Team Giant-Castelli er klar til 2017 efter Teamsamling

I weekenden 16-18. december var der igen samling for holdet, som i 2017 sæsonen vil tegne Team Giant-Castelli. Alle 14 ryttere var til stede og fik nok en gang, tid til at lære hinanden at kende.

Fredag – var rytterne ude på en 4-timers hård træningstur inden de om eftermiddag lærte mere om hinanden via en gennemgang af deres personlige motiver. Mentaltræner Anders Piper gav rytterne værktøjer til at forstå hinandens forskelligheder og drivkræfterne for den enkelte rytter. Her blev der blandt andet talt om hvilke mentale forskelle der er på en rytter som motiveres af enkeltstart og så en bjergrytter eller klassikerrytter.

Lørdag – stod den på teambuilding med debat om formål og værdigrundlag. Dette blev efterfulgt af konkrete samarbejdsøvelser, der optimerer samarbejde og kommunikation forud for sæsonen.

“Det her var holdets anden samling, denne gang lærte jeg flere nye at kende. Den første samling var meget kort og jeg talte mest med andre, nærmest af høflighed, for der var en del jeg ikke anede hvem var. Denne gang havde vi bedre tid. Især fordi vi blev tvunget til, på en hyggelig og afslappet måde, at lære hinanden at kende. Den helt rigtige form for team building, er nemlig det der skal til, for at vi ryttere og staff hurtigt kan komme tættere på hinanden. For mig er det utrolig vigtigt, at vi bruger vinteren på at blive bedre kammerater eller måske endda venner, sådan at vi også kender hinanden bedre i pressede situationer i løb. Det er for sent at diskutere vores strategi og værdier efter vi er kørt over stregen. Jeg vil jo ikke afsløre for meget, for vi laver noget specielt her, som giver os et sammenhold, der kan give sejre.” – fortæller Rasmus Quaade. 

Søndag – stod den så på nok en træningstur for den Sjællandske del af truppen, som blandt andet var ude og køre juleræs mod Team Børkop Cykler – Carl Ras Roskilde Junior, mens de Jyske ryttere blev testet af Hechmann Sport, Peloton’s partner på test-området.

“En super fed weekend med Team Giant-Castelli er netop overstået. Vi startede ud med en benhård 4 timers træning i minusgrader dernæst var det hjem til Møllegården til top lækker frokost og aftensmad! Lørdagen forløb med teambuilding i samvær med Anders Piper, og dette spillede max. Vi prøvede en masse samarbejdsøvelser og fik aftalt nogle spilleregler og opsat nogle værdier. Alt i alt en rigtig lærerig dag! Sidste dagen blev tilbragt på vores vinterlåger til endnu en barsk men rigtig god træning. Dette var den første rigtige samling for mig, da jeg var syg til sidste samling. Selvom de andre var lidt sammentømret i forvejen, var det meget nemt og naturligt at falde til med drengene. Kan slet ikke vente til de næste samlinger og den yderst spændende sæson der er i vente.” –  kommer det fra juniorverdensmester Jakob Egholm. 

Alt i alt en fantastisk samling og der tegner sig et billede af et superstærkt hold som vil sætte sit præg på landevejene i 2017 sæsonen.

Stort scoop at skulle køre i Castelli

Udover at Team Giant-Castelli i 2017 har formået at samle et rigtigt stærkt hold, så har de også være overordenligt heldige med sponsoratet fra Castelli, der normalt kun interesserer sig for hold på øverste hylde, rytterne er da også overordenligt glade, og direktøren løfter lidt af sløret for hvordan aftalen kom i stand. 

En særlig aftale

”Normalt indgår vi ikke aftaler med kontinentalhold – kun med WorldTour-hold. I 2017 skal vi levere tøj til verdens bedste cykelhold, Team Sky, og vi er forpligtet til ikke at indgå aftaler med andre WorldTour-hold. Men da vi fik en forespørgsel fra vores danske distributør, Per Bausager, og han viste os hvilke kæmpe talenter, der er på dette team, så gjorde vi en undtagelse. Jeg tænker ikke mindst på juniorverdensmesteren Jakob Egholm. Vi glæder os meget til at følge disse spændende ryttere,” forklarer Castellis direktør Steven Smith. 

– og Rasmus Quaade kan li det – ”Castelli har i flere år været kendt for at lave verdens hurtigste speedsuits, og jeg har længe haft sådan en øverst på min ønskeseddel, da her er en del watt at hente, så der er helt perfekt. Også Castellis Gabba-jakke er jeg glad for at få. Den danske importør forærede os dem, da vi trænede til OL oppe i Livigno, og de gjorde en stor forskel for os under de kolde forhold, det er vildt lækkert vi skal køre i det tøj i 2017″ 

Team Giant-Castelli 2017:

Rasmus Quaade
Casper Folsach
Frederik Rodenberg
Casper Pedersen
Jakob Egholm
Mikkel Bjerg
Nicklas Pedersen
Aske Vorre
Mathias Norsgaard Jørgensen
Marius Therkildsen
Rasmus Byriel Iversen
Thomas Edemann
Joakim Bukdal
Nicklas Bøje-Pedersen
Emil Vinjebo

For en måneds tid siden blev AoC kontaktet af MTB Langesø, der ville høre, om vi kunne tænke os at komme ned og køre deres MTB-spor og skrive en lille artikel om det – de kunne endda tilbyde en overnatning i én af de to boliger tilknyttet Langesø Slot, som kan lejes i sommerhalvåret… det skulle da prøves! 

Tekst og Foto: Uggi Kaldan

Jeg kører jo slet ikke MTB…

Problem nummer et – da jeg ikke rigtig kører MTB, så ejer jeg faktisk ikke sådan en cykel. Her kom importøren af Sensa cykler i DK mig til undsætning, da han havde en fed democykel stående, som jeg kunne låne: en Sensa Fiori SL SFB 2016, som en en full carbon MTB med fuld XT gear – en super lækker cykel!

Cyklen var på plads, men det er lidt kedeligt at køre MTB alene, så jeg inviterede min gode ven og ditto skribent på AoC – Søren Kuipers med. Søren er en noget mere ferm og erfaren MTBer end jeg er, så det var både hyggeligt han ville med, men også godt at få mere kyndig vurdering af sporet. Desuden tog vi vores familier med, 2 børn, 2 koner, 2 mænd og 2 cykler :D :D

Der er to boliger, man kan leje på Langesø slot, med plads til 10 personer begge steder. Vi overnattede i Skovriderboligen, hvor der er hele 4 soveværelser med dobbeltseng og 2 sovepladser i den store stue, samt et fint køkken. En super lejlighed man kan bruge som base, hvis man fx er en større flok, der vil ud og køre MTB en weekend. Der er selvfølgelig også cykelvask og mulighed for aflåst cykelparkering.

Her står Søren foran slottet med Sensaen. Han kører selv på en gammel slidt Cube – man kan godt se, at han ser lidt sur ud over at redaktøren har den fedeste cykel med…

Masser af teknik, rødder og vild downhill sektion!?

Sporet består af to sløjfer – et sydspor og et nordspor. Derudover er der mulighed for at udvælge sektioner, man synes om, ved at følge nogle af de større grusstier rundt i området. Vi valgte at køre de to spor slavisk fra ende til anden (eller det var i hvert fald planen) – startende i syd, og herefter afslutning i nord. Sidstnævnte skulle også være den mest tekniske del.

På trods af, at der faktisk er faldet en del vand her i december, så fremstod sporet og særligt nedkørslerne (og berms) helt tørre. Dette fordi der er gjort en del ud af at indlægge dræn, så vandet ledes af sporet. Det ligner, at det virker. På billedet herover har vi kørt hele sporet igennem, og som det ses er det ikke meget mudder der er kommet på cyklen!

I øjeblikket er der en opgradering i gang af skiltningen på alle ruterne, og derfor var det lidt svært for os at finde vej til sidst på turen, og vi nåede således ikke de sidste 3 – 4 kilometer af Nordsporet, men vi var advaret på forhånd, og havde fået anbefalet at hente sporet på GPS som man nemt kan finde på MTB Langesøs hjemmeside, men det var nu en fed tur alligevel, og der skal jo ikke lyde noget kritik for at de sætter nye skilte op – det var bare et lidt uheldigt tidspunkt vi kom på. 

Rødt hovedspor, blå omkørsler og sorte udfordringer!

Sporet er delt i tre sværhedsgrader – den umiddelbart mest direkte og hurtigste linje er den røde, og på Langesø sporet betyder rød altså rød – de fleste vil finde god udfordring i at køre dette spor. De sværeste røde passager kan undgåes ved at følge de blå afstikkere (såkaldte chicken runs), der er lavet, så man kører uden om de sværeste røde (og sorte) passager, det giver dog en lidt længere og lidt mere snørklet tur, men sådan er det når man ikke kan forcere de mere tekniske dele.

Det kan godt gå lidt ud over flowoplevelsen (både Søren og jeg er ikke de store teknikere, så vi kørte overvejende efter de blå skilte). Tør og kan man køre rød linje, vurderer vi dog, at sporet overordnet set har et godt flow og god variation. Det vil selvfølgelig altid være meget individuelt, hvad man bedst kan li’. Uanset niveau er det vores opfattelse, at der er virkelig mange timers underholdning og udfordring i det fynske spor!

Til sidst findes der de sorte passager (bl.a. en frygtindgydende downhill rockgarden) samt nogle seriøse drops, hop, samt en decideret DH-sektion af sporet. Her er masser af muligheder for sjov og udfordring til vovehalsene… vi nøjedes med at kigge. Det må blive i det næste liv, vi bliver gode til den del af MTB-sporten, er vi enige om.

