejet, 25,1 km,  http://www.bkool.com/profile/detail/293692
En typisk østjysk rute med bugtende landskab, men stadigvæk gode muligheder for de lidt tungere ryttertyper.

Etape 2 – Cinctorres-Ares, 27,1 km, http://www.bkool.com/profile/detail/241144
Her er vi en tur i Spanien og ruten vil klart give de lettere ryttere en klar fordel da der er et par lange stigninger.

Etape 3 – Galapagar Velodrome, 20 km (80 omgange) – http://www.bkool.com/profile/detail/1516126
Her er det typisk de mere watt stærke ryttertyper som gør sig godt og man er knapt så hæmmet af vægt som de andre ruter

Etape 1:
Spanske Pep Tatche er i en klasse for sig skarpt forfulgt af Tommy “Watt” Troelsen og Jacob Skovsgaard. Det lægges ud i et hæsblæsende tempo og har man selv prøvet at sidde på en smart trainer ved man bare ud fra lyden hvornår det gør ondt. Fuld ild som nogen fra et livsstilsprogram siger. Det bliver virkelig gået til stålet fra første tråd.
Hele etapen kæmpes der bravt, men den spanske rytter er bare kørt. Som i den virkelige verden kan der opnås fordel af at samle sig i grupper og derved få en drafting fordel. Denne praksis bruger de britiske ryttere fra “Team Cyberchat“ sig af – de er kendt for at køre med headset og i bedste CS Live stil teamworke på den måde.

Etape 2:
Igen er det en skarp dyst mellem Pep, Jacob og Tommy på de første moderate stigninger, men da procenterne får et nøk op må Jacob strække kort. Det er ikke nemt at slæbe 96 kg op af bakke i samme tempo som et lille nips på 70 kg. Her skal det måske lige nævnes at Pep Tatche er en særdeles kompetent triatlet og uden sammenligning dagens stærkeste rytter. Britiske “AAAC76” holder sig rigtig godt til og kører en flot 3. plads hjem efter Pep og Tommy.
Der kæmpes bravt ned gennem rækkerne, men det koster blod sved og tårer at holde pace. Især de tungere danske og britiske ryttere har fået deres sag for og det drejer sig mere om at holde sin placering og komme så “billigt” i mål for at have kræfter til Etape 3 som ville blive all out.

Etape 3:
80 omgange af 250 meter på velodrome lyder ikke af meget, men når det er for fuld gas så koster det. Har man selv prøvet en tur på cykelbanen in real life ved man det ikke bare er ligetil og der skal knokles for hver meter. Der blive lagt ud i et brutalt tempo og der hamres watt i pedalerne, nok til holde en kaffemaskine kørende. De danske drenge Tommy og Jakob gør hvad de kan for at smide Pep, men har er bare ikke til at ryste i dag. Til gengæld er britiske “AAAC 76” igen klar til kamp og kiler sig ind på tredjepladsen mellem Tommy og Jacob. Tom Bøttger har fundet benene og kører en flot 5. plads i hus. Velodromen er mere venlig over for tungere ryttertyper som bare træder massive watt og kan holde trådet konstant.

Efter dagens tre etaper var det meget tæt mellem Danmark og Spanien, men specielt den danske indsats på velodromen og Spaniens modsatte gør at scoren tipper ovee i den danske favør

Resultater:

1 etape:
43 point – Spanien
39 point – Danmark
38 point – Storbritannien

2 etape:
46 point – Spanien
41 point – Danmark
33 point – Storbritannien

3 etape:
50 point – Danmark
37 point – Storbritannien
33 point – Spanien

Samlet stilling efter 3 etaper

130 point – Danmark
122 point – Spanien
108 point Storbritannien

Jeppe og Uggi har tidligere vendt konceptet med at køre virtuelle løb på en anden populær platform og uanset om man vælger Zwift eller Bkool Indoor Simulator så er det sjovt og motiverende.

Jeg kigger nærmere på Bkool platformen i en senere anmeldelse og giver små tips hvad man kan gøre for at få så flydende oplevelse af virtuel cykling.

Jakob Skovsgaard fra arrangørgruppen kom med denne udtalelse efter dagens event:

TAK for en helt igennem fantastisk dag.
TAK til de mange tilskuere for en fantastisk opbakning. I gav os ekstra kræfter!! Vi gætter på at der var ca. 100 forbi Per P Cykler og følge landskampen live. Fedt at møde jer bkoolere IRL, selvom der var alt for lidt tid til at snakke
TAK til Jonas, Jette og Per hos Per P Cykler for at lægge lokaler til og i det hele taget sørge for super gode rammer for eventen.
TAK til Karsten Falk Olesen for at stille op med gratis fadøl til alle. Unikt!
TAK til Steen Brusgaard for at hjælpe med det tekniske og træde til som kommentator
TAK til Søren Bonde og Morten Bundgaard Pedersen for Jeres kæmpe arbejde med såvel alt det bagvedliggende, som det tekniske på dagen. Det er et vildt stort stykke arbejde I har lagt i denne event. Vi har haft et fantastisk samarbejde
TAK til Tommy Dahl Troelsen, Mads Smenge, Morten Holt og Tom Bøttger Frømling for at I gav Jer 100%. VI vandt fordi vi var et hold der støttende hinanden og arbejdede sammen.
TAK til vores nærmeste som har måttet leve med alt den tid vi har brugt på det.
#BKOOL #BkoolNordic #PerPCykler #FalkUniMontage#WeAreTheChampions”

Konklusion:

Et rigtigt sjovt event, tilpas nørdet men alligevel også folkeligt. Jeg håber at det bliver gentaget og gerne i større skala.

Lagkagehuset stod for brød og kage til kaffen og FalkUniMontage/Vestfyen havde sørget for fadøl til alle. Resultater: http://www.cykelloeb.dk/

Du kan gense livestreamet her:
www.youtube.com/watch?v=uSYpTwo0BHw

Bkool – Dansk Brugergruppe facebook forum: https://www.facebook.com/groups/601350926676849/

Varm op til cykelløb… med cykelløb!!

$
0
0

I morgen køres et af sæsonens smukkeste cykelløb når Strade Bianche fyres af i Toscana, løbet har på rekord tid opnået klassiker status, og med god grund. Det er en fantatisk smuk rute, der samtidig danner rammer for et intenst væddeløb. Intet tyder på det skulle blive anderledes i morgen, Sagan er manden der skal slåes, men heldigvis er der mange der bejler! 

Af: Uggi Kaldan 

Vi kalder det en klassiker, men trods de historiske rammer og det absolut oplagte i at afholde et cykelløb i det bakkede landskab omkring Siena, ja så var det altså først i 2007 Strade Bianche blev afholdt for første gang. Emil Axelgaard på feltet.dk har begået en glimrende optakt hvor løbets historie kan læses – se link i bunden af artiklen her. 

Rastløse ben, det er der råd for. 

Jeksen Cup køres også i sommerpausen, her en CK Aarhus rytter i udbrud © Foto: Uggi Kaldan / AltomCykling.dk

Jeksen Cup køres også i sommerpausen, her en CK Aarhus rytter i udbrud © Foto: Uggi Kaldan / AltomCykling.dk

Jeg får altid rastløse ben når jeg ser cykelløb i fjernsynet (eller på nettet er det jo efterhånden) – hvis der er noget der giver mig lyst til at komme ud på rammen, så er det at se et godt klassisk cykelløb, men samtidig vil man jo ikke gå glip af løbet, så hvad gør man? Man tager selvfølgelig ud og brænder benene rigtigt godt og grundigt af, inden man sætter sig i sofaen med øl, vafler og god samvittighed. 

Desværre er motionsløbssæsonen knapt startet i DK her i start marts, men så er det jo heldigt at den lokale cykelløb CK Aaarhus arrangerer løbssimulations-tons i den nærliggende flække Jeksen. Arrangementet er også kendt som Jeksen CUP – en totalt misvisende titel, for der holdes på ingen måde øje med hverken samlet stilling eller point.

Man kan dog vinde æren af at tage de længste føringer hjem, hvis man har været stærk på dagen. Jeg sidder altid på hjul hjem! Måske skriver jeg en lille løbsberetning, mens jeg ser rigtigt cykelløb i morgen. 

Sagan vinder Strade Bianche

Flere andre medier laver både hele og halve garderinger når de skal spå om resultatet i morgen, men eftersom vi ikke er eksperter her på AoC, så er der slet ikke nogen grund til at vi begynder at kloge os på alle mulige outsideres muligheder. Som altid udpeger vi én favorit, og i klassiker sammenhæng har det været let arbejde de sidste par år, for det er altid Sagan.

Hvis du gerne vil læse andre mediers bud på hvem der ikke vinder over Sagan i morgen, så kan du f.eks. læse nedenstående (i øvrigt glimrende!!) artikel på feltet.dk, der også giver en rigtigt god indsigt i Strade Bianches korte og fantastiske historie.  

Optakt til Strade Bianche ved Emil Axelgaard

Hav en rigtig super cykellørdag i morgen, uanset om du kommer ud på rammen eller ej. 

 
 

Berliner Fahrradschau forbillede for Copenhagen Bike Show

$
0
0

Cykelmessen i Berlin er nu på sit 8. år. År efter år vokser messen der er placeret på Stadion Berlin, og tilbyder blandt andet en af de største platforme for håndbyggede cykelrammer i Europa. AoCs udsendte har været på besøg. 

Foto og Tekst: Paul Errington

Som mange cykelmesser tilbyder Berlin Bicycle Week et bredt udsnit af cykelspektret, fra E-bike til fixie, og en flot sektion med håndbyggede udstillingsmodeller samler udstillingen. Men Berlin har et es oppe i ærmet, der for alvor adskiller dem fra de andre.

Der er sat begrænsninger på standstørrelse og hvor meget du må bygge i højden. Derfor bliver de mindre firmaer ikke overtrumfet af gigantstande fra store gigantfirmaers mega stande. Det giver showet en ærlighed at alle brands er nogenlunde lige præsenteret.

Faktisk har det betydet at nogle af de store spillere i industrien har redesignet deres normale stande, til mindre mere passende udtryk. Det giver messen et unikt præg, det kræver nemlig man er lidt innovativ for at brænde igennem, og ikke bare at man har en masse penge på marketingskontoen. 

Messen mindre på mange måder om Copenhagen Bike Show der løber af stabelen fra d.10-12. marts, man kan dog godt mærke de har været igang lidt længere i Berlin, og at Tyskland qua sin størrelse, simpelthen bare har flere lokale producenter at trække på. 