Til gengæld havde vi det sjovt på resten af sporet, hvor der som sagt både var snørklede passager, men også masser af steder med gode hurtige nedkørsler og sjove opkørsler! Herunder er det Søren, der poserer på Sensaen på teknikbanen – et lille stykke spor med gode udfordringer, som er super til opvarming og for begyndere!

MTB Langesø er et betalingsspor

De mange dræn og det generelt velholdte spor skyldes bl.a., at det ikke er helt gratis at køre på Fyn. En dagslicens koster 100 kroner, og en årslicens koster 750 kroner. Det vil der være nogen, der synes er dyrt, og andre vil synes, at det er helt fair.

Da MTB Langesø annoncerede idéen om et betalingsspor, var der flere, der var skeptiske, men i dag er sporet en stor succes. To af de MTBere vi mødte ude på sporet, var i hvert fald tilfredse med ordningen, der sikrer et velholdt og farbart spor året rundt.

Afslappende omgivelser på slottet!

Det lyder meget fancy at overnatte på et slot, men lejligheden vi boede i, var meget praktisk indrettet og man følte absolut, at det var istandsat så f.eks. aktive MTBere også føler sig hjemme. Det minder meget om en almindelig hyggelig feriebolig, dog er rummene virkelig store (bonus) og der er højt til loftet, og så med udsigt over Langesø og med slot i baghaven; ikke dårligt!

Lejligheden vi boede i var todelt med en 1. og en 2. sal, Søren og familien tog førstesalen og vi snuppede værelset i stuen, det var perfekt. Der er et fint køkken, hvor man sagtens kan lave mad, og der er masser af service fra IKEA – så der kan uden problemer dækkes op til 10, uden frygt for der ryger et glas eller en tallerken (det kan jo ske på ferie!) – IKEA service er trods alt til at erstatte. 

Et fedt sted, der er et besøg værd!

MTB Langesø leverer en fed rute, og det er selvfølgelig lidt ekstra krydderi at overnatte i slotsboligen, men det kan man jo selv afgøre.

Du kan læse meget mere om MTB Langesø HER – og her kan du læse mere om muligheden for at overnatte på slottet :)

God vintertræning! 

Det kan godt være en håndfuld speltdamer har set sig sure på gamle mænd i neonfarver på racercykler – men måske glemmer de, i jagten på et hurtigt like fix, at den der gamle neonfarvede mamil, med stor sandsynlighed har en kone og / eller familie, der gerne vil have ham hjem efter turen på landevejen, i et stykke. Pangfarverne handler nemlig ikke kun om mode, om vinteren tjener de faktisk et ganske praktisk formål – synlighed! 

Tekst: Uggi Kaldan | Foto: GribGrab 

Hi-Vis – det sikre valg! 

Hi-Vis er en forkortelse af det engelske High Visibility og betyder kort og godt, høj synlighed. Som cyklist er du én af de mest udsatte trafikanter på vejene. Hvis du vil være mindre udsat, så starter det med at dine medtrafikanter ser dig. Undersøgelser viser at du nedsætter risikoen for uheld med næsten 50%, ved at tage beklædning på, der er optimeret til at gøre dig mere synlig, f.eks. Hi-Vis serien fra GripGrab.  

Vi har klædt Keen ud i en helt masse Hi-Vis optimeret grej fra GripGrab – fra top til tå faktisk, og sendt ham ud i trafikken under forskellige lysforhold, for at vurdere Hi-Vis serien. Vi kørte bagved i bil og forsøgte at vurdere om han var mere synlig med Hi-Vis kluns på, mod almindeligt mørkt cykeltøj. Ikke overraskende var konklusionen på vores pseudo-videnskabelige test klar – det virker! Nogle beklædningsgenstande virker dog bedre end andre! 

Der findes i øvrigt også en masse andre produkter derude der er neonfarvede og har reflekser på, så det behøver ikke lige være GripGrab du vælger, når du skal ud og shoppe synlighed, det er bare lige dem vi har haft muligheden for at teste i den her omgang. 

Vi har testet lidt forskelligt – her er vurderingen af synlighed: 

Skull cap hue  – lidt gemt under hjelmen, refleks i nakke er dog synlig; giver mindre optimering af synlighed.  

Headglove – klassisk tube til halsen, must have på vinterturen; giver mindre optimering af synlighed. 
Helmet Cover – lidt klodset at se på, men funktionel om vinteren da den også isolerer, øger synligheden markant fra alle sider, dog ikke bagfra hvis du sidder meget “aero” på rammen.
Insulator handske – tynd handske kan bruges som inderlag eller alene på knap så kolde dage, øger synligheden lidt, særligt fra siden.  

Vindster handske – rigtig lækker handske med mange fede detaljer, øger synligheden fra siden og forfra, bemærk at refleksbåndet på håndryggen er syet så det danner en lille kant, der gør at den både er synlig fra siden og forfra. 

Race Thermo overtræk – godt solidt vinterovertræk, slutter tæt på benet til de våde dage,  lille refleksdetalje øger synligheden bagfra, samt refleksdetaljer på siderne. Vi undrer os lidt over der ikke også er reflekser op oversiden af overtrækket / eller skosnuden. 

Et sikkert julegavehit – pun intended! 

Ekstra sikkerhed kan faktisk købes for penge – så står du i sidste øjeblik og mangler et julegave til din bedre halvdel, der måske har for vane (ligesom rigtig mange cykelryttere har) ofte at vælge sort, når der skal vælges cykeltøj, så kan det være du skal overveje at give vedkommendes garderobe et gult chok, evt. med et af produkterne ovenfor. 

GripGrab Hi-Viz serien kan købes utallige steder online, og i de fleste større cykelbutikker rundt om i landet. 

God træning derude og glædelig jul :) 

Note:
I testen her har vi fokuseret på synlighed i trafikken, og ikke gjort så meget ud af selve funktionaliteten af de enkelte produkter (varme, vandtæthed mv.) – samlet set er alle produkterne dog i GripGrabs velkendte gode kvalitet. 

Aarhusianske Velofit inviterer hver torsdag i December på “Torsdagstons”. Da jeg først læste om det tænkte jeg, for helvede det lyder hårdt. Efter at have snakket med et par motionister der grædende fortalte om deres oplevelser til torsdagstons tænkte jeg, det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve, så det gjorde jeg her til aften… 

Tekst og foto: Uggi Kaldan

Hvad er torsdagstons?

Lad os starte ned en hurtig introduktion af konceptet. I Aarhus ligger der en bakke kendt som Søsterhøj, den er yndet at køre intervaller på da den er lang, og stiger nogenlunde progressivt – altså ikke så vildt i starten og så stejlere og stejlere. Man er inviteret til 4 omgange, med afsluttende skiltespurt på toppen, hvor der så samles op, så ruller man om til start og kører igen – første omgang er en såkaldt opvarmningsomgang… 

De har bedre lygter end mig… en ikke uvæsentlig detalje skulle det vise sig senere…

Lad det være sagt med det samme, jeg forventede det ville blive rimeligt hårdt og at jeg ville blive sat pænt hurtigt. Jeg havde lidt håbet på der måske også var en enkelt anden almindelig motionist til stede, men det håb blev hurtigt gjort til skamme. Da to MTBere dukkede op (to seriøst fitte MTBere) – og proklamerede at de altså kørte MTB i dag, fordi det her torsdagstons var alt for højt niveau til dem, begyndte jeg at overveje om det mon ville blive direkte pinligt?… det blev det! 

Det startede ellers rigtig godt.

Da der jo var annonceret opvarmningsomgang satte jeg mig op foran og satte en jævnt tempo på omkring 28 km/t – der sad jeg så i 400 meter og tænkte at det da gik meget godt. Så kom turarrangør Thomas forbi med ca. 40 km/t og jeg kunne fornemme at det blev en hård opvarmning… 

Indrømmet det var også dumt at have været i motionscenter tidligere i dag og så tage til en træningssession med navnet “torsdagstons” – men det havde nok ikke gjort det store forskel, om jeg så havde slappet af en uge op til og mødt op med diamanter i benene. Jeg var sgu nok blevet sat alligevel. 

Skoven om natten, den er mørk. 

Intervallet op til Søsterhøj køres inde i en skov; den var mørk! Jeg må erkende min landevejslampe ikke rigtigt var dimensioneret til nattekørsel i kulsort skov. Da jeg stadig kunne sidde med var det ok, men det blev godt nok mørkt da jeg sad helt alene (efter ca.600 meter…).

Da jeg langt om længe fik kæmpet mig op på toppen, var de andre kørt videre. Surt show at blive sat med +5 minutter på opvarmningsomgangen, det hedder ikke torsdagstons for ingenting, skal jeg love for.  

Nå, jeg begav mig mutters ud på omgang 2, men måtte sande at det egentlig ikke er ret sjovt at ligge og køre alene rundt i en helt mørk skov med en lampe der ca. viser vejen 1,5 meter foran dig, så jeg besluttede at 2 omgange måtte være nok. 

Karma var på min side i dag. 

Ja ja ok – selvom man er langsom kan man godt blive lidt små gnaven når der er meldt opsamling på toppen, og folk så ikke gider at vente, så da jeg kørte ned fra toppen efter min anden omgang, og så at Bundgaard (arrangøren) stod og var flad i vejkanten, så synes jeg faktisk var helt i orden, jeg råbte kækt “god fornøjelse med lapningen” efter ham, drejede cyklen af ruten og hjemad mod mors kødgryder. 

Jeg kan anbefale torsdagstons til alle der er i god december form og er klar på nogle knaldhårde intervaller. Hvis du ligesom mig er i almindelig motionist decemberform, så giver det stort set ingen mening at tage ud og køre med Velofit om torsdagen, med mindre du altså synes det er sjovt at blive kørt midtover. 

Tak for turen, vi ses ikke igen! :P 

** TILFØJELSE **

Er blevet kontaktet af Velofit der synes vi er lidt hårde ved dem, jeg vil gerne lige understrege jeg synes det er et fedt koncept med fællestræning. 

Thomas undskylder også der ikke blev ventet på toppen, det skyldes simpelthen en kommunikationsbrist hvor en rytter jeg fulgtes med i starten troede jeg stod af – faktum er at jeg bare røg af… AV IGEN EGO!!!  

Thomas siger også det var en usædvanlig hård gruppe i dag, måske fordi det kun er de helt hårde hunde der gider hård intervaltræning d.22 december, det burde jeg nok have sagt mig selv! 

Undskyldning modtaget – jeg møder op næste torsdag, efter julen har jeg sikkert brug for det!

God træning derude.

Velkommen til ny freelance skribent på AoC – Hasse Rømer – eller bare “ham der Hasse” – kører til dagligt som cykelbud i KBH og ellers lidt licens i årets Cykel Klub, Team Christiania. På AoC vil han både fortælle lidt om sine oplevelser som licensrytter og sine andre oplevelser på cyklen, og dem er der er en del af, når man er cykelbud!

Tekst: Ham der Hasse | Foto: Ham der Hasse

De listige overbelastningsskader

For mit vedkommende, har de fulgt mig siden jeg genfandt min passion for cykelsporten – altså små fire års tid. Det er i tidens løb gået frem og tilbage, op og ned, godt og skidt. Kært barn har mange navne. Og lige nu er det på godt, gammeldags jysk bare træls. Jeg snakker selvfølgelig om de listige overbelastningsskader, og det er desværre noget jeg pt. oplever med mit knæ. 

Alle der har prøvet at være skadet i længere tid, tror jeg kan nikke genkendende til, er at det kan være en fandens mental udfordring! Når man aktivt bruger som krop, lærer man også at værdsætte den styrke man opbygger, og man vænner sig til den! Nu er der jo forskel på, hvor meget vi hver især tænker over tingene, men for mig betød skaden at jeg blev enormt frustreret, ja nærmest deprimeret, særligt fordi jeg ikke kunne finde svar på hvorfor skaden var opstået, og derfor heller ikke kunne se hvad jeg kunne gøre for at undgå den i fremtiden. 

Der opstod en masse tvivl, især tvivl om hvorvidt mine hypermobile led var ved at indhente mig allerede som 25 årig, så slemt stod det heldigvis ikke til, men jeg lærte at det kan betale sig at lytte efter sin krop (surprise) – og at man ikke altid skal lytte til den første autoritet der stiller en diagnose, den kan nemlig vise sig at være forkert (- eller i hvert fald upræcis). 

Skaden der opstår pludseligt er lettere at håndtere. 

Som de fleste cykelryttere, er jeg oftest blevet skadet som følge enten af styrt eller andre, civile uheld. Jeg har oplevet, at mit knæ gik af led fordi jeg gled på et glat dansegulv, og er blevet slået til plukfisk med 60 i timen lige oppe under motorvejsbroen ved Farum. 31 sting i alt, blev det til ved den lejlighed.

Begge hårde skader, både for krop og sind – men også begge skader med en meget tydelig, direkte årsag. Årsagen til en overbelastning er sjældent så lige til, og her kommer netop det lumske ved overbelastninger i forbindelse med cykling; de fleste cykelryttere er vandt til at det skal gøre lidt ondt.

Derfor er chancen selvfølgelig stor for, at man måske ikke lige får lyttet godt nok til kroppen – for man vil jo vise verden (og sig selv!), at man er en hård mand (eller kvinde), af ægte, gammeldags flamsk støbning. sådan én der bare lider igennem, kører begge løb i weekenden, tre uger i streg, for så også lige at snuppe en træningstur med klubben med en masse intervaller ind i mellem. 

Også selvom man i virkeligheden ikke er i tvivl om, at kroppen skriger på at man lige tager en slapper… Vi cykler jo alle fordi vi kan lide det, de fleste af os kan sgu i virkeligheden nok ikke lade være. Jeg kan i hvert fald ikke. Det giver nogle udfordringer både i forhold til selv at lytte, men også i forhold til det fagpersonale man konsulterer hvis man så ender med en skade – og træner man meget og mod forbedring hvert år, så vil jeg påstå at det for mange vil være noget nær umuligt ikke at løbe ind i en lille skade i ny og næ, men mange skader kan undgåes med rettidig omhu. 

Der er forskel på benlængden, men der er også forskel på dem der måler! 

Det viste sig, at jeg har en længdeforskel mellem højre og venstre ben. Det har jeg haft på fornemmelsen i et pænt stykke tid, men jeg fik først taget mig sammen til at besøge min læge i forbindelse med det her i foråret. Her var beskeden ganske klar; højre ben er en lille smule (vurderet 0,2 mm) kortere end venstre, men det var min læges klare opfattelse, at det hverken kunne være eller blive årsag til problemer. Heller ikke, da jeg fortalte hvor meget jeg egentlig cykler.

Nå men det var jo heller ikke noget der generede meget (tænkte jeg) – så jeg trænede ufortrødent videre.  Nu sidder jeg så her, sygemeldt fra jobbet på fjerde uge… i det mindste kunne timingen – set med landevejsbrillerne på – næsten ikke være bedre. Jeg har fået hvilet igennem og gjort klar til den kommende sæson, og jeg når nok også, at få en go del af december med på jobbet – traditionelt set den absolut travleste tid på året for os cykelbude.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, at det nok kunne være undgået, hvis jeg havde lyttet til min intuitionen i første omgang og var gået til fys med det samme, og ikke havde stolet blindt på lægen der ikke mente min forskel i benlængde havde nogen betydning. Det kunne have sparet mig for en helvedes masse frustrationer.

Det er ikke altid lægen ved bedst, jeg er imponeret over min fysioterapeut. 

Godt nytår. AltomCykling tog her til formiddag til to af egnens fine nytårsarrangementer. Redaktøren rullede ud med CyclingFreak Bikestore der tog sig af skovturen, mens Søren Kuipers hyggede med Det Sorte Værksted, der diskede op med en tur på smalle dæk. Henholdsvis +100 på brede dæk og over 60 ryttere på smalle dæk var mødt op, det er stærkt fremmøde nytårsaftensdag! 

Af: Uggi Kaldan & Søren Kuipers

Sort kaffe, masser af sort kaffe!

Søren: På værkstedet kunne man allerede fra kl 9.30 forsyne sig med friskbrygget kaffe inden Den Røde Baron, Mads Würtz og Troels Vinther ledte de ca. 60 ryttere ud af Beder. Dagens rute bød på et par lokale stigninger og generelt en hygge-basker af en tur på godt og vel 45km. Alle kunne være med, og de enkelte der led lidt på bakkerne fik en venligt skub, der var god stemning hele vejen rundt! 

Markus (værkstedschefen) havde inden afgang sørget for at briefe om ruten: det var kun Young-Gun, som var i tvivl. Desuden noterede jeg hvorledes eliterytterne punkterede undervejs – mon de havde glemt vinterdækkene :-)

Uggi: Hos CyclingFreak var der ligeledes disket op med sort kaffe, omend maskinen der kun kan lave en kop ad gangen, led noget under presset fra de godt 100 fremmødte MTB ryttere. Det lykkedes nogenlunde at holde et jævnt tempo hvor alle kunne være med hele vejen rundt, men det er svært at undgå lidt elastik når 100 ryttere skal følges ad i skoven, det gik dog, og ALLE kom med hjem! 

Vand, bakker og blæst

Søren: Ruten gik over vandet ved Norsminde, mod Rude, indover Odder og op ad Ballevej, hvor vinden stod skarpt. Tempoet blev holdt anstændigt, og det var en sand fornøjelse af se ryttere på 12-13års alderen køre med de gamle tosser rundt. Nær værkstedet i Beder gik turen fra Fulden igen skarpt opad, og dagens bjergspurt blev kørt. Længe lå jeg lunt, men en teenager fra Odder Cykelklub ville det anderledes. Pyt. Jeg kan til gengæld drikke flere bajere end ham i aften. Feltet kom stort set samlet til værkstedet med godt og vel 28km/t i snit. Det var en god og solid nytårstur.

Uggi: Turen gik i samlet flok ud igennem skoven af brede stier, ud til Norsminde, og ned omkring Moesgaard strand, tænk at noget af danmarks fedeste natur og et af de fedeste MTB spor ligger lige i baghaven, man glemmer det af og til – der er altså flot derude! Turen ud fungerede samtidig som opvarmning til dagens bakkespurt op ad den legendariske Paris-Roubaix bakke. En bakke i flere etaper, underlag og tempi. Selv uden at sprinte synes de fleste den er hård, ja faktisk direkte irriterende. 

Det blev en rytter fra Aarhus MTB der løb med æren, efter et voldsomt drama hvor der blev kørt meget taktisk i på sidste del af bakken. Rulleskøjtekongen AKA Jesper Færch stod igen i år for præmien, en flaske Rosé Piper Heidsieck Brut champagne, mon ikke den bringer lykke på hjemmefronten!?

Stærk afslutning både i Beder og i Højbjerg!

Søren: Hvad vi ikke havde i benene i dag; det kunne vi revanchere ved det nydelige traktement der ventede os i butikken. Chefen havde sørget for både rundstykker, wienerbrød, kringle, kransekage, champagne, sodavand og nytårsløjer, så stemningen blev – om muligt – endnu bedre, da vi kom tilbage til værkstedet: svedige, trætte, tørstige og fuld af optimisme for cykelåret 2017.