En hel uge med cykling

Du kan godt nå at se hele udstillingen på en dag, men du når ikke samtidig forbi alle de fede events der er stablet på benene her i den afsluttende weekend af en uge med cykling i Berlin. Mulighed for at prøve en helt masse forskellige cykler, film i utallige variationer og meget mere. 

Der er virkelig meget at blive underholdt af når man går rundt på messen, der faktisk ikke fylder mere end 3 haller. Men da alle stande er begrænset på plads, er det en intens oplevelse.

Du entrerer showet gennem en E-bike / citybike sektion der fører dig videre ind til messens hovedområde, der præsenterer et miks af forskellige større mærker, og mindre producenter med håndbyggede produkter. 

Gravel cykler vises frem

Som forudset har Berlin Cycling Week en stærk dirt vibe. med mange nye produkter, blandt de rigtig populære kombination var cykler med 47er hjul (som herover) kombineret med singlering foran. 

Derudover var der mange producenter der viste en form for “gravel / aero” setup som det ses på cyklen fra Rondo herunder, meget lig den 3T exploro vi testede har på AoC tidligere på året. 

Hvis man mere er til klassiske landevejscykler, så går man dog heller ikke forgæves i Berlin, her er det Amerikanske Cinelli der viser en single speed ramme frem i friske farver, i baggrunden ses flere landevejsfræsere. 

Messen byder virkelig på meget innovation og forskelligartethed, fra den fantastisk Retro Keplar fra Brothers Cycles.

Hvis du er mere til “hands on” end bare at gå og glo, så tilbyder Berlin Cycling Week og masser af muligheder for at prøve produkterne. De er regulært demoplads hvor man kan cykle en tur, en cykelpolo bane, og en forhindringsbane. 

Har man tid til at forlade messen, så ligger der ca.30 minutter væk en GoCart bane hvor der bliver arrangeret forskellige løb man kan deltage i. Lørdag aften der f.eks. Rad Race Criterium. Det er sgu da fedt! Der er generelt fed stemning på messen, men i Gocart hallen er stemningen virkelig intens, med høj musik fra baren og høje råb fra banen, hvor der bliver kæmpet intenst for at kvalificere sig videre til finalen, i de indledende heats. 

Fremtiden for cykelmesser

Berliner Fahrradschau ser ud til at vokse fra år til år, og måske er det her fremtiden for cykelmesser, eftersom vi år efter år ser de helt store klassiske messer mister deltagere. Autenciteten og kvaliteten er i hvert fald til stede. 

Aarhus Cyklebane åbner sæsonen med landevejsløb

$
0
0

Aarhus cykelbane kan se fidusen i at komme ud på rammen inden man skal hjem og se cykelløb i fjernsynet, så de har arrangeret en arrangement i ægte Gran Fondo stil! 

PRESSEMEDDELSE

Søndag den 9. April køres det traditionsrige monument Paris Roubaix. En forårsdag i helvede med brosten og mudder, samt en legendarisk afslutning på velodromen i Roubaix. For at hylde en af cykelsportens største klassikere, kører vi en fællestur ved Aarhus, med start og mål på vores egen velodrome. Efter turen er der mulighed for at bade i de klassiske brusere på Aarhus Cyklebane og efterfølgende er der spisning og hygge med kaffe og kage.

Der er ikke tale om et motionsløb i klassisk forstand, med chip, rygnummer og tidtagning. Derimod er der tale om en fællestur, (en af de mest klassiske former for søndagsmotion i Aarhusiansk cykelkultur) hvor vi kører i samlet flok, inddelt i mindre grupper efter tempo.

Under løbet vil der være flere passager hvor der er mulighed for at trykke gashåndtaget i bund, og der er selvfølgelig også fede spurtpræmier til de hurtigste på disse segmenter.

Rammen for løbet er den gamle velodrome i hjertet af Aarhus, og hvem drømmer ikke om at afslutte en lang dag i sadlen, med en æresomgang på en udendørs cyklebane? Associationerne til Paris-Roubaix er hvert tilfælde tydelige. Efter løbet er der fællesspisning og udveksling af anekdoter inden profferne kører deres finale på en lignende kulisse, ca. 500km væk. 

Du kan læse mere om arrangementet her: Aarhus Cyklebane Grand Fondo
Du kan følge arrangementet på Facebook
Du kan tilmelde dig til arrangementet HER 

– Alle er velkomne
– 80 kilometer
– Maks. 100 pladser
– Tilmelding nødvendig
– Først til mølle
– Fede spurtpræmier
– Lækre lodtrækningspræmier¨

Venlig hilsen
Johannes Ollerup Sall
formand@aarhuscyklebane.dk
30621248


AoC tester Café du Cycliste på Sicilien

$
0
0

Så er vinteren endelig nået til Etna, og selv vores udsendte geartester Thomas Opstrup har måtte skifte fra kort / kort til noget lidt varmere tøj. Thomas har kigget på jakke, uldjersey og bibs fra den ultra hippe Café du Cycliste

Tekst og Foto: Thomas Opstrup

Albertine Jakke:

Fra det øjeblik man står med jakken i hånden, er man med det samme klar over at dette er et mode rigtigt high-end kvalitetsprodukt. Æstetikken er super flot og forfriskende. Den lille frontlomme i kontrafarve er en lækker detalje. Jeg bruger sågar også jakken når jeg ikke cykler til et par jeans. Kvaliteten er yderst gennemført hele vejen igennem, og selvom den måske ser ‘tung’ ud på billederne, så er den faktisk utrolig let for hvad den er – 189 gram.

Når man tager den på, fornemmer man hvor varm den er. Jeg testede den i omkring 12 graders varme. Her er den simpelthen for varm. Den vil til gengæld helt klart eksellere ved omkring 3-10 grader med enten en svedtrøje eller en svedtrøje og en cykeltrøje under.

Bryst, mave samt forsiden af armene af jakken er lavet i et vindtæt nylon materiale. Bagsiden er konstrueret i uld. Forsiden tager altså vinden, mens ryggens uld er varmende og åndbar på samme tid. Ærmerne afsluttes med påsyet lycra, som lukker helt til omkring armene.

Violette Jersey

Pasformen er klassisk for en jersey der er lavet i sportsuld – en blanding af polyester og uld. Den er på ingen måde aero tight, men sidder let til. Den er lidt stor i størrelsen, så hvis du vil have et mere tight fit, så vælg en størrelse mindre end normalt. Til en lang træningstur er den perfekt. Sportsulden er en forholdsvis tyk kvalitet, så den er perfekt under lidt koldere vejrforhold evt. med et par arm- og benvarmere. Når temperaturen nå over 19-20 grader ville jeg vælge en tyndere jersey.

Lommerne sidder godt, er brugbare, og er forstærket på indersiden af et tværbånd i noget stretchstof. Det er med til at forstærke lommerne og holde dem på plads når man cykler. Mellem lommerne er der elegant indsyet reflekser, og på indersiden af midter lommen, er der lavet hul til gennemføring af kabel til høretelefoner. Nederst på ryggen er der påsyet det klassiske silikone bånd. Foran er der en brystlomme med lynlås. Den ser jeg mere som et modestatement end en egentlig brugbar lomme, for når man putter noget i den sidder trøjen mærkeligt på brystet. Jersey’en fremstår i det hele taget elegant og i høj kvalitet.

Josephine Bibshorts

Bibshortsene er lavet i en lycra fra Miti i Italien. Det er en kvalitets metervare, det fornemmer man med det samme. Pasformen er skarp og kompressionen i stoffet perfekt balanceret. Siddepuden er af høj kvalitet, og sidder rigtigt for den raceorienterede cyklist.
Jeg bruger str. small, og her er benlængden perfekt til mig – ikke for kort eller for lang. Benene afsluttes i et kantbånd, hvor der på indersiden er doseret silikone gripper i velafbalanceret mængde, så man hverken føler de sidder for stramt, men holder sig hvor de skal. Foran er udskæringen rimelig dyb, så det er let at træde af på naturens vegne.

Designet er helt klassisk. Bortset fra en diskret refleksindsygning på siden af benene, så er de helt sorte, med et diskret logo på det ene ben. Logoet er lavet på en måde så det kan modstå slid og vask, en detalje som mange producenter overser. Alt i alt en utrolig vellykket bibshorts, som jeg ofte vil række ud efter.

Alt i alt må jeg sige at Cafe du Cycliste har lavet noget moderigtigt cykeltøj der oser af kvalitet. Man fornemmer hurtigt at der er tænkt over detaljerne, lige fra jersey til sokker. Tjek mere af deres cykeltøj ud på deres website cafeducycliste.com

Ny forårsklassiker starter tidligt, rigtigt tidligt!

$
0
0

I Aarhus starter sæsonen 2. April til Ronde van Borum, men i Vejle starter sæsonen endnu tidligere, faktisk allerede Lørdag den 25. marts hvor det nye motionsløb Gran Fondo Jennum løber af stabelen. Vi har spurgt løbets arrangør om hvad meningen egentlig er med at arrangere et løb SÅ tidligt? 

Tekst: Uggi Kaldan – Foto: GripGrab

Prø li´ og hør her…

AoC: I laver jo allerede Gran Fondo Munkebjerg. Hvorfor så lave et nyt løb, og så midt om vinteren?

Thure Kjær: Vi laver cykelløb, fordi vi synes, det er skægt. Munkebjerg er blevet et løb, som rigtig mange bruger til at runde deres sæson af, så derfor synes vi at det gav god mening at invitere folk til at åbne sæsonen sammen med os også. Derfor har vi lagt løbet den sidste weekend i marts – før alle forårsløbene kommer… Marts er altså ikke vinter Uggi!

AoC: Ok ok, det er ikke vinter, men er det ikke for tidligt at køre et cykelløb?

TK: Vi har indrettet hele løbet efter at deltagerne kun er ude i elementerne, mens løbet er i gang. Vejle Kommune har været flinke at låne os hallen ved Skibet Skole. Det betyder, at vi kan have indskrivning og morgenkaffe inden døre. Og så snart deltagerne er kommet i mål, er der et varmt bad klar og varm suppe.

AoC: Det lyder meget godt Thure, men der kommer vel nærmest ingen til det løb, man kommer vel til at køre hele turen alene? 

TK: Vi nærmer os 500 tilmeldte, så chancen for at ende med at køre alene er ret lille, hvis man skulle være så uheldig  at ende alene, så har vi sørget for en virkelig fed rute. Det er en rundstrækning på små 20 kilometer, med mange små bakker og en flot udsigt over Fårup Sø, så det bliver lækkert, uanset hvilket tempo man kører. 