Uggi: Efter endt tur i skoven var der disket op med kager, chips, øl og sodavand i rigelige mængder, dog ingen kransekage og champagne – der vinder værkstedet, der må I lige optimere i 2017 CyclingFreak :D – Til gengæld blev afslutningen præget af en super nyhed da Aarhus Trailbuilders, der havde været med til at arrangere turen i dag, modtog et spontant sponsorat på 10.000 kroner fra én af de deltagende ryttere! STÆRKT! 

Fra Aarhus, Beder, Højbjerg og AltomCykling.dk skal der lyde et højt Happy New Year til alle derude.

Vi ses på landevejen eller i skoven i 2017! 

Her sidst på året kommer det sidste indlæg fra min hånd, og denne gang bliver det med et tilbageblik på sæson 2016, som har budt på rigtig mange fede, ufede, udfordrerne, skuffende, og gode oplevelser. Alt i alt en sæson der bød på lidt af hvert, både fysisk og psykisk.

AF JEPPE TOLBØLL // FOTO: CYKELFOTO

Helt kort og kontant så blev mine målsætninger ikke opfyldt. Jeg havde håbet på 22-32 point, 2 sejre, kunne gøre mig gældende i sidevindsløb, og måske hive en oprykning hjem til A-klassen. Det eneste der rigtig kom i hus af den målsætning var sidevindløbene som faktisk flaskede sig hver gang, mere eller mindre.

Gennem hele sæsonen blev jeg udfordret meget både fysisk og mentalt. 2 styrt inden for 1 månedstid ødelagde lidt formen, og da jeg så var ved at komme lidt i form igen, så blev jeg fanget et lidt uheldig team-kørsel, hvilket gav mig mentale udfordringer, da jeg havde svært ved at affinde mig med det, og derfor blev lidt af et tudefjæs. Set i retrospekt så ødelagde min egen mentalitet rigtig meget for mig i år, og det er noget jeg til 2017 er fast besluttet på at arbejde med. Hvor og hvornår de forskellige ting spillede ind kommer jeg nærmere ind på i de små efterrationaliseringer, som jeg nu vil gennemgå fra mine løb.

NÆSTVED, ENKELTSTART, 25 KILOMETER, 168 HØJDEMETER:

Dette løb var faktisk ganske fint for mig, da jeg endelig fik debut på TT-cyklen. Jeg kom til at starte for hårdt ud, og blev straffet på tilbagevejen, og måtte sande at jeg missede point med 1 sekund!
Løbsrapporten findes her!

NÆSTVED, LINIELØB, 5. OMGANGE, 114 KILOMETER, 875 HØJDEMETER:

Årets første linieløb forløb også ret okay, jeg følte mig ganske okay kørende, men ramte ikke udbruddet, og problemer med cyklen gjorde at jeg havde problemer med at rykke igennem (slidte klinger foran, viste det sig senere!). Derfor besluttede jeg mig for at blive i feltet i time mine angreb, men blev sat ud af en punktering, mens feltet allerede var kraftigt reduceret.
Løbsrapporten findes her!

INDLEDNINGSLØB, RØDEKRO, 8 OMGANGE, 80 KILOMETER, 632 HØJDEMETER

På grund af et formandsskifte var Rødekro ikke informeret om at det var deres tur til at holde det sydjyske indledningsløb, for derfor blev løbet afholdt da sæsonen var gået i gang.

Her blev det til en sejr, foran Tom Bøttger Frømling, Sønderborg, og Nikolaj Friis, Esbjerg, efter at Nikolaj havde lagt i soloudbrud en stor del af løbet, før Tom og jeg fik ham lukket. Det endte med at jeg kørte solo de sidste 4 kilometer og fik tanket lidt fornuftig selvtillid.

Dog tæller jeg ikke dette for sejr, da den ikke var i DCU-licensregi.

Løbsrapport findes her!

HORSENS, 6 OMGANGE, 132,6 KILOMETER, 1248 HØJDEMETER

Et løb jeg ikke havde de store forventninger til, da Horsens præsterer en af de hårdeste ruter i Danmark. Løbet var egentlig bare for at få kørt mig i form til andre løb, og jeg sad faktisk med  længere tid end forventet, men måtte se mig selv blive knækket af ruten (og de hurtigere ryttere). Dog fik jeg gennemført løbet, og det var også ganske tilfredsstillende, da formkurven stadig var på rette vej.

Løbsrapport findes her!

HJØRRING, 6 OMGANGE, 128,4 KILOMETER, 1128 HØJDEMETER:

Jeg havde ikke forventet det store i Hjørring, men skuffede alligevel mig selv. Det var pivkoldt og det regnede helt vildt, så derfor besluttede jeg mig for at starte med min regnjakke på, hvilket skulle vise sig at være rigtig dumt. Jeg havde nemlig aldrig kørt højintensintervaller til træning med den, og efter ganske kort tid efter start, kogte jeg totalt, da kroppen ikke kunne komme af med varmen, og jeg kunne ikke få lynet den op. Så det endte med at jeg ikke kunne få luft op af en bakke, og måtte af cyklen, hvor jeg hyperventilerede totalt, og faktisk tænkte at det var helt galt.

Løbsrapport findes her!

AALBORG, 7 OMGANGE, 124,6 KILOMETER, 875 HØJDEMETER

Efter et skuffende løb dagen før var jeg opsat på at revanchere det. Og da vinden virkelig var strid i Aalborg, så var jeg lidt ekstra opsat og hurtigt fik vi barberet antallet af ryttere ned, ved hård kørsel i vinden. Desværre slap der 3 ryttere væk, men jeg var stadig fortrøstningsfuld da feltet var blevet så minimeret at vi egentlig var en frontgruppe som alle var sikret point.

Desværre styrtede jeg på 4. ud af 7. omgang da jeg enten punkterede eller lavede en kørefejl. Faktisk ved jeg ikke hvad der skete, men forhjulet var punkteret bagefter. Jeg rev desværre Hernings Victor Kodal med mig ned, og så var vores løb overstået. Faktisk var det heldig at jeg var punkteret, for jeg var klar til at hoppe på cyklen igen, men senere viste det sig, at hjelmen var revnet, og så bør man ikke køre videre. Jeg var dog rigtig ærgerlig over styrtet, da jeg følte mig rigtig velkørende og missede nogle “sikre” point.

Skaderne tilses – kun overfladiske!

Løbsrapport findes her!

NYBORG, 5 OMGANGE, 127,5 KILOMETER, 945 HØJDEMETER:

Her var formen faktisk ved at være helt på plads. Ruten havde jeg dog respekt for, men jeg greb den således an, at jeg kørte aggressivt fra starten af, og endte med at køre væk solo kort før 2. omgang før jeg fik følgeskab af 3 andre. Vi blev dog lukket et par omgange senere, af en større håndfuld ryttere, men jeg formåede alligevel at have kræfter til at komme med angreb på sidste omgang, og til min store overraskelse fra flere og flere fra, og til sidst var der faktisk så få tilbage at jeg bare skulle i mål for at få point! Det gav yderlige lyst til at prøve lidt kamikaze-angreb, og faktisk begyndte jeg at blive ret optimistisk indtil ca. 14 kilometer fra mål, da jeg ville svare igen på et kontraangreb fra Kim Aabjerg, Herning CK. Her knækkede jeg simpelthen hele mit kranksæt, og så var løbet overstået. Jeg var faktisk millimeter fra at styrte, men fik reddet den. Bagefter var jeg tæt på at lave en Bjarne Riis, og kyle cyklen ad h… til. I årets første måned var jeg nu udgået af 3 løb på grund af defekter og styrt, og det var ret rådden da formen var ret god!

Løbrapport findes her!

DJURS, 6 OMGANGE, 116,4 KILOMETER, 654 HØJDEMETER:

Efter mit uheld i Nyborg var jeg faktisk ret opsat på at tage hævn, og jeg tog til Djurs med ret høje forventninger. Desværre endte det med, at Hammel og Odense stillede op med over 60 % af feltet, og derfor blev løbet kontrolleret i et jerngreb, og da jeg, blandt andre, missede udbruddet var løbet reelt slut. Her husker jeg, at jeg blev meget frustreret, da der sådan set ikke blev kørt cykelløb mere herefter, og jeg endte med at lave dumme angreb blot for at se hvad det kunne bruge, men det blev selvfølgelig ikke til noget, og så fik jeg sæsonens første rigtige mentale lussing, da jeg bare slog fra og lod mig falde af. Jeg gad ikke køre cykelløb på den måde, og se i bagklogskabens klare lys, så burde jeg have kørt videre og taget udfordringen op. Det fortryder jeg i dag, at jeg ikke gjorde, frem for bare at blive pigesur.

Løbsrapport findes her!

SILKEBORG, 3 OMGANGE, 103,2 KILOMETER, 771 HØJDEMETER

Her skulle der jo egentlig være 3 løb, da Silkeborg var første afdeling af pinsecuppen, hvor Herning og Hammel udgjorde de næste to. Formen var ramt lige i røven da jeg ugen før i Harzen havde sat nye 20 minutters rekord med hele 438w hvilket var det højeste jeg nogensinde havde ramt. Jeg var nede i kampvægt, og måske i sæsonens bedste form her. Desværre blev jeg efter allerede 5-6 kilometer revet ned i et styrt, da rytteren foran, Asbjørn Kopp Dalsgaard, Vejle, fik klippet sit forhjul med 50 km/t, ned af bakke i sidevind, og jeg nåede knap nok at røre mine bremser, før jeg lå henover ham, og derefter blev kylet ud i rabatten ved siden af. Her kunne jeg så se min cykel lave 2-3 saltomortaler i luften, hvor den ramte Jonas Jensen, Silkeborg og Jonas Nordahl, Hammel.

Herefter var der egentlig kaos, for jeg fik ikke tjekket min cykel, ud over at jeg fik den væk fra vejbanen. Jeg havde mest travlt med at tilse de ryttere der også var røget ned. Værst gik det for Asbjørn der havde et grimt hul i skinnebenet (som dog viste sig ikke at være så slemt), og så senere endte med at få konstateret brækket håndled. Resten af os slap med knubs. Dog døde min Cervelo i styrtet, da begge greb, styret, rammen, sadlen, Garmin og kranksæt var knækket. Dog stod mine Black Inc-hjul snorlige bagefter hvilket var et mindre mirakel.

Her blev jeg dog så slået ud mentalt, at jeg faktisk næsten opgav at træne, da jeg kun havde enkeltstartscyklen, og den var jeg ikke videre glad for. Samtidig var jeg træt af alle de freaky uheld som jeg følte jeg var blevet ramt af i sæsonen, at jeg næsten overvejede om jeg skulle tage mig en løbspause. Det kom dog ikke til at ske, og jeg fik hurtigt anskaffet mig en ny Scott Foil 20, men den ville ikke komme før et par uger efter.

VEJEN, 5 OMGANGE, 111,5 KILOMETER, 590 HØJDEMETER

I Vejen havde jeg ikke benene. Jeg husker at jeg, på trods af lånt cykel, egentlig tænkte at jeg kunne lave sæsons første point her. Dog var varmen ulidelig den dag, med høj fugtighed, og der har jeg en ret trist track-record, hvor jeg bare ikke kan præsterer. Det sammen gjorde sig gældende denne dag i Vejen, hvor jeg led det meste af dagen og til sidst døde inden vi var nået halvvejs i løbet. En regulær off-day, som ikke hjalp som cykelhumøret.

Løbsrapport findes her!

HADERSLEV, 30 KILOMETER,91 HØJDEMETER

En flad enkeltstart, på hjemmebanen i Haderslev. Jeg kendte ruten bedre end de fleste, efter at have kørt den ret mange gange, og vidste hvilke sving jeg kunne tage i bøjlerne og så videre. Og selvom jeg jeg holdt mit direkte på min FTP som cirka lå på 430w og kom i mål med 45 km/t i snit så var jeg stadig godt 1 minut fra at hente point. Jeg var tilfreds med løbet og var egentlig overrasket over hvor højt niveauet var i B-klassen. Samtidig blev dette løb det sidste på TT’ern for denne omgang, da den røg til salg efter løbet.
Jeg var kommet frem til at jeg ikke var god nok til at køre med om de sjovere placeringer i cykelløb (top 5 var min ambition), og jeg nød slet ikke at træne på cyklen. Og samtidig var det ikke sjovt med alt den specialtræning, med max 2-3 TT-løb om året, med en relativ dyr cykel til det.

Løbsrapport findes her!

SØNDERBORG, 12 OMGANGE, 103 KILOMETER, 582 HØJDEMETER

Løbet blev kørt dagen efter at vi havde arrangeret U23 og Veteran DM i Haderslev by, hvor jeg stod som medarrangør. Det gav en laaaang dag fra kl. 5.30 om morgenen til 20.00 om aftenen, samt en masse kilometers gang. Dog følte jeg ikke at jeg var mærket ret meget dagen efter.
Ruten i Sønderborg er overraskende hård, og jeg har stadig til gode at “knække koden” på den. Jeg holdte heller ikke hele vejen rundt og de sidste 16 kilometer måtte jeg køre selv sammen med Laust Kruse fra FBL.

Løbsrapport findes her!

UCI-LØBENE FYEN RUNDT OG GP HORSENS

Jeg havde fået lov til at køre begge UCI-løb, som en del af Frederikshøj CC. Egentlig en stor ære at få lov til, men løbenede endte faktisk med, måske at blive den mest skuffende oplevelse over hele sæsonen for mit vedkommende! Jeg vidste naturligvis godt at det ville blive hårdt, men alligevel fik jeg slet ikke opfyldt  mine egne ambitioner. Fyen Rundt gik ret godt, der hvor det var “nemt”, men da først de rigtige bakker kom var jeg chanceløs, og blev sat så let som ingenting, og måtte se mig selv blive pillet ud af løbet.

Dagen efter var det i Horsens, og her holdt jeg ikke engang 20 kilometer, og dét var rigtig skuffende. Løbet var knap nok startet og jeg var allerede skippet af, som muligvis den første mand overhovedet. Havde jeg vist at jeg var SÅ ringe/at niveauet var SÅ højt, havde jeg takket nej tak til at køre løbene. Derfor kan jeg også trygt sige at hvis jeg bliver tilbudt en plads til et UCI-løb (hvilket nok er meget tvivlsomt nu ;) ) så takker jeg nej, og beder dem finde en yngre rytter, der gerne vil noget i sporten. Herfra var der sommerferie fra licensløb, og der ventede nu La Marmotte og  TV2 på Tour-løb.

Løbsrapport findes her!

LA MARMOTTE, ca. 170 km, og +5000 højdemeter!

Uden tvivl den bedste, men også hårdeste mentale oplevelse i år. På dagen var jeg egentlig godt kørende, men en defekt blot 2 km ned af Glandon (ca. 40 km inde løbet) var ved at koste mig løbet. Jeg punkterede og dækket rev sig af fælgen på forhjulet, og jeg fik den reddet mirakuløst da jeg kørte på metalkanten af fælgen med 60 km/t! Efter lidt ringen frem og tilbage til rejsearrangør Ruby Rejser, cyklede jeg 2 km op af Glandon på flad forhjul, imod trafikken, så turen op af igen foregik mest ude i rabatten for at undgå farlige kollisioner. På toppen kørte jeg så stille og roligt 3 km ned af Glandon igen, for at møde Rubys depot, hvor jeg lidt tilfældig faldt i snak med en anden dansker (tak igen Flemming Bach), måtte opgive at gennemføre pga. helbredsmæssige årsager. Og jeg fik løb til at låne hans forhjul, og så kunne jeg ellers komme afsted igen, med et tidstab på knap 2 timer… som dog ikke blev registreret, da jeg var nået ind i “sikkerhedszonen” på nedkørselen fra Glandon som ikke talte med i det samlede regnskab.

Desværre var jeg så håbløst bagud, at depotet på toppen på Glandon var ved at pakke ned, og jeg var så vild efter at komme videre at jeg ikke spurgte om jeg kunne få noget mad. Herfra og så de næste 50 kilometer til toppen af Galibier, var faktisk en evig kamp om at få mad nok, da jeg ret hurtigt løb tør for energi…! Og ved ikke at sørge for at få spist så bliver man straffet hårdt i et løb som La Marmotte!

På toppen af Galibier var der ca. 2 grader og en voldsom regn, og nedkørslen derfra var derfor meget ubehagelig, som jeg normalt egentlig elsker!

Herefter skulle Alpe d’Huez besejres og det gik egentlig ganske okay, og kom i mål i tiden 7t 50m, hvilket var ca. 40 minutter fra mit oprindelige mål, men taget dagens uventede udfordringer i mente, så var det ganske tilfredsstillende.

Løbsrapport findes her!
Valle’s løbsrapport findes her!

AMAGER, 9. OMGANGE, 133,2 KILOMETER, 405 HØJDEMETER:

Efter en lang sommerpause, med en masse TV2 på Tour-løb hvor jeg 2 gange blev slået af først en U17 og en U19-rytter var vinderinstinktet ikke helt oppe i gear, men formen var god! Jeg havde taget turen til Sjælland for at køre løb på pivflade Amager, der måske har præsteret den fladeste rute jeg har kørt på nogensinde.

Jeg havde en taktisk plan klar, og holdt mig til de ryttere jeg vidste kunne gøre en forskel. Alligevel blev jeg fanget pga. dårlig placering da Thomas Gjødsbøl, Herning CK, og Nils Eigil Bradtberg, ABC, var kørt væk på jagt efter 2 andre udbrydere.

Og her kommer den aktion i år, som jeg måske er mest stolt over. En af de bedste kraftpræstationer jeg nogensinde har lavet, tænker jeg. Med et hug kørte jeg solo væk fra feltet, og i en intens jagt på 3 kilometer fik jeg lukket op til dem, og gik faktisk med det samme ind i samarbejdet. Det hug kostede mig måske i sidste ende, men det var det der skulle til for ellers var muligheden for at køre om sejren væk. Kort tid efter fik vi lukket til Nicolaj Schou Andersen, Odense, og Anton Elfarsson, Amager.

Herfra var det ellers over stok og sten, dog med lidt komplikationer da U19-feltet fangede os, men det blev løst ved at vi endte med at køre endnu hårdere, hvilket kostede så meget for Nicolaj Schou Andersen, at han måtte opgive at sætte med.

Den største fejl i løbet kom egentlig da Bradtberg et par gange insistererede på at vi skulle gøre løbet endnu hårdere, fordi Gjødsbøl var ved at være godt mør. Jeg ville ikke gøre det hårdere, da jeg var overbevist om at jeg godt kunne slå Gjødsbøl i en spurt, og ved at køre mig selv mere mør ville jeg blive mere sårbar over for angreb fra Bradtberg, som ikke ville hjem i en spurt. Jeg kendte ikke Alfarsons forcer.
Da vi kom hjem i spurten havde Gjødsbøl dog alligevel krudt nok tilbage til at vinde en ret klar spurt foran mig, Bradtberg og Alfarson. Jeg var ikke tilfreds, og er det i dag stadig ikke. Jeg mener at jeg 9/10 gange ville vinde sådan en spurt, men der var bare ikke saft nok i stængerne til sidst, og man kan ikke tage noget fra Gjødsbøls sejr, men jeg skulle nok have fulgt Bradtbergs råd… bagklog som man er!