AoC: Må man komme på cykel uden skærme?

TK: Jeg kan godt se hvad du mener, nogen vil måske mene det er så tidligt på sæsonen at man stadig bør have skærme på cyklen, men det gælder altså ikke til GF Jennum. Er reglen i øvrigt ikke at 1. Marts piller man skærmene af den gamle træningscykel??

AoC: Jo det er vist rigtigt, apropos gammel og rusten, der går rygter om en retro start…?

TK: Jamen de rygter er sande, vi har en retrostart til Jennum som vi kalder Retro Fondo. Det er for ryttere, der kører på cykler, der er mere end 25 år gamle, så selvom kroppen føles gammel og rusten, så kan man  altså kun stille op på vintage cykel. Vi regner med et felt på omkring 50 og det bliver som altid en fest.  

AoC er overbevist, man kan åbenbart godt køre motionsløb i marts, så vi stiller til start til Gran Fondo Jennum med en håndfuld ryttere, forvent ikke at vi kører stærkt. 

Gran Fondo Jennum 2017:

Dato: Lørdag den 25. Marts
Klokkeslæt: Start fra kl. 9.00
Distance: 20, 40, 60 eller 80 km eller Retro Fondo på 60 km.
Pris: Fra 75 kroner.
Rute og tilmelding: Kan findes på granfondo.nu

Fyn Rundt med Aske Søby

$
0
0

BUM – det er marts, vejret er blevet hæderligt, og der skal nogle kilometer i benene. I 2017 kommer vi her på AoC til at dække en god portion udenlandske løb, bl.a. 3 danskeres forsøg på at krydse Rusland på cykel… Trans Siberia Extreme. Nå men det der ultra cykling, det kan vel ikke være så svært kan det? Vi prøver i hvert fald et par ture, og første tur bliver med Aske Søby rundt om hans hjemmebane Fyn, allerede nu på torsdag, kom og kør med! 

Tekst og Foto: Uggi Kaldan 

Som du måske allerede har læst i vores artikel om emnet ultracykling fra lidt tidligere på året, så er der ikke helt enighed om hvad der skal til, for at noget kan kaldes en “ultra” distance. Nogle mener at 100 miles (160 kilometer red.) er ultra, meeen det synes vi nu er lidt kort her på redaktionen, faktisk vil vi gå så langt som at sige at alt under 200, det er altså bare en cykeltur. 

Ikke dermed sagt at 200 kilometer ikke er hårdt, men ultra er det ikke rigtigt (synes vi). Kører man over 200 kilometer så begynder man dog at nærme sig, og skal man være på den sikre side for at kalde sig ultra, så skal man nok over 300km. Et eller andet sted skal man op på en distance, der uanset tempo, bliver ubehagelig. 

Vi ved ikke rigtigt hvordan det endte med at blive en plan, men det startede med at vi skulle interviewe Aske om hans tur til sommer, så snakkede vi om at det skulle foregå på cyklen, og pludselig blev det til en idé om at køre en lidt længere tur… 

Fyn rundt – det er 220 kilometer, det nærmer sig det ubehagelige!

AV! – godt nok har Aske lovet at tage sin del af slæbet på turen, men redaktøren har ikke kørt over 200 kilometer i 2 år, så det bliver noget af en mundfuld, men det skal nok blive sjovt, og det bliver endnu sjovere hvis der skulle være nogen derude der har lyst til at komme og cykle med, enten hele vejen eller bare noget af vejen. 

Vi starter i Odense på Torsdag klokken 08.00 ved Odense banegård, og så køres der ellers nordpå, mod Otterup, og så videre rundt. Foreløbelig tidsplan kan ses herunder, du kan finde turen online samt downloade GPS track på dette STRAVA link!

TIDSPLAN:

Checkpoints (ca. tider) – hold øje med AltomCykling på Instagram, vi smider et billede på når vi når de forskellige checkpoints, og forventer at køre ca.32 km/t. 

09:15 Circle K, Odensevej, Bogense (40 km)

10:30 OK Fåborgvej, Assens ca.10:30 (83 km)

12:00 Circle K, Assensvej, Faaborg (120 km)

13:00 Go On, Nyborgvej, Skårup (155 km)

14:10 Circle K, Dyrehavevej, Nyborg (180 km)

14:45 Circle K, Grønlandsgade, Kerteminde (200 km)

15:15 MÅL ODENSE

* Tidsplanen er foreløbelig, alt kan ske! – så hold øje med vores Instagram hvis du har tænkt dig at mødes med os ude på ruten

** Vi regner med at følge ruten så vidt muligt, men det er ikke 100% vi følger den slavisk, vi kører dog 100% sikkert forbi alle checkpoints! 

FYN RUNDT 2017 AltomCykling.dk

Tak til GU Energy

GU Energy der også sponsorerer AoCs cykelløb i år, bl.a. Ronde van Borum, har været så venlige at sende os en god stor pakke energi til de her eventyr på cyklen! Hvis du møder os i Odense på torsdag og cykler med, så er der nok en gel eller to til baglommen!

Tak for hjælpen GU… Aske du får ikke noget, du klarer vel sådan en tur på to flasker vand ik´? :D 

GU Energy sponsorer AltomCykling.dk i 2017

Vi kører et par ture mere! 

Indenfor de næste 14 dage kører vi en god dinger på Nordsjælland med Michael Knudsen, inden vi slutter af med en tur i Jylland fra Vejle til Blåvandshug og hjem igen… det skal nok blive sjovt. 

VI SES! 

 

 

 

Fyn rundt – for nogen årets 3. tur på landevejen…

$
0
0

Som de opmærksomme læsere nok har bemærket, så har AoC arrangeret en tur rundt om Fyn i morgen, vi har gels og andet godt med fra GUEnergy – og måske endnu mere vigtigt, så har vi indlagt et livsvigtigt depot med forfriskninger hos Refsvindinge Bryggeri, 40 kilometer fra mål! 

Af: Uggi Kaldan

Ingen tur uden benspænd…

Nogle af læserne har måske også bemærket at vi har inviteret ultracyklisten Aske Søby med, som til sommer skal køre Trans Siberia Extreme, 3 ud af 15 deltagere i år danskere… Michael Knudsen fra Sjælland (som vi også kører en lang tur med, bliver annonceret snarest) – Aske Søby, som vi altså kører med i morgen, og sidst men ikke mindst den stærke jyde Peter Sandholdt, som vi også forsøger at arrangere en lang tur i det jyske med! 

Nå, men det er ingen hemmelighed at redaktøren på dette medie på ingen måde er i samme form som hverken Aske, Michael eller Peter, så hvad går man så, når man skal ligge på dæk hele vejen rundt om fyn, og det man er mest bange for er at blive kørt i smadder… 

Man bytter selvfølgelig pulsbælte :P – så i morgen kører Aske med redaktørens pulsbælte, og kører ikke over 160 (og helst ikke puls 160 hele vejen, for så bliver det altså lidt hårdt!!). 

Aske Søby 2017 AltomCykling.dk

Aske ser STADIG helt afslappet ud… Calpe, 2016 © Foto: Uggi Kaldan

Gæster – masser af gæster ser det ud til! 

Vi har i øvrigt inviteret til at man kommer og cykler med, og det er der en god håndfuld ryttere der har sagt ja tak til. Enkelte har udtrykt lidt betænkelighed ved det annoncerede tempo på 32 km/t – men lad os nu se om det holder, og husk nu det er inklusive pauser!  

For dem der ikke er så stærke (som f.eks. mig) så vil der være mulighed for at sidde på dæk det meste af vejen, og det hjælper jo en hel del – særligt når vi som det ser ud til, ikke kun er 2 på tur, men faktisk nærmer os 10! 

De fleste ser utroligt velforberedte ud, og ligner nogen der har trænet godt vinteren over, f.eks. har  2 kvinder meldt sig på banen, en stærk triatlet og en mindst ligeså stærk rytter fra team VéloCONCEPT Women

I den anden ende af skalaen er der så mig selv, og Frej Elbæk Schjeldal (39) Nordisk kommunikationschef for IRONMAN, der også står bag de store Velothon cykelløb i blandt andet Stockholm, Berlin og Hamborg i samarbejde med UCI.

Frej kommer med helt friske ben, således er torsdagens tur, årets 3. for Frej, de to første var henholdvis lørdag og søndag i sidste uge (men han har altså smugtrænet lidt på hjemmetræneren) – for at være ekstra skarp har han også fastet tirsdag og onsdag… det skal nok blive sjovt Frej :D :D 

Frej underspiller naturligvis dagsformen helt vildt, man er vel ægte cykelrytter (det er han tydeligvis som det ses) © Foto: Martin Paldan – GF Munkebjerg 2016

Det bliver en fed tur! 

Uanset hvordan det går, og uanset om jeg bliver nødt til at bide i græsset og stå af inden vi kommer hjem, så bliver det er fed tur, jeg glæder mig helt vildt! For dem der ikke har fulgt med, så er der afgang i morgen, fra “bagsiden” af Odense banegaard klokken 08.00! (v. jernbanemuseet). 

CA. TIDSPLAN:

Checkpoints (ca. tider) – hold øje med AltomCykling på Instagram, vi smider et billede på når vi når de forskellige checkpoints, og forventer at køre ca.32 km/t.  Du kan finde turen online samt downloade GPS track på dette STRAVA link!

09:15 Circle K, Odensevej, Bogense (40 km)

10:30 OK Fåborgvej, Assens ca.10:30 (83 km)

12:00 Circle K, Assensvej, Faaborg (120 km)

13:00 Go On, Nyborgvej, Skårup (155 km)

14:10 Circle K, Dyrehavevej, Nyborg (180 km)

14:45 Circle K, Grønlandsgade, Kerteminde (200 km)

15:15 MÅL ODENSE

* Tidsplanen er foreløbelig, alt kan ske! – så hold øje med vores Instagram hvis du har tænkt dig at mødes med os ude på ruten

** Vi regner med at følge ruten så vidt muligt, men det er ikke 100% vi følger den slavisk, vi kører dog 100% sikkert forbi alle checkpoints! 

FYN RUNDT 2017 AltomCykling.dk


 

 

Katastrofal start på Fyn!

$
0
0

Fyn rundt blev besejret i nogenlunde sikker stil i løbet af torsdag, ikke mindst takket være en håndfuld stærke ryttere der var mødt op på dagen, hvilket gav god læ, og godt humør! Der var en del vind, særligt de første 60 kilometer og de sidste 30. Redaktøren var dog lige ved at ødelægge turen, allerede inden vi kom afsted! 

Tekst og Foto: Uggi Kaldan 

Nåh ja – der er sgu da morgentrafik… 

Aftenen inden afgang laver jeg en solid rejseplan til start i Fyn, med god margin i forhold til ankomst, men jeg glemmer at ændre mit afrejsetidspunkt. Man kommer hurtigere til Odense klokken 23.00 end klokken 06:30 skulle Google maps hilse at sige…

Det var dog først omkring Vejle at det gik op for mig at min (troede jeg) solide tidsplan, var kørt i sænk. Kørte fra Aarhus klokken 05:50, kom til Vejle 6:50 hvor jeg samlede det Black Inc hjulsæt op jeg skulle køre med, og så videre mod Odense. Ankomst 7:40 var planen, men GPSen sagde ankomst 07:50… 07:50???  

Allerede her var jeg godt klar over at det var lige lovligt tæt på afgang klokken 08. Bevares, selvfølgelig kan man få cykelhjelm og sko på, samt smide to hjul på en cykel og være klar til afgang på 10 minutter, men der er ikke plads til udfordringer, og der var slet ikke plads i tidsplanen til en overfyldt motorvej på Fyn.

GPSen viste ingen nåde: Du ankommer klokken – 07:50, 08:00, 08:07… PIS! 

Tallet på GPSen gik ubønhørligt fra slemt til katastrofe. Det uundgåelige opkald om forsinkelse blev sendt i retning af Aske. Lort. Der findes en tommelfingerregel i sport: jo mere du træner, jo mindre fleksibel bliver du ift. at overholde træningsaftaler, og Aske træner rigtig meget. Heldigvis skulle det blive meget værre… 

I morgentrafik vinder man aldrig 7 minutter på GPSen, man må tage hatten af for Google, deres udregning af ankomsttidspunkter er imponerende præcis. Klokken 08:07 parkerer jeg bilen i Odense C. Jeg er naturligvis omklædt, så ud af bilen, grej i baglommerne (som er pakket) og hjul på cyklen. Det går faktisk stærkt, 5 minutter tror jeg. Klokken er 8:13… 

Der er ny kassette på hjulene og gearene er helt fucked, men finder et gear der ikke hakker alt for vildt. De resterende gear må blive justeret undervejs, heldigvis er det ret let når man kører Di2. Ruller 7 meter, hvad fanden er nu det? 

Baghjulet hopper. For fanden, dækket som er monteret af mekanikeren er hoppet af fælgen… luften ud, finde fodpumpen frem, pumpe igen. Det ligner det spiller, men i mit hastværk tjekker jeg ikke dækkanten, den er kaput. 
Vi ruller 100 meter, dækket er færdigt. Klokken er 08:19… 

Aske har heldigvis et nyt dæk derhjemme, han cykler hjem efter det, vanvittigt pinlig situation som turarrangør. Vi skifter dækket. Jeg smider en patron i, det virker heldigvis – gearene hakker stadig. Humøret er mildest talt lidt presset, ikke kun hos redaktøren, men også hos dem der har taget fri på en højhellig torsdag for at køre en lang tur. Klokken 8:26 kommer vi endelig afsted! 

Her vil jeg gerne lige kaste en kæmpe tak til de ryttere der var mødt op for at køre med. Det var mega ringe at afgangen blev så forsinket, det beklager jeg dybt! Det kunne have skabt vildt dårlig stemning, det kunne faktisk have ødelagt turen, allerede inden vi kom afsted. Men det gjorde det ikke, i stedet fik vi rullet det ud af benene og fik en mega fed tur! God energi der!!

Stemningen er LIDT presset mens Aske er hjemme for at hente et nyt dæk til redaktøren…

Lykkeriddere og gæve gutter!

De første 60 kilometer er der modvind / sidevind, og der bliver kørt meget godt til, vi er flere ryttere der på skift er fremme og hjælpe Aske med føringerne, og så er der nogle der som forventet sidder mest på dæk, hvilket er helt ok. 

Det er tydeligt at de fleste af rytterne er stærke, det skal man vel også være hvis man hopper på en 220 kilometers træningstur i Marts. Men der er også et par stykker der har taget chancen, velvidende at det måske lige er i overkanten. 

Det kan jeg godt li. Første mand ryger efter omkring 70 kilometer. Han har stået ret stille på et par mindre bakker, så vi samler op og spørger hvordan benene har det. Han er færdig. Der er omkring 40 hjem til Odense, han skal nok selv finde hjem forsikrer han. Yderligere 2 ryttere når grænsen omkring 120 kilometer, de kan også selv finde hjem. 

Jeg synes fandme det er fedt man tager afsted på sådan en tur, og ikke piver når det så gør ondt, men kører til der er helt udsolgt – og så lige napper de sidste 40 – 50 km hjem! 

Ved første checkpoint i Bogense er der stadig samling på tropperne

Ved Svendborg rammer vi noget seriøs medvind, og fra ca. 160km til 185km kører vi omkring 42 km/t. Det gør rimeligt ondt i mine ben! Heldigvis ligger dagens 2. depotstop, Bryggeriet Refsvindinge v.197km, jeg får lige kørt mig med hen til bryggeriet!

Netop som vi ankommer bryder solen igennem skyerne, så vi kan sidde og nyde en kold øl i solskin. Øl smager sindsygt godt med 197 kilometer i benene! 

Røde Mor gav gode ben i 15 kilometer… jeg skulle nok have drukket 2

Skiltespurter – en helt særlig disciplin

Ingen cykeltur uden skiltespurter, og nogle er selvfølgelig vigtigere end andre. Helt naturligt var Refsvindingespurten eftertragtet. Aske rykkede i sikker stil langt ude fra, men så slækkede han lidt på gassen. Det var en fejl, for godt nok havde Frej meldt ud han var i dårlig form, men det var svært at få øje på, da han med 190 kilometer i benene satte Aske til vægs i en vaskeægte snigerspurt. 

Frej viser Refsvindinge skiltespurtspræmien frem – vi må hente den vej lejlighed, det er sgu lidt for farligt at køre med et glas baglommen :)

Der er 35 kilometer hjem fra Refsvindinge, og de første 15 går glimrende, nok særligt fordi der er let modvind og jeg formår at sidde godt pakket ind. Men med ca.15 kilometer tilbage skifter vinden til decideret sidevind, samtidig med at folk gerne vil hjem. Nu skal der pludselig kæmpes lidt om de gode pladser i læ, og alle ved at det er svært at holde den gode plads når man er dårligste mand. Jeg knækker. 

Feje hundehoveder, fnatmider, fæhoveder, grødbønder, hængerøve, ignoranter…

Det er pisseirriterende at ryge af med 15 kilometer til mål. På 15 kilometer ender jeg 20 minutter bagud, men faktisk er det ikke så meget benene og udmattelsen der gør ondt, det er psyken jeg kæmper mest med til sidst.

– “Forhelvede, hvorfor sagde jeg også at de bare kunne køre hjem”
– “Hvorfor kører de bare, de kan sgu da se jeg er pisse træt”
– “Hvad mon en taxa koster ind til Odense?… mon jeg kan blaffe med en cykel?”
– “Jeg gider fandme aldrig cykle mere”

Det er utroligt hvad ens hjerne byder én når man er træt og ikke er helt i mål endnu. Livet kan virke utroligt uretfærdigt! Men når man så har siddet der og haft ondt af sig selv et stykke tid, så kommer man ud på den anden side, og får bekæmpet de negative tanker. 

Det er virkelig en god øvelse. Man undgår ikke at tænke negativt når man er gået kold, men man bliver bedre til at finde de strategier der virker for én, når det virkelig niver. Det føles godt at “vinde over sin hjerne” – når den har givet op, og det er helt klart noget af det der gør det interessant at køre en tur der er lige på grænsen af hvad man kan holde til. 

Det er også grunden til at jeg synes det er sejt at der dukker folk op til sådan en tur på 220km som godt ved at de nok ikke kommer helt i mål. For så har de allerede fra start erkendt, at de ender med at være helt smadrede på et tidspunkt, og at der skal kæmpes for at komme hjem. 

Jeg tænker det er noget af den oplevelse / udfordring Aske også udforsker når han tager til Rusland for at cykle 9.000 km, og klatre 79.000 højdemeter, på 24 dage. Det er selvfølgelig en helt anden liga, men udfordringen er i sidste ende den samme. Jeg er sikker på at Aske er stærk nok til at gennemføre, men det bliver psyken der skal stå distancen! 

Det var en fed tur, kom med når vi kører igen! 

Tjek evt. turen på Strava

Mental udfordring gentages i Jylland og på Sjælland

Sæt kryds i kalenderen hvis du vil med på den næste AoC udfordring, som bliver d.28 marts, hvor vi kører med ultracykelrytteren Peter Sandholt fra Horsens til Blåvandshuk og retur. Ca. 260km på hjul af Peter der som bekendt også skal køre Red Bull Trans Siberia Extreme til sommer!

Snitfarten bliver efter Peters ønske justeret lidt ned til omkring 28 km/t, det betyder måske at lidt flere har mod på at komme med, der kommer snarest en mere fyldestgørende beskrivelse af den tur. 

Vi slutter af med en tur på Nordsjælland sammen med Michael Knudsen, men til den tur har vi ikke fået datoen på plads endnu, så stay tuned! 

I morgen fortæller vi lidt om det grej vi havde med på turen, og hvordan det fungerede! Der kommer også et samlet portræt af de 3 deltagere til Trans Siberia Extreme :) – nu Milano – San Remo! 

Schmolke Roadbar Oversize Evo TLO review

$
0
0

Vores Geartester Thomas har testet et af de bedre carbon styr fra tyske Schmolke. Det er blevet revet godt igennem i terænet omkring Etna. Kan et ultralet Carbonstyr stadig føles solidt og sikkert? 

Tekst og Foto: Thomas Opstrup

Letvægter i Compact design

Det første du bemærker når du får Schmolke TLO styret i hånden, er hvor ekstremt let det er. Med sine 149 gram er det absolut det letteste 44 cm. (42 m-m) brede racerstyr jeg nogensinde har kørt med. Styret oser af kvalitet. Det er håndværk i carbon af højeste kvalitet, som virkelig kommer til sin ret, når man nærstuderer det.