FOTO: Tommy Eriksen

Løbsrapport findes her!

ROSKILDE, 6. OMGANGE, 129,6 KILOMETER,870 HØJDEMETER:

Roskilde var nok det løb, hvor tudefjæsfaktoren og den mentale sårbarhed kom allerbedst til udtryk. Vi havde sammenkørsel med A-klassen, hvilket skulle vise sig at blive en ret nedern oplevelse. Der var ingen respekt for os B-ryttere, hvilket måske er naturligt nok, da vi stort set alle var under niveau, og derfor kører B og ikke A.

Der blev råbt en del efter os, og jeg tog det alt, alt for nært, i stedet for bare at harden the fuck up, og så gad jeg ikke køre cykelløb. Kæmpe idiot, som jeg var, så stod jeg af, kun for at opdage at feltet kun indeholdt 4 andre B-ryttere, mens Silas Toftemark, Silkeborg var kommet afsted med en større håndfuld A-ryttere. Og jeg havde knap nok været presset ret meget.

Løbsrapport findes her!

ESBJERG, 5. OMGANGE, 116,5 KM, 475 HØJDEMETER:

Sammen med både Tønder og Bov var Esbjerg et af sæsonens helt store mål, og bortset fra en dum fejl, hvor jeg troede jeg var punkteret og stod af cyklen, kun for at skulle køre udbruddet ind igen selv, så ramte jeg mere eller mindre løbet til perfektion. Ellers i hvert fald lige indtil finalen, hvor jeg glemte alt om at være kynisk. Min taktik var at jeg med 3 kilometer igen ville holde op med at arbejde, og ellers dække angreb og så tage spurten, da jeg følte rigtig stort overskud!

Desværre var jeg ikke kølig nok, og begyndte at tage føringer igen. I stedet slog Nikolaj Friis, Esbjerg, til med ca. 1 kilometer til mål, mens jeg var lukket inde, og han fik “lov” til at køre væk. Måske havde jeg også grebet det for arrogant an, for jeg kunne ikke acceptere at skulle køre efter 2. pladsen så jeg endte med at trække de andre indtil spurten, hvor vi kom ret tæt på Nikolaj, men uden selv at have kræfter til at sprinte, og man kan ikke tage noget fra Nikolaj – det var en flot sejr. MEN! Jeg mener stadig at jeg kun kan takke mig selv for at det ikke blev til mere. Der var ingen i den gruppe, som jeg ikke mener at jeg kunne have slået i en spurt, og havde jeg bare ladet være med at køre med rundt med 3 kilometer igen, havde jeg kunne dække Nikolajs angreb af.

Løbsrapport findes her!

HOBRO, 4. OMGANGE, 106 KILOMETER, 744 HØJDEMTER:

Årets allerbedste løb! Ganske enkelt! Selvom jeg “kun” blev 10’er, så var løbet der hvor fik mest ud af det. Ruten er ikke bygget til mig, og jeg fik grebet løbet helt rigtigt an. Jeg fik kørt væk før løbets slemme bakke, og jeg kørte væk solo fra feltet efter 1. omgang, hvorefter der kom en større gruppe op. Herefter slap jeg væk fra udbruddet sammen med 2 andre, hvor der bagved os blev sammensmeltning med en gruppe bagfra, hvorefter det igen eksploderede og så blev vi kørt ind igen. Her gik det ellers godt indtil 3. omgang, hvor jeg slap væk sammen med Klaus Vesterlund fra Frederikshøj, og vi lå ellers ude foran i 20 minutter sammen, og jeg troede faktisk på at vi kunne holde hjem.

Vi blev dog fanget, og da vi ramte løbets bakke, slap jeg ikke væk, og blev derefter sat. Jeg formåede at køre mig tilbage til en gruppe foran mig, hvor der dog var sluppet andre væk længere foran, kun for at blive sat igen, og så kunne jeg ellers trille alene til mål. Brugt, men rigtig godt tilfreds.

Løbsrapport findes her!

RANDERS, 6. OMGANGE, 103,2 KILOMETER, 810 HØJDEMETER:

Med formen i orden var jeg faktisk ret fortrøstningsfuld omkring mine muligheder i Randers. Efter 4 kilometer drønede jeg så i et hul og lavede en dobbeltpunktering. Fedt at køre helt til Randers blot for det!

Det gav ingen løbsrapport, men anledning til denne artikel her!

TØNDER, 4. OMGANGE, 110,4 KILOMETER, 236 HØJDEMETER:

Sæsonens helt store mål. Og samtidig var formen helt præcist hvor den skulle være. Dog blev en blanding af uheld og ekstrem kådhed ødelæggende for mig. Efter ret nemt at have overlevet de forskellige udskilninger – for løbet blev kørt så hårdt, at folk faldt fra ud af bagenden – var vi kun 15-17 mand tilbage, og her sad jeg og sov da der kørte en mindre gruppe væk. Og ude på diget besluttede jeg mig så for at prøve at lukke solo, men fik en gut fra Holte med, som dog ikke havde helt kræfter nok til at hjælpe, og da vi så kom op til udbruddet, efter en jagt hvor jeg kom til at køre over niveau, sprang udbruddet i atomer, og jeg ligeså, og kom mig aldrig, og faldt af. Jeg var så skuffet, da jeg havde kørt med enormt overskud hele dagen, lige indtil jeg ville spille supermand, og kørte mig selv i sænk.

Selvfølgelig ville det være top arrogant at sige, at jeg ville have vundet, hvis det ikke var sket, men jeg fratog mig selv muligheden ved at køre med om sejren, ved at spille smart. Skuffet, men rimelig fattet gjorde mig så klar til Bov, hvor jeg ville jage sejren, som jeg også fik i 2015.

Løbsrapport findes her!

BOV, 5. OMGANGE, 138,1 KILOMETER, 600 HØJDEMETER:

Allerede efter blot 5-10 kilometer var jeg i krise. Og jeg forstod simpelthen ikke hvorfor. Det meste af løbet – af det jeg fik kørt – hang jeg i den sidste 1/3-del af feltet og kunne intet! Og ud fra de watt-tal jeg lavede, så gav det ingen mening for jeg lå ret langt nede, og burde have det supernemt. Jeg holdt kun 40 kilometer, før jeg måtte slippe, og jeg var snotforvirret!

De næste par dage viste det sig dog hvorfor, da jeg lå syg med feber og en stor omgang hovedpine! Jeg må have været syg, desværre.

KONKLUSION PÅ SÆSON 2016:

Der var et par gode resultater og mange gode momenter, men trælse defekter, styrt og dårlig moral gjorde sæsonen til en lidt underlig oplevelse, og jeg er nok mere skuffet end tilfreds. Havde jeg nappet sejren på Amager eller Esbjerg havde det nok reddet sæsonen fuldstændig, men sådan blev det ikke.

Jeg er dog heldigvis typen der træner bedst på indebrændthed og bitterhed, og den har jeg heldigvis nemt ved finde frem. Jeg kommer stærkt tilbage i 2017, men det kommer der nok mere om senere.

Man kan ikke snyde i en FTP / watttest, og det er faktisk lidt snyd! Jeg skal være den første til at indrømme at formen var lidt overvurderet, og der er LANG vej tilbage til fordums styrke (og vægt) – uendeligt langt føles det. Men der var intet at gøre, der var bare ikke flere watt i benene og min FTP, ja den er hvad den er, lav! 

Af: Uggi Kaldan | Foto: Jesper Bjerring

Hvorfor lade man sig overhovedet teste??

Godt spørgsmål, jeg har netop debatteret lidt med et par gutter på nettet der forsværger teknik, Garmin, Wattmålere, KOMs osv. osv. – hvad skal vi egentlig med alle de tal og alt den teknik? Er det vigtigste ikke i bund og grund at komme ud og cykle en tur? 

Mit svar – TJO! For nogen er det vigtigste alene at komme ud på rammen, cykle en tur, nyde naturen og lade op. Det er der heller ikke noget som helst i vejen med, overhovedet ikke faktisk! For andre, f.eks. mig selv, så nyder jeg også en god tur på rammen, jeg elsker at komme ud i naturen, men jeg elsker også gadgets, elektronik, tests, flotte cykler, lækkert tøj og alt det andet, der nu følger med det at være lidt cykelnørdet.  Jeg synes ikke den ene tilgang er mere ægte eller renere, end den andet, folk er bare forskellige. 

Hvis du absolut hader tal, watt, FTP, Garmin computere og andet nørderi – så stop med at læse, og se den her video i stedet… :)

Ja ja, men hvorfor tester man så f.eks. sin FTP?

Jeppe Tolbøll har skrevet en rigtig god artikel om emnet (læs den her) men helt kort, man tester sin FTP, for at finde ud af hvor ens form nogenlunde ligger, således at man med en wattmåler kan træne i de mest optimale zoner, alt efter hvad man ønsker at forbedre. 

Jeg har tilbage i 2013 taget en laktattest magen til den vi tog i går, og skal vi ikke bare lade det være sagt med det samme, redaktøren på denne blog træder IKKE 309 watt i FTP som jeg gjorde i 2013, og jeg vejer heller ikke 82 kilo længere.

Til gengæld skal jeg ned og køre Fausto Coppi Gran Fondo, med start i Cuneo til sommer, mit første motionsevent i rigtige bjerge, så der skal ske noget, for formen er virkelig skidt lige nu! Jeg er bestemt heller ikke ligefrem cykelryttertynd! 

Forberedelse til bjergene! 

Man kan stadigvæk godt argumentere for at Søren og jeg burde droppe alt det der watt / træningsfis og bare cykle en masse kilometer, tage til Italien til sommer og så tage det som det kommer. Det kunne vi sagtens, det ville helt sikkert OGSÅ blive en sjov tur. 

Men vi er faktisk begge to lidt nørdede og har lyst til at gribe projektet lidt mere systematisk an. Følge et program, køre efter nogle wattzoner. Gu ve hvad sådan nogle fædre, med begrænset tid (og 2 små børn pr. mand), kan opnå af form, når man forsøger at træne lidt systematisk? Det kan jo faktisk også give noget til en oplevelse, at pulsen ikke ligger 2 under max, hele tiden! 

15 minutters opvarmning og så afsted. 

Hvis du har skimmet Jeppes artikel om FTP, som vi linker til ovenfor, så ved du også at FTP i bund og grund betyder hvor meget kraft du kontinuerligt kan trykke ned i pedalerne i en time i træk. Psykologisk kan det dog for mange være svært at kapere en times all out, ligesom det for begynderen kan være virkeligt svært at disponere kræfterne. 

Derfor findes der forskellige systemer der kan fastlægge din FTP, uden at du behøver sidde en hel time på træneren. Den mest kendte er nok 20 minutters testen, hvor man køre all out, og så trækker nogle procent fra, og det er så ret præcist din FTP. 

Hos Velofit kører man et andet system – trappetesten, hvor man måler laktat mængden (populært kaldet mælkesyre) i blodet hvert 4. minut, mens du kører nogle intervaller der ligeledes stiger i intensitet hvert 4. minut. Helt kort så betyder det at du på et tidspunkt rammer din syregrænse, leveren kan ikke længere nå at forbrænde den syre der ophobes, og derfor begynder du at få problemer med at træde mere. 

Når du rammer den grænse, så vil dine laktattal stige meget kraftigt, meget hurtigt, og ud fra det “knæk” i laktat kurven kan man vurdere mange watt du kan træde i en FTP test (altså en times all out på cyklen, som du får kørt helt optimalt). Vi har kun fået et kort overblik over hvordan det gik, træningsprogrammet får vi senere, hvor jeg så vil skrive en opfølgende artikel. 

Ud fra opvarmning fik jeg lov at starte på 175 watt og Søren startede på 200 watt (på pulsen kunne vi allerede under opvarmningen vurdere at Søren var i bedre form end jeg, og derfor kunne han starte lidt højere end mig. 

Afgørelsens time! FTP og watt, det er ikke for alle. 

Det blev en forbandet hård omgang, allerede da jeg ramte 225 watt synes jeg det var hårdt, og Søren svedte også da han sad og rullede 250 watt, I får ikke de endelige watttal før den næste artikel, men vi skal jo have konkurrencen afgjort, og jeg Søren VAR bedre, men dog ikke så god som jeg havde troet. 

Til gengæld var jeg selv noget dårligere, så forskellen var alligevel markant, men dog ikke helt så markant som jeg havde forudsagt. Inden jeg afslører hvem der har vundet den store wattkonkurrence, vil jeg dog lige afslutte temaet omkring at køre med og uden watt, for hvordan føles det egentlig at have været meget bedre, og nu få syn for sagn, formen er vitterligt blevet MEGET dårligere, og watt pr. kilo ratio tør jeg slet ikke tænke på!! 

Det føles træls – jeg var sgu sur over det i går, men i dag er jeg motiveret, og sådan har jeg det med tests og tal. Jeg synes det er sjovt og motiverende. Men sådan har alle det jo ikke, så inden du hopper afsted til en test hos en af de utallige udbydere der findes, så mærk lige efter, har du lyst til at få at vide at du faktisk bare er en småfed motionist der ikke træder noget særligt? Eller vil du gerne forblive i illusionen om at du på en god dag da sikkert nok kan følge med i de højere licensrækker. 

Facit på konkurrencen blev at forskellen mellem Søren og jeg var på 39 watt. Det lyder som noget der nok burde kunne indhentes, men ser man på vores tal, så blev det afsløret at jeg har en del arbejde foran mig, hvis jeg skal indhente Søren, det vender jeg tilbage til, når jeg vil fortælle lidt om hvordan de første 14 dage er gået, hvor jeg har skulle følge et program. 

Vinderen af konkurrencen blev dermed: Thomas Theilgaard der har vundet et sæt Trekz Titanium fra AfterShokz). 

Makkertest – det´ sjov!

Jeg vil lige afslutte med en anbefaling, hos Velofit er det muligt at blive testet 2 samtidig, og det er faktisk sjovt, det var både sjovt og motiverende at sidde ved siden af Søren, men det var også rigtig sjovt at snakke om oplevelsen bagefter, vi har heller ikke helt samme tilgang til hvordan vi gerne vil have skruet et program sammen. 

Alt det kan I læse mere om, om et par uger, når vi er igang med programmet, det bliver rigtigt sjovt! 

Vi ses på landevejen – og husk – der er ingen regler; kør med garmin, kør uden, kør med watt, kør uden. Det handler i bund og grund bare om hvad du synes er sjovt, og det skal det altså være, for det er jo derfor vi cykler, for sjov (de fleste af os i hvert fald). 

Mega flot arrangement i Odder i weekenden, hvor der organisatorisk ikke var meget at sætte en finger på, det var simpelthen bare hyggeligt og det sportslige spillede max. Her kunne man så stoppe, og vi kunne klappe Odder på skuldrene og sige skide godt… MEN – der var altså ting der kunne være bedre – så dem tager vi lige fat på :) 

Foto & tekst: Uggi Kaldan

En lang dag i kulden med kaffe, knækbrød og Leffe!?

Klokken 08 startede jeg bilen på en flot frostklar morgen i Aarhus, himlen så lovende ud, men desværre udeblev solen det meste af dagen, og i stedet fik vi en dag lidt under frysepunktet og overskyet. Der var ikke meget lys til at tage billeder skulle jeg hilse at sige, og alle fotografer på dagen (og der var dejligt mange!) – bandende vist lidt over forholdende. 

Trods god deal med nærliggende restaurant, der faktisk havde udsigt over sporet, så fungerede forplejningen på dagen ikke rigtigt, det var lidt ærgeligt at skulle forlade løbet for at få noget at spise, det tog mig næsten en time at få en bakke pomfritter, hvilket desværre betød at jeg gik glip at stort set hele dame elite løbet. På selve pladsen var det decideret trist med forplejningen, kaffe på termokande, og knækbrød i pakker af 16 gram. Der var selvfølgelig også store Leffe øl, men de så lidt skræmmende ud som man stod der med tom mave…  Det var ret sølle udvalg, det må kunne gøres bedre, 2 vaffeljern og en ønskebrønd havde gjort underværker nær målzonen! 

Som det ses var der masser af tilskuere, her under eliteløbet, men faktisk var der pænt fremmøde hele dagen, jeg tror godt man kunne have haft en udmærket biindtægt på at have gjort lidt mere ud af vådt og tørt – jeg skulle nok have smidt de første 200 kroner (eller mere) hvis kaffen havde været lidt bedre, og der havde været andre snacks end helse knækbrød… 

Lidt slap holdning i målzonen… og lys på podiet!!

Jeg skal gerne indrømme at jeg selv nød godt af at kunne stå nærmest hvor jeg ville for at tage billeder – men jeg synes faktisk der generelt var en lige lovlig “loose” stemning på opløbsstrækningen. Der blev ikke altid ringet ud til sidste omgang, og når der blev kørt flere klasser, så samlede der sig folk nede i bunden af opløbet, selvom alle ikke havde kørt færdig. Der kunne godt strammes lidt op på den kant. 

Da eliten var færdig med at køre, og præmierne skulle overrækkes, der var det nærmest blevet mørkt, men der var ikke noget lys på podiet, det må man næsten kunne have regnet ud. Det var et lidt tam afslutning på et ellers flot DM – så til arrangøren næste år, hvis program og tidspunkt er det samme, så overvej at købe nogle lamper til podiet, de er ikke dyre og de skaber altså god stemning. Eller kig på Joachim Parbos Grote Prijs – og tænd noget ild i nogle tønder! :) 

Hold nu bare kæft – det var jo pisse godt!

Ja! – ja ja ja, det var pisse godt – det var en super dag! Flot arrangement Odder – ovenstående var egentlig i småtingsafdelingen, det sportslige fungerede og det er jo det vigtigste! 

Herunder er lige en hurtig oversigt over top 3 i de forskellige klasser, og til den der skulle have misset det på nettet, så får i lige den legendariske afgørelse i Herre Junior (U19) hvor Anders Lilliendal snuppede sit andet DM, løbende over stregen, efter at have smadret bagskifter nummer 2, et godt stykke fra mål! #thewilltowin! 