Formen er compact med en god flat sektion hen til der hvor man monterer bremsegrebene. Derved får man denne her vandrette top der går i et med bremsegrebene, som efterhånden er kendetegnende for rigtig mange compact formede styr, og som i min optik giver det mest komfortable hold i grebene. Når man bøjer albuerne, så kan man nemlig hvile håndledet på toppen af den flade sektion, der fører hen til grebene. Med et drop og ‘reach’ på henholdsvis 126 mm. og 78 mm., så er styret designet med henblik på ergonomi. Skift mellem greb og bukning går da også som en leg – let og komfortabelt.

Afstanden til bremsegrebene i bukningen er god, jeg kan uden anstrengelse snildt nå grebene med langemand og pegefinger. Det har jeg testet på nedkørslen fra Etna, hvor det er helt afgørende, komfortabelt, at kunne nå bremsegrebene i bukningen.

Overdemimensioneret top giver større stivhed

Man skal lige vænne sig til at holde på den oval top på styret, når man kommer fra et styr med rund top. Jeg vænnede mig nu hurtigt til det, og synes faktisk nu at det er bedre at holde på den lidt overdimensionerede oval top, end den mindre og runde top fra mit gamle styr. Udover at gøre styret markant stivere, så giver det dig en god støtte på underarmene, hvis du som Proferne bruger det som “aerobar” når de sidder alene ude i vinden. Hvis man kombinerer det med en cykelcomputer der er monteret et stykke foran styret, så har man faktisk et lille aerobar – underarmene på styret, og hænderne på computeren. Jeg finder denne position særdeles brugbar, når der skal køres stærkt i flat terræn.

Forsigtig ved montering

Du skal være opmærksom på at du ikke overspænder frempinden på styret, da du derved kan ødelægge carbonen. Schmolke anbefale at du maksimalt spænder frempindens skruer til 3 N/M. Dertil anbefaler Schmolke, at du monterer med en carbon monterings pasta – ja faktisk så medfølger der monterings pasta med styret. 3 N/M er ikke specielt meget, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville holde. Men selv når jeg bevidst kørte på veje med hullet asfalt her på Sicilien, så blev det hvor det skulle. Jeg tror monterings pastaen spiller en væsentlig rolle her.

Uovertruffen kvalitet

Schmolke TLO racerstyret er lavet af den meget kostbare carbon Toray 1000. Dette er en del af hemmeligheden hvorfor styrets kun vejer 149 gram, og stadig er det stiveste styr jeg nogensiden har kørt med. Min fornemmelse er blevet bekræftet i en uafhængig test, hvor ingen slår Schmolkes racerstyr på stivhed i forhold til vægt. Selv hvis man kigger på total stivhed, så klarer styret sig på højde med de bedste styr på markedet, selvom disse vejer 25-50 % mere end Schmolke TLO.

Herudover giver styrets stivhed en solid og selvsikker styring på landevejen. Carbonen dæmper vej vibrationer virkelig godt. Denne kombination af stivhed og vibrations dæmpning, giver en fantastisk føling med underlaget – særligt på ujævne veje.

Der er nogen der engang har sagt; “At man får hvad man betaler for” det er præcis hvad man gør med dette styr. Schmolke TLO er meget dyrt, men du køber et ‘State of the Art” racerstyr, på Schmolkes egen hjemmeside er prisen opgivet til €495,00 eller omregnet (d.d.) 3.680,00 DKK. 

Thomas tester på Sicilien

Thomas Opstrup opholder sig en del af året på Sicilien. Hvor han qua varmere himmelstrøg og højere bjerge kan teste ting på anden facon end det er muligt herhjemme i DK. Thomas driver til daglig Sicily Cycling Club, som arrangerer skræddersyede cykelrejser til Sicilien. Så kom og prøv kræfter med Europas største aktive vulkan Etna – Kun 3 timer fra København.

Se mere på: www.sicilycyclingclub.com eller www.facebook.com/sicilycyclingclub

På tværs af Jylland med Peter Sandholt

$
0
0

Efter vores super vellykkede arrangement på Fyn med Aske Søby, har vi nu næste danske tur på plads med den jyske udfordrer af Red Bull Trans Siberia Extreme, Peter Sandholt. Vi smider lidt ekstra kilometer oveni hatten, til gengæld kører vi ikke helt så friskt til, som vi gjorde på Fyn. 

Tekst og Foto: Uggi Kaldan

Projektet her startede egentlig bare med at vi gerne ville ud og trille en kortere tur med Michael Knudsen, han var den første vi hørte om der skulle over og køre TSE til sommer. Så fandt vi ud af at også Peter Sandholt og Aske Søby skulle køre tværs over Rusland, og så skulle vi da også lige have en snak med dem på rammen…

Da de allesammen er ultracyklister, så greb idéen pludselig lidt om sig, og det udviklede sig til at det skulle være en lang tur, noget der lugtede lidt af ultra… i vores artikel om emnet ultracykling fra lidt tidligere på året, så er der dog ikke helt enighed om hvad der skal til, for at noget kan kaldes en “ultra” distance.

I USA, hvor der hurtigt går inflation i den slags, er der konsensus om at 100 miles (160 kilometer red.) er lidt ultra, men ærlig talt så er der jo ikke mange, der bare er lidt bidt af cykling, der ikke kan kæmpe sig igennem 160km, i hvert fald i fladt dansk terræn.  

Hvis redaktøren kan, så er det nok ikke ret ultra…

Aske Søby (den flab) argumenterede for at enhver cykeltur hvor jeg kunne følge med, ikke var ultra… ud fra den betragtning så var turen på Fyn lige på grænsen, jeg røg jo af de sidste 15 kilometer, men jeg tror dog stadig jeg kom i mål indenfor tidsgrænsen, så næsten ultra. 

Nu smider vi lidt flere kilometer på og se hvad der sker. Denne gang i Jylland med Peter og det bliver tirsdag d.28. Marts. Der er nogen der har efterspurgt at det bliver i en weekend, det havde selvfølgelig også været det mest optimale, men desværre er både redaktøren her på bloggen og deltagerne i TSE meget bookede i weekenderne, så derfor er almindelige ugedage den mulighed vi har for at gennemføre projektet her. 

Horsens – Blåvandshuk retur – 297km

Rundt om Fyn var en ret klassisk udfordring, så vi har prøvet at finde noget klassisk i Jylland også. Det blev til en tur fra Horsens og ud til danmarks yderste vestlige punkt og hjem igen. Det bliver helt sikkert en flot tur, og der er rimelig god sandsynlighed for at der er medvind på hjemvejen :) 

Det bliver også en LANG tur, på næsten 297km. Er det for langt, og har man alligevel lyst til at køre med, så kan man vælge at stå på i Skibet, så skærer man ca.65km af turen og ender på ca.220km. Vi kommer forbi checkpoint i Skibet både på vej ud og på vej hjem, så det er oplagt.

Du kan se ruten og downloade den her: STRAVA 

TIDSPLAN:

CHECKPOINTS CROSSING JUTLAND 2017

0KM – HORSENS ARENA – 06:00

27KM – SKIBET, SKIBET SKOLE – 7:15 (Start her hvis du vil køre ca.240km)

75KM – GRINDSTED, SHELL – 8:50 

117KM – VARDE, Q8 (PITSTOP) – 10:25

147KM – BLÅVANDSHUG – 11:45

180KM – VARDE, CIRCLE K- 13:00

244KM – EGTVED, CIRCLE K (PITSTOP) – 15:20

270KM – SKIBET, SKIBET SKOLE – 16:10

297KM – HORSENS ARENA 17:40

* På AltomCyklings Instagram opdaterer status ved hvert checkpoint, så man kan se hvor vi er på ruten. 

** Vi regner med at følge ruten så vidt muligt, men det er ikke 100% vi følger den slavisk.

Tak til GU Energy og Red Bull

GU Energy der også sponsorerer AoCs cykelløb i år, bl.a. Ronde van Borum, har været så venlige at sende os en god stor pakke energi til de her eventyr på cyklen! Hvis du dukker op på tirsdag og cykler med, så er der gels til baglommen :) 

Kører du med fra Horsens så er der Red bull både til start og i mål, proteinbarer og andet godt. 

Vi kører også på Sjælland

Vi arbejder stadig på at finde en dato hvor vi kører på Sjælland, forhåbentlig kommer det på plads den uge her, men det er ikke helt let at få til at gå op! 

VI SES PÅ TIRSDAG! 


Betal dig fra bagage besvær

$
0
0

Vi får en del mails fra div. firmaer der gerne vil have os til at skrive om deres produkt, det er forståeligt nok, og ligeså forståeligt er det også at de fleste af dem bare ryger i skraldespanden. Men så engang i mellem så er der nogen der sender noget som rent faktisk virker som en helt i orden idé… 

Bagage-service som en rockstar (i København). 

Slip for at slæbe din baggage, altså helt hjemme fra privaten, og slip for at checke cykelkuffert ind, danske VALiZO er blevet sikkerhedsgodkendt til at hente din bagage og checke den ind for dig. Så det eneste du skal bekymre dig om når du skal afsted på tur er din håndbagage, dit pas, dit visakort og dit boardingkort. 

Start-up virksomheden VALiZO begyndte med bagage-afhentning i sommers. Sammen med Spies og Thomas Cook Airlines tilbød VALiZO bagageservicen til de danske chartergæster. Siden har både Danski, Northlander, Atlantic Airways, Apollo mfl. også taget imod servicen – og nu vil VALiZO også gerne tilbyde bagage-servicen til alle dem, der tager på cykel-rejser. 

– Vi ved jo, at de danske cykel-entusiaster ofte har både deres bagage og cykel, som de skal have med på rejsen. Det vil vi gerne hjælpe med. På den måde skal de slet ikke slæbe på noget som helst, men kan bare starte turen med glæde sig til at skulle ud og cykle, siger Lars Konrad, administrerende direktør i VALiZO. 

En god idé starter ofte med egen erfaring

Ideen med at afhente fly-bagage hjemme hos de folk opstod, da de 4 ejere af VALiZO selv har haft mange oplevelser med stress, jag og slæberier, når de skulle på ferie med deres familier. 

-Derfor gik vi simpelthen i gang med at undersøge, hvad det ville kræve at blive sikkerhedsgodkendt til at afhente bagage samt tjekke passagerne ind, fortæller Lars Konrad.

Godt nok er servicen ikke mulig med vildt mange flyselskaber endnu, men de arbejder på sagen, så tjek de ud hvis du skal flyve fra Kastrup og ikke gider at slæbe din cykelkuffert og andre pakkenelliker selv, her på redaktionen synes vi det lyder fantastisk smart. 

Servicen koster mellem 395 og 495 kroner for en hel husstands bagageafhentning

 

Sæsonforventninger til 2017-sæsonen fra licensrytteren!

$
0
0

Om ganske lidt tid står sæsonstarten for døren for de flestes vedkommende. For mit vedkommende går der dog lige en lille måned før jeg rammer årets første rigtige licensløb. Her er en status for vintertræningen, forventningerne og målsætningerne for året 2017, som gerne skulle blive endnu bedre end sidste år!

Tekst & Foto: Jeppe Tolbøll

Vægten?

Vægttabet og den kamp jeg har med det, har egentlig tit været et tilbagevendende tema i mange af mine blogposts, og det er faktisk sjovt, at lige netop i år ser det ud til at skulle lykkedes. Før i tiden har jeg prøvet at tælle kalorier, lavet total stop for slik og junkfood, og det har også virket i gode perioder, hvor vægten egentlig kom ganske fornuftigt ned, men kun for at lave yo-yo’en og vægten så senere begyndte at stige langsomt igen, når de gamle vaner blev re-effektueret.

Derfor droppede jeg kalorietælleren, og begyndte langsomt, men sikker at fjerne de dårlige vaner i større omfang end før. Ikke noget forbud for noget, men en rimelig afvejning af, hvornår for meget var for meget. Og flere gange fandt jeg ud af, at et æble, godt kunne tage 80 % af den sukkertrang man nogle gange havde – blot som et eksempel.

Derfor kan jeg sige at vægten nu ligger stabilt omkring de 96 kilo, og de er kommet uden at jeg egentlig har tænkt over det. Før i tiden kunne jeg veje mig hver 2-3 dag, og blive irriteret over at der ikke skete noget, og så blev jeg ligeglad med det, for det hjalp jo ikke alligevel. I år har jeg vejet mig ca. hver 2-3 uge uge, og se de fornuftige fremskridt, men ikke ladet det styre mig.

Sensa Romagnaen har bragt mig rundt mange kilometer denne vinter. Desværre er det nok cyklens sidste sæson, da rammen er ødelagt.

Watt?

Set ud fra et watt-synspunkt, så er det både gået op og ned?

1. december traf jeg et aktivt valg. Jeg droppede mit medlemsskab i Fitness World, og besluttede mig for at jeg ikke skulle være en af de cykelrytter der løftede vægte. Jeg medgiver, at de har sine fordele, men omvendt så begyndte jeg hurtigere end normalt at kede mig i centret (sidste år stoppede jeg i januar), og det gjorde, at jeg begyndte at springe øvelser over, og det blev en kamp blot for at komme afsted. I stedet lagde jeg mine 2-3 styrketræningstimer over på hometraineren, nærmere Zwift. Det kan der læses nærmere om her!

Grundet den manglende styrketræning, ser det ud til at jeg har mistet mit “peak.” Jeg kan ganske simpelt ikke ramme de helt høje watt mere, og hermed mener jeg dem der varer 5 sek og nedefter. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på hvorfor det er sådan, men ud over 1 år ældre og den manglende styrketræning er intet ændret i min træning – ud over flere timer!
Det er dog ikke helt skidt, for rammer stadig omkring 1300w i peak, modsat omkring 1600w før, men kan stadig holde den på over 1000w i 30 sekunder, så der kan stadig sprintes! :)

Min FTP steg ganske voldsomt, da jeg udover de timer på hometraineren, også har fået plottet en del flere timer ind via landevejen. Faktisk fik jeg kørt knap 10 mere i januar end nogensinde før, med 54,5 timer, modsat 45 timer i 2016. Februar blev det samme, mens marts slutter et par timer under 2016, da jeg har lagt syg i 3 dage.
Men for at vende tilbage til FTP’en så ramte jeg i et Zwift-løb 437w i mine bedste 20 minutter. Det hjalp åbenbart at have A-rytteren Andreas Serup og OL-guldvinderen Casper Folsach, Team Giant-Castelli, liggende bagved og jage mig. Det var 1w fra at slå tangere min bedste 20 minutter nogensinde.

Ser man på de sidste 3 år, så ser det rent faktisk ganske fornuftigt ud.

2015, marts:
Vægt: 98,5 kg
FTP-watt: 393
W/kg: 3,98

2016, februar:
Vægt: 101,5 kg
FTP-watt: 399
W/kg: 3,93

2017, marts:
Vægt: 96,2 kg
FTP-watt: 414
W/kg: 4,30

Altså snakker vi en stigning på FTP på omkring 8 % i forhold til sidste år. Det betyder altså, at jeg trods alt har gjort noget rigtig denne vinter, og forår.

Men hvorfor?

Det drejer sig nok mest om min personlighed, tror jeg. Jeg er typen der kan blive rigtig indebrændt, når tingende ikke lykkedes, og selvom jeg i momentet hvor tingende ikke går min vej, godt kan have en tendens til at smide alt overbord og sige “Fuck det!”… som fx at stå af til et cykelløb, eller æde en pose chips, når jeg ikke har tabt mig det jeg troede, så kan jeg på den lange bane dog godt tage mig sammen.

Sidste sæson, 2016, blev ikke helt hvad jeg havde forventet. Uheld i starten af sæsonen, var en lille faktor, men hvad der virkelig gjorde naller på stoltheden/ambitionerne, var cykelløbene Amager, Esbjerg, Tønder og Bov. Amager og Esbjerg kørte jeg 2 dårlige finaler, som jeg flere gange har gennemtænkt og hele tiden sagt hvis det, hvis dit, hvis dat. Tønder var måske det løb jeg havde mest overskud i, men kunne ikke holde hovedet koldt, og så blev jeg syg i Bov og ugen efter.

Så når jeg sidder en kold vinterdag, og motivationen ikke lige er til 4 timer på landevejen, så skal jeg blot tænke tilbage på de løb, og så kommer den altså. Det er måske en åndssvag form for selvtortur, men den holder mig i gang.

Målsætningerne for 2017:

I år bliver den ikke helt så fast som den måske har været før. Og det er af flere grunde.

Ny pointskala: Før i tiden satte jeg et mål ud fra skalaen der hed 8, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 1, 1, etc. Nu hedder det 20, 18, 16, 8, 6, 4, 2, 2, 2, etc.

Stærk(e) hold: Pt er der knap 40 ryttere med B-licens i distrikt Jylland/Fyn og heraf kommer hele 12 mand fra Herning CK! Med knap 25 % af et potentielt fuldt felt, så kan de styre løbene med jernhånd, og man kan være nok så stærk, men hvis man ikke har holdkammerater, så kan det måske være ligemeget. Ud over det, kommer Team AURA-CK Aarhus med 2 stærke ryttere, som begge vil i A hurtigt, samt Hammel CK, som sidste år også gjorde det onde ved B-feltet.

Konkrete løb giver for stort pres: Jeg har tit nævnt løb, som jeg gik efter. Det har tit udspillet sig i flops fra min side, måske fordi jeg har forventet for meget af mig selv, om andre måske har været klar over det, og derfor holdt ekstra øje med mig.

Faktisk var mine to sjoveste løb sidste år Nyborg og Hobro, på ruter der ikke ligger til mig, så de chancer der viser sig vil jeg prøve at gribe i år.

Jeg tænker at hvis jeg kører mig i pointrækken 7-10 gange, så er jeg fint tilfreds, og 2 sejre er målet. Jeg vil kun kaste ét løb ind, som værende et mål og det er Tønder. Det er alligevel en offentlig hemmelighed, at Tønder er ønskeløbet at vinde, og det vil jeg heller ikke rende fra. Selvfølgelig kan der sket ret meget fra nu og ca. 6 måneder frem, så vi må se på det til den tid. Er formen der, går jeg efter at vinde Tønder. There I said it!

Hvad skal der ske indtil sæsonen starter?

Min licenssæson starter først d. 23. april i Randers. Det er selvfølgelig lidt sent, men i påsken tager jeg med Haderslev Starup CK til Alsace – 7. april til 16. april. Igen lidt sent, men den eneste mulighed for en træningslejr i år for mit vedkommende, og så håber jeg det passer med at formen er god til Pinsecuppen.

Før træningslejren skal jeg dog køre indledningsløb d. 1. april, et løb som jeg faktisk selv er arrangør for, men dog selv cykler. Dagen efter står den på Ronde van Borum, et løb som AltomCykling er arrangør for. Begge løb er set som træningsløb for mit vedkommende, for at se formen og løbsteknikken an.

Uanset hvad så glæder jeg mig som et lille barn til at komme i gang med sæsonen, og slås mod alle de unge drenge i B-klassen!

God sæson allesammen!

Årets numre!

 

AoC kørte motionsløb i Jennum på alle niveauer, det var sjovt!

$
0
0

Årets sæsondebut bød på relativt små, smalle veje, skarpe stigninger og kringlede nedkørsler og en rigtig sæsonstartsstemning, der på flere måder mindede mig (Daniel Vestergaard Red.) om tidlige kermesseløb i Belgien eller det ’danske’ åbningsløb i Ascheffel og Hüttener Berge. Gran Fondo Jennums tidlige placering på kalenderen havde lokket mange folk, jeg hørte således flere sjællændere (de går jo som regel tydeligt igennem, lydmæssigt). Der var også en del licensryttere, der forståeligt nok var fristet af denne tidlige mulighed for lidt ræs. Det store fremmøde resulterede i hele 2 store felter på 80 kilometers ruten (foruden felterne på 20, 40 og 60 km, samt retrofeltet).

Tekst & Foto: Søren Kuipers, Jesper Bjerring, Daniel Vestergaard og Redaktøren. 

Søren kørte hurtigt i front! 

Søren du havde konge ben i dag!?
Ja, meget bedre end forventet faktisk! Vinteren har budt på endnu en søn. Så de lange træningspas er udskiftet med flere korte på 20-50minutter – i øvrigt i samarbejde med Velofit i Aarhus, det har virket bedre end jeg havde forventet. 

Gran Fondo Jennum på 80km var faktisk årets længste tur for mig, så jeg forventede kramper på et tidspunkt, og det fik jeg, men faktisk først på 3 runde. Gruppe 1 blev dannet efter tre hårde ryk på starten af 2. runde, og det ikke var dagen at forsøge at følge med for mit vedkommende. På 3. runde blev der derfor kørt rimeligt jævnt i gruppe 2, og det lykkedes mig at komme gennem kramperne uden at ryge af. 

Enkelte i gruppe 2 som jeg nu var en del af mente dog at vi skulle risikere liv og lemmer i forsøget på at hente de forreste. Jeg var ikke enig og sad flere opfordringer til risikable føringer overhørig, personligt mener jeg faktisk også det var en helt naturlig udskilning der var sket, så for mig var der ingen grund til at sidde og forfølge en klart stærkere gruppe 1. 