Se mange flere billeder fra dagen på AoCs FACEBOOK

Elite mænd
1 Simon Andreassen – Specialized Racing 01:02:57
2 Sebastian Fini Carstensen – CST Superior Brentjens MTB 01:03:37
3 Kenneth Hansen – Haderslev Starup Cykelklub 01:05:55

Elite kvinder
1 Malene Degn – Ghost Factory Racing 00:40:51
2 Caroline Bohé – Holte MTB Klub 00:41:20
3 Mie Saabye – Mountain Bike Klub Silkeborg 00:41:34

U23
1 Andreas Lund Andresen – Arbejdernes Bicykle Club (Abc) 00:49:43
2 Niels Bech Rasmussen – Team Merida Astral Biking 00:50:07
3 Louis Bendixen – coloQuick – CULT 00:50:27

Herre Junior
1 Anders Lilliendal – Team Herning CK Junior 00:37:08
2 Oliver Emil Errebo – Team CK FIX Junior Elite Rødovre 00:37:10
3 Alexander Young Andersen – Hammel Cykle Klub 00:37:38

Herre Veteran 40
1 Thomas Nørup – Team Novo Nordisk 00:35:26
2 Henrik Kirk – Ordrup Cykle Club 00:36:50
3 Rasmus Dige – Cykle Klubben Nordsjælland 00:36:53

Herre Veteran 50
1 Lars Storgaard – Varde Cykelklub 00:40:59
2 Palle Egeberg Jensen – Hareskov Cykelklub 00:41:09
3 Peter Faldt Jensen – Fredericia Cycle Club 00:41:38

Herre Veteran 60
1 Karsten Arnfeldt Olsen – Fredericia Cycle Club 00:45:07
2 Peter Andersen – MTB_Randers 00:46:01
3 Jimmi Johansen – Lyngby Cycle Club – 1 Omg

Herrer Veteran 70
1 Michael Brems Nicolajsen – Aarhus MTB 00:41:43
2 Hans Michael Olesen – Horsens Amatør Cykleklub 00:44:23
3 Helmuth Gram – Fredericia Cycle Club 00:45:31

U17
1 Tobias Lund andresen – Cykleklubben Fix Rødovre 00:35:19
2 Joshua Amos Gudnitz – Cykleklubben Fix Rødovre 00:35:56
3 Ian Millennium – Lexware Mountainbike Team 00:36:13

Piger U16
1 Maria Bertelsen – Herning Cykle Klub 00:32:05
2 Lærke Avnbæk Aamann – Holte MTB Klub 00:34:12
3 Amalie Terp Roed Hansen – Mountainbike Club Vejle 00:36:19

Drenge U15
1 Gustav Wang – Cykleklubben Fix Rødovre 00:27:59
2 Magnus Søeberg – Holte MTB Klub 00:28:22
3 Victor Laumand Drue Nielsen – Varde Cykelklub 00:29:53

Drenge U13
1 Anton Larsen – Roskilde Cykle Ring 00:24:25
2 August Birk Hundt – Næstved Bicycle Club 00:25:39
3 Noah Wulff – Cykle Klubben Aarhus 00:26:36

Piger U13
1 Astrid Marie Bjørn Sørensen – Cykle Klubben Aarhus 00:31:07

Drenge U11
1 Asger Bak Jepsen – Cycling Club Hillerød (CC Hillerød) 04:29:08

Piger U11
1 Caroline-Mathilde Hede – Holte MTB Klub 00:20:28

Master Dame
1 Cathrine Grage – Sydkystens Cycling 00:47:02
2 Helle Jacobsen – Holstebro Cycleclub af 1960 00:48:03

Dame Motion
1 Mette Pilsgaard – hmtbk 00:39:46
2 Helle Hygum – Holstebro Cykle club af 1960 -1. Omg.

Herre Motion
1 Claes Cubel – . 00:35:03
2 Jacob Tybjerg – Uldum CM 00:36:02
3 Anders Clemmensen – Diamantbendk 00:36:24

 Den mørke årstid raser derudaf. Nytårsforsættene er mange. Solskin afløses af blæst, regn, skyer, slud, regn, frost og en lavtstående sol. Som pendler skal man se sig for derude. Mangler du motivation til din træning? Læs da noget andet her på sitet, for denne artikel giver snarere gode råd til dig som pendler, det behøver ikke været toplirens, det skal nærmere være praktisk og synligt. Cyclingshop.dk, WeBike.dk, Cyclingfrea Bikestore har været venlige at lade os låne nogle af produkterne, så vi kunne prøve dem, tak for det! Vi har prioriteret varer der ikke er alt for dyre, og for alle kategorier gælder det at der selvfølgelig findes alternativer på markedet, så læs og bliv inspireret, der er intet i vejen med at vælge noget andet end de forslag vi lige er kommet frem til. 

Synlighed

Som pendler – i den mørke tid – da bør man nok vælge at gå på kompromis med sin forfængelighed og i højere grad fokusere på synlighed: gennem reflekser, lygter og brug af visuelt stærke farver frem for modekorrekthed, vægt eller det helt rette brand.

Lys

Den vigtigste ingrediens, når vi taler om synlighed er lys. Når man vælger lygter, er det essentielt at afstemme ens behov: skal man pendle i bælgravende mørke? Skal man kunne køre mtb-sporet kl. 21.30? Eller har man altid lidt gadelys tilrådighed?

Jeg vil anbefale altid at køre med mere lys end nødvendigt; man kan sjældent få for meget lys. Lyset skal ses af medtrafikanter, men det er også bare federe selv at kunne se omgivelserne også, og som pendler er det jo ofte mørkt når man tager afsted på arbejde, og mørkt inden man når hjem… 

Jeg har kørt en del med Ventoux 2500 lumen forlygten. Den lyser bare vanvittigt godt! Den er nem (og hurtig) at lade op, mega easy at samle og håndterbar (også på cyklen). Så enkelt kan det beskrives. Lysstyrken justeres let på den ene knap, som sidder øverst på lygten. Lithiumbatteriet monteres enkelt på overrøret, og ser man bort fra det visuelle, så tænker man ikke over det eksterne batteri.

En kraftig forlygte og en tydelig baglygte er et must i disse måneder. Her ses forlygtens lys fra Ventoux.

Skulle jeg komme med et minus (nu taler cykelrytterens forfængelighed), da skulle det være størrelsen på lygten. Den er lige i den halvstore ende. Men omvendt; hvordan kan man få en lygte, der lyser med 2500 lumen, og som kun koster i omegnen af 600 kroner uden at ét eller andet kunne være bedre.

WeBike har været så venlige at stille to lygter til rådighed: begge fra MixBike. Den ene holder 2000 lumen og den anden 1100 lumen. På udseendet kan man ikke se den markante forskel – hverken på størrelse af lygte eller batteri.

Lygterne er overraskende små og super diskrete, men stadig virkelig effektive. MixBike 2000 lumen-lygten har jeg kørt med i alt slags mørke, og det er kun på kulsorte landeveje eller i skoven, at jeg har behov for den skrappeste af lygtens tre lysstyrker. Foruden de tre styrker, vil jeg nævne blinkefunktionen, som er vigtig ved kørsel i byer, hvor blinkene advarer medtrafikanterne om ens tilstedeværelse.

MixBike 2000 lumen under udpakning.

MixBike 1100 lumen-lygten er også en god lygte, personligt synes jeg dog 1100 lumen er for lidt til mine behov. I absolut mørke ude på landet (der hvor jeg cykler) synes jeg at jeg manglede lidt lys, når det er sagt så er 1100 lumen en del mere end en almindelig basta cykellygte fra supermarkedet, så den er absolut en stor upgrade hvis du i dag kører med billige lygter i 50 – 100 kroners klassen. 

Husk også altid en god baglygte. Her er det vigtigste ikke, hvor meget den lyser op for én selv – men det afgørende er at andre tydeligt kan se én; helst på lang afstand. MixBikes LED-baglygte er her et godt bud omkring 100 kroner, men der findes mange rigtig gode diodelygter derude på markedet.

Kroppen – og de lange lemmer

Synlighed og komfort må og bør være keywords for pendlere. Farvevalget er vigtigt, og man bør som vaskeægte detaleuer glemme sine normale farvekoder og vælge pangfarver, cyklamenfarve, neonfarver eller andre farver, der bare skriger til himlen – eller medtrafikanterne. Ligeså skal materialevalget udvælges, så man fint kan holde varmen og holde sig tør, når det er råkoldt og drivvådt. Samtidig skal man også kunne ånde.

Jakken

Redaktøren, Uggi Kaldan, har tidligere lavet verdens største jakketest (eller i hvert fald en stor én). Lad det være slået fast med syv tommer søm. Farver og reflekser = synlighed, og så skal man jo finde en jakke der passer til ens behov, der kan være stor forskel, Uggi har en masse gode muligheder – læs testen her her. 

Hænderne

Som med resten af lemmerne – fokus på synlighed. Dog er det ikke helt ligeså vigtigt som med den øvrige krop.

Vejrliget er selvfølgelig at tage i betragtning. Kører du i de mørke – og oftest kolde og regnfulde – måneder, da vælg altid en handske, som passer vejrudsigten. Dvs. regner det, så vælg en handske, der er rimelig vandafvisende, så handsken ikke bliver våd og kold med det samme. Blæser det meget; sørg for at have gode vindhandsker på. Er det minus 10 grader; det giver sig selv – tag dine varmeste vinterhandsker på. Mange bruger lobsterhandsker (3 fingre, så de lange fingre kan varme hinanden), men mindre kan også gøre det. Det afhænger også af rytteren.

Flere handsker er også opbygget af neopren og er således ikke nødvendigvis vind- og vandafvisende, men til gengæld fungerer de lidt som en våddragt. Vandet, der er nær huden, holdes varm, og således fryser fingrene ikke så let.

Ventoux Storm-handsken er en fin synlig og billig handske. Handsken har en vindtæt membran, men den er ikke vandtæt. Selv i 2-4grader med regn fryser man ikke hænderne. Hændernes varme opvarmer vandet ved huden og den vindtætte front holder den værste kulde væk – så man slipper for at køre med skihandskerne, og du har betalt under 200 kroner. husk at køb en størrelse så der er god plads til fingrene, luft isolerer som bekendt, så sørg for at der er god plads!

Fødderne

Har man først prøvet at fryse fødderne, og her mener jeg ikke sådan fryse dem a la ”ahh…det bliver dejligt at komme hjem i bad”. Nej, fryse dem, som i ”brrr….buhuuu…det her må være værre end K2”, så vil du nok læse dette afsnit ekstra grundigt.

Fødderne skal du passe på: du kan investere i verdens bedste sko eller støvler; du kan iklæde dig den dyreste uld; du kan investere i verdens bedste skoovertræk og meget