Faktisk var der kun én i gruppe 2 burde være ærgelig efter min mening. Vi havde en kæmpe dieselmotor hos os, og han førte vel 40-50% af de sidste to runder. Hatten af for ham. Han burde have siddet med de forreste.

Jennumbakken er en hård nød. 5 gange (masterstarten inklusiv) er dælme hårdt. Alligevel fik jeg sparet lidt kræfter til den sidste opstigning og klarede akkurat at blive 2’er i gruppe 2. Det var mere end jeg havde håbet på, det gav en samlet 11. plads. 

Jeg hørte flere pive lidt over masterstarten, som efter deres hoved gik for hurtigt. Jeg er uenig. Når der stiller flere hundrede ryttere til start, så er det fedt at masteren får spredt feltet med det samme. Det gør efter min mening løbet mere sikkert. 

En ægte gentleman, på en hård dag! 

Jesper du havde (som forventet) en hård dag på rammen.

Ja! Koldstart bare ikke min favorit, og Jennum bakken tog et hårdt tag i mine lår som aldrig slap igen. Det startede allerede på masteromgangen. Jeg synes egentlig ikke masteren kørte for hurtigt, jeg kørte bare over evne. Jeg har ligget syg, og fået trænet langt mindre end jeg kunne have ønsket mig de sidste 2 måneder. Normalt plejer jeg godt at kunne æde mig igennem 80 kilometer, men GF Jennum gjorde det onde ved mig, på en ellers dejlig solskinsdag. 

Pulsen røg i rød nærmest fra start, og så vidste jeg jo godt at det ville blive en lang dag på kontoret, faktisk nåede jeg ikke helt frem til fyraften, men så var der tid til at tænke lidt over selve løbet. Ruten var dejlig afvekslende og bød både på bakker, sving, nedkørsler og vind, så der var noget for enhver. 

Jeg nåede 40 kilometer, og kunne godt have rullet igennem de sidste 40 hvis det virkelig skulle være, men så bød bød muligheden sig, for at trække sig som en ægte gentleman. En af mine venner stod med defekt baghjul i målzonen, jeg tilbød ham straks mit hjul. Jeg fik fri og han fik de kilometer han var kommet for. Perfekt. 

Rent praktisk kunne man godt have ønsket bedre toiletforhold (læs flere). 650 ryttere på kaffe og morgenmad er givet at skabe en udfordring med få toiletter og det gjorde det. Fravalget af flagposter og tilvalg af racemarshalls virkede langt hen af vejen. Enkelte steder ville en fast official dog have været på sin plads! Særligt på svingene efter et par af nedkørslerne. 

Forrest… midt i… træt!

Daniel du er jo gammel væddeløber, er det svært at give slip på?

Vi fra AoC fik stillet os helt frem forrest i første felt. For mit vedkommende var taktikken bag denne placering ikke langsigtet, det handlede primært om at overleve den første stigning, for selvom der var master på ved første passage, så var det en lang bakke.

Da vi først kom op toppen og løbet blev givet frit var jeg allerede i nærheden af rød zone. Det var helt klart pga. min manglende form, for masteren holdt et fint tempo, jeg kunne i hvert fald se at der var masser at skyde med hos de folk der sad rundt om mig, måske pånær redaktøren der også havde fået kæmpet sig med op over, han så lidt træt ud! Men ellers kunne man generelt godt mærke, at der var mange der havde en lang vinter på hometraineren bag sig; det var nærmest som at se køerne komme på græs 

Det lykkedes mig at hænge på frontgruppen hele første omgang, ca. 20 km, men jeg blev læsset på Jennumbakken, lige inden man kom ud på 2. omgang. Derfra raslede jeg stille og roligt ned igennem grupperne; 2. gruppe strøg lige forbi mig kort før toppen, men både 3., 4. og 5. gruppe gav mulighed for nogle kilometer på smækken, i hvert fald indtil næstkommende stigning (så nu ved jeg i hvert fald hvor min primære træningsindsats skal ligge). Kort inden sidste omgang blev jeg (sågar) hentet af redaktøren, og så kom jeg på slæb der, om end jeg synes hans pressede den lige lovligt hårdt engang imellem (- men han havde også “snydt” og måtte stå af en omgang pga. ondt i lungerne! Red.). 

Generelt fungerede arrangementet super godt, de 20 km var en rigtig fin rundstrækning og tidsskemaet passede også godt, jeg oplevede i hvert fald ikke nogle felter der kom i karambolage med hinanden, på trods af at der jo må have være 6 felter i gang på én gang.

Men ruten bidrog også til en ret hurtigt naturlig selektion, hvilket så havde den effekt at man stort set aldrig kørte helt alene, der var hele tiden smågrupper af ryttere, så det var helt perfekt for sådan nogle som mig der godt kan lide at sidde på hjul. Alt i alt en god sæsonstart, så skal der bare arbejdes lidt på formen inden næste løb!

Et rigtigt godt løb!

Alt i alt er alle deltagere fra AoC enige om at det var et rigtigt fint løb der var stablet på benene i Jennum – og med det helt fantastiske vejr som der var sørget for på dagen, så var det jo en drømmedebut for et nyt løb, der er placeret så tidligt på året. 

Det kan vi godt anbefale! Altså både løbet, og det gode vejr :D 

Hvis det startede katastrofalt på Fyn så…

$
0
0

Om det var tidspunktet, distancen, tempoet eller om jyder bare ikke er helt så friske som fynboer, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men faktum er at klokken 08.00 stod der 12 mand klar til udfordringen Fyn Rundt med Aske Søby for et par uger siden. Tirsdag morgen stod Peter Sandholt og jeg mutters alene ved Horsens Arena klokken 06:00. Fyn – Jylland : 1 – 0

Tekst og Foto: Uggi Kaldan

Uheldigvis punkterede Peter 3 gange på 1300 meter…

På Fyn var oplægget 240 kilometer, fra Horsens til Blåvandshuk retur er der 297. Det har givetvis afskrækket en del. Heldigvis havde jeg indlagt muligheden for at springe på lidt vest for Vejle i den lille by Skibet (ca.30 km fra Horsens) – og her havde 2 ryttere meldt deres ankomst. Så vi var 4 mand det meste af vejen. Det var heldigt de også havde tanket lidt tålmodighed, for fuldstændig som det skete på Fyn, så skulle vi altså lige igennem en mindre håndfuld frusterende defekter, inden vi kom rigtigt igang! 

Denne gang var det heldigvis ikke mine defekter. Jeg var kommet afsted i god tid, havde selv monteret mine dæk, testet at mine gear spillede OG strammet mine drikkedunksholdere. (Ja jeg kom for sent til Odense, ja jeg havde et defekt bagdæk, ja, mine gear var indstillet af pommern til, og JA mine drikkedunksholdere var løse, da jeg skulle køre Fyn rundt… ja, ja og ja, #amateurhour!). 

Selvfølgelig bliver man frustreret over sådan en start, når man er turarrangør, men jeg kan garantere for at Peter Sandholt var mere frustreret da 3. punktering indtraf nogle få kilometer inde på vores tur. Jeg forsøgte at takle det med et smil, men 3. gang kunne jeg godt høre at Peter var ved at være jævnt irriteret over situationen. Først en regulær punktering, så en pumpe og en ventil der drillede (det tog 20 minutter at skifte slange første gang) – så endnu en punktering 3 minutter efter og så endnu én… 

Hvad er ultra?

I optakten til de her lange ture vi skrevet lidt om begrebet ultracykling. Hvad er det egentlig? Der findes ikke nogen fast grænse. Er det minimum antal timer i sadlen? Er det en minimumsdistance? Er 12 timer ultra? Er 200 eller 300 kilometer? Der findes ikke rigtigt noget endeligt svar. Det handler i bund og grund om at nå derud hvor man virkelig er udfordret, både fysisk og mentalt. Ultracyklisten kendetegnes nok ved at have en personlighed der kan li´ at være presset, og som finder tilfredsstillelse ved at overkomme at være helt ude i tovene. 

240 eller 300 kilometer er ikke en udfordring der får hverken Aske Søby eller Peter Sandholt derud. Det er en lang træningstur i hverdagssammenhæng og i løbssammenhæng er 300km jo bare de “lette” kilometer der skal overståes, inden det begynder at blive udfordrende. Men 45 minutters forsinkelse pga. defekter på Fyn, eller pga. punkteringer i Jylland derimod, det er sgu en mental udfordring der er til at tage at føle på, selv for en ultracyklist.  

Det er i hvert fald uden sammenligning den største udfordring Peter og Aske oplevede i løbet af vores lange ture, gætter jeg på. Man kan ikke udlede noget af hvordan de håndterede det på, situationen var jo ikke et ultracykelløb, men en træningstur, men jeg kunne mærke at det var noget der kom lidt under huden på dem begge to. 

Det er sjovt at fundere over at man inviterer to ultracyklister med ud på nogle lange cykelture, med den idé at det nok vil udfordre dem en smule, og i hvert fald helt sikkert udfordre én selv, og man har planlagt at oplevelsen skal gøre en lidt klogere på hvad der driver en ultracyklist, og så er det en forsinkelse og 3 punkteringer i træk, lige i starten af turene, der faktisk ender med at presse os mest, og give den største indsigt. 

Eller i hvert fald er dér turene er tættest på at kollapse, det er der fiaskoen er tættes på. For vi skulle jo også nå hjem, og vi havde en bagkant, folk vi skulle mødes med ude på ruten. En forsinkelse klokken 06 eller 08 om morgenen, den skal pludselig sættes i perspektiv med hvad der så skal ske 10 timer senere. Kan vi indhente det? Bliver vi nødt til at forkorte ruten? Skal vi droppe projektet?

Det er interessant at ting der på en normal træningstur “bare” ville være et stort irritationsmoment, pludselig bliver til noget der kan betyde at man ikke kan gennemføre sit projekt, og det vel faktisk meget sigenede for ultracykling og ultrasport i det hele taget. Man skal bevare koncentrationen og motivationen, HELE tiden. For selv mindre fejl, der til hverdag ingen betydning ville have, kan pludselig betyde at dit projekt ( -som du måske har forberedt dig til gennem et helt år eller mere) – falder til jorden.

Blaavandshug på Cykel 2017

Back on track

Nå – men herfra gik turen heldigvis fantastisk, faktisk var det den sidste defekt vi havde på dagen. I Skibet ventede 2 guttermænd der havde fået passet det ind i kalenderen at køre med på 240 kilometer. Johnny og Rolf. Johnny havde ikke fået cyklet så meget i år som planlagt, og var derfor lidt i tvivl om formen var til turen. Det er altså sejt! Hatten af. 

Rolf var ret sikker på at formen var ok efter en del mængdetræning vinteren over, men dog ikke sikker på at han havde benene til +200. Det havde han! Vi gav ham hurtigt tilnavnet Bak… der var en seriøs dieselmotor på den mand! Turen fra Varde til Blåvandshuk tog Rolf som én lang solo føring, og selvom vi var begunstigede med næsten vindstille, så var der alligevel en 6 – 7ms helt derude ved kysten, respekt for det! 

Nøj hvor er der i øvrigt flot derude på Vestkysten, som jeg også bemærkede da jeg kørte fra Klitmøller til Skagen i efteråret, man glemmer helt at Danmark har den vildeste flotte natur ude vestpå! Jeg glæder mig så meget til at AoC lige om lidt inviterer til et lille cykelløb deroppe, det bliver monster fedt! 

Navigation er lidt sværere på udebane! 

Én af de fede ting ved at begive sig ud på en langtur, er at man oplever noget andet terræn end på de sædvanlige ture omkring hjemstavnen. Det udfordrer ens navigationsevner! (Som for mit vedkommende i forvejen ikke er specielt prangende). På hjemmebanen kender man efterhånden de fleste smutveje og hvis man ikke gør, så har man i hvert fald som regel en eller anden fornemmelse af i hvilken retning man bevæger sig. 

Men må indrømme at i det flade Vestjylland, hvor der ikke er mange pejlemærker a la bakker mv. Der kan ens indre navigation hurtigt blive rundtosset. Det kan ses hvis man kigger på vores ruteføring. Vi præsterede at cykle væsentligt ved siden af den planlagte rute på hjemturen. Skal vi forholde os lidt til ultraaspektet, i den sammenhæng. Så var både Rolf og jeg på det tidspunkt var ved at være lidt trætte, hvilket både går ud over vores evner til at tænke klart, men også til at skære igennem. 

På et tidspunkt er vi kørt en lille smule forkert, og Rolf finder ruten frem på sin iPhone, men da vi så møder et skilt hvor en national cykelrute vil have os til venstre, så får han alligevel ikke skåret igennem, selvom han faktisk er ret sikker på at vi ikke skal til venstre, men ligeud. Det er ikke hans fejl. Det er ligeså meget vores andres, vi hører ikke ordenligt efter og han skærer ikke igennem. Vi er trætte. Resultatet er omvej på 5 – 7 kilometer.

Igen – små ting og mangel på koncentration, der ender med at koste. Nu betød det her ingenting, heldigvis heller ikke for humøret, men det illustrerer rigtig godt, hvad det er man møder af udfordringer, når man begiver sig ud på en cykeltur, der er et godt stykke længere end den klassiske 100 kilometers søndagstur.

Lidt længere pauser, lidt mere jævnt tempo = bedre ben til sidst!

På Fyn gik jeg helt og aldeles kold de sidste 15 kilometer på vej ind til Odense. På Jyllandsturen sad jeg med overskud hele vejen, på nær en mindre krise på bakken inde i Vejle på, men ikke noget som en sodavand på toppen ikke kunne kurere. Vi kørte en lille smule langsommere, den effektive snitfart endte på 30,4 km/t, og så tog vi os lidt bedre tid til pitstop. 

AltomCykling.dks redaktør fylder lige depoterne

Det betød at jeg havde markant bedre ben til sidst på turen end jeg havde på Fyn, til trods for at vi faktisk kørte 60 kilometer længere. Selvfølgelig er formen også blevet bedre når jeg lige har kørt en anden lang tur, men det er alligevel interessant at mærke, at det som forventet blev en mere overkommelig tur i Jylland, fordi der blev kørt jævnt. Modsat turen på Fyn hvor der var lidt mere spillopper i 28 årige Søby end der var i 40 årige Sandholt. På Fyn blev både kørt skiltespurter og bakkespurter, og den slags koster altså i regnskabet sidst på dagen. 

Det var en fed tur, nu glæder jeg mig bare rigtigt meget til at vi skal køre den sidste af AoCs lange “social rides” på Sjælland. Det bliver Søndag d.16. April, alle de praktiske detaljer er dog ikke på plads endnu, så stay tuned omkring mere info om den tur. 

Tak til GU Energy for at sponsorere energi. Tak til Specialized for at sponsorere dæk og nye sko, og tak til Xbionic der sendt mig løse ben og ærmer med kompression, nu har jeg kørt 240 og 310km uden antydningen af kramper, noget jeg ellers plejer at være plaget af…  Jeg anmelder alt gear jeg har brugt på turene i en særskilt artikel. Til dem der er nysgerrige omkring min plan om at køre 310 kilometer i et par helt nye sko, kan jeg dog godt afsløre med det samme: jeg har ikke ét eneste lille mærke på nogen af mine fødder. Jeg vil dog ikke anbefale andre at gøre mig forsøget efter, men jeg kan da konstatere at Specialized bygger sko, der passer rigtigt godt til mine fødder! 

Tak til Peter Sandholt fordi han ville være med på projektet og ikke mindst – tak til de ryttere fandt tiden og dukkede op og cyklede med. Det havde været en anden, væsentligt hårdere tur uden jer, ja det er faktisk slet ikke sikkert det var lykkedes at komme hele vejen hjem, uden jer, så det var bare mega fedt! 

NEXT STOP – TOUR DE NORDSJÆLLAND – VI SES! 

FAKTABOKS
Til sommer kører 3 danske ryttere, Peter Sandholt, Aske Søby og Michael Knudsen, et ultra cykelløb i Rusland kaldet “Red Bull Trans Siberia Extreme“. Det er et etapeløb på 9000 kilometer og 79.000 højdemeter der skal køres på 24 dage. Hvad driver 3 danskere til at melde man sig til noget så sindsygt? I forsøget på at finde svaret, har vi arrangeret en tur med hver af de 3 ryttere på deres hjemmebane. Rundt om Fyn med Aske Søby, på tværs af Jylland med Peter Sandholt, og Tour de Nordsjælland med Michael Knudsen. 

Løbsoptakt: En Forårsdag i Thy

$
0
0
9. april 2017. For mange cykelryttere en episk dato; en frygtindgydende dato, der leder tankerne mod L’enfer du Nord  – Helvede i nord – Tom Boonens afskedsløb. En Forårsdag i Thy køres, som titlen indikerer, samme dag som Paris – Roubaix. Om ruten er ligeså hård tvivler jeg på; til gengæld vil den ubønhørlige vestenvind formentlig også tage sine ofre, nøjagtig som brostenene vil det.  Arrangørerne fra TCR (Thy Cykle Ring) lover at du får én på opleveren.
 
Hyldest til forårsklassikerne
Efter denne søndags ridt i den østjyske nyklassiker Ronde Van Borum, hvis hyldest primært går til Flandern Rundt, ligger der her blot 7 dage senere endnu en hyldest til en forårsklassiker, når startskuddet til En Forårsdag i Thy går søndag den 9.april kl.10.00 ved hallen i Thisted. Samme dag som halvblege vintermotionister finder rammen frem i det nordvestligste af kongeriget Danmark stiller verdenseliten til start i Paris – Roubaix. Jeg forventer mig lige dele drama.
 
Flere og flere motionscykelløb hylder de berømte forårsklassikere, og det er en tendens, som jeg finder meget fornøjelig. Jeg elsker cykling, jeg elsker myterne, historien og de vilde ridt. Jeg håber, at mange vil benytte sig af muligheden.
 
Et familiearrangement
En Forårsdag i Thy er et arrangement, jeg ser frem til. Det virker som om målgruppen er noget mere spredt end til mange andre cykelmotionsløb, da man udover distancerne (105km, 75km, 32km) på cykel også kan dyste på længere og kortere løbedistancer samt et duathlon. Det er altså meget cool, tænker jeg – særligt med tanke på dem, som tiltænker at slæbe familien med. Der er noget for enhver.
Jeg glæder mig i særlig grad til at køre rundt i og omkring nationalpark Thy; det bliver en oplevelse – det håber jeg.
 
Holdløb – AoC med Guest Star
På cykeldistancerne er der desuden indlagt en særlig holdkonkurrence. Man skal være minimum 4 personer på et hold. Tiden på de fire ryttere plusses sammen og bum, man har en vinder. Efter længere tids planlægning kunne AltomCykling.dk mønstre tre ryttere. Ikke at vi på nogen måder regner os for favoritter, da ville vi alligevel gerne kunne deltage i holdløbet. Det giver altid et ekstra pif. Op af hatten trak jeg min mors mand. Vi har adskillelige cykeleventyr på den fælles samvittighed og selvom dåbsattesten siger 1946, så sagde han med det samme “ja” til en start på 105km sammen med Jesper Bjerring, Torben Batholin og undertegnede. Holder han stadig en kadance som op ad Passo Pordoi, så er vi flere, der skal steppe op for at følge med. Vi fire udgør Team AoC denne dag i Thy.
Foto: Arkiv, En Forårsdag i Thy
 
Forventninger til løbet
På Altomcykling.dk kører vi altid med håndtaget i bund så lang tid vi kan. Om vi sidder i gruppe 1, 2, 3 eller gruppetto, så er vi som regel helt flade og drivvåde af sved, inden der venter øl, vand og Bastogne-kiks i bagsmækken på Jespers auto. Derfor tillader vi os at gå efter at gøre en god (synlig) figur på de nordvestjyske veje, og desuden se om de flere højdemeter terrænnet i østjylland giver os på træningsturene måske kan komme os til gode, når vi rammer udebanen i Thisted; eller om vi bare bliver skippet på det første sidevindsstykke – dette er nok mere tænkeligt. Uanset så ser vi frem til en god dag. Sidste nyt er, at der er indlagt en bakkespurt cirka halvvejs i løbet – på Havnebakken – som eftersigende skulle være en drøj omgang med godt 500meter med ca 5% i snit – én af de lokale har eftersigende forceret den på 40 sekunder! Det tror jeg nu ikke, jeg har watt i benene til, men vi glæder os til at give den et skud.
Slutteligt ved jeg at Holstebro-mandskabet Ceramic Speed Cycling som regel dukker op til løb på de kanter, så der har man også mulighed for at blive godt og grundigt justeret.
 
Thy – vi ses på søndag!
 
Viewing all 1021 articles
Browse latest View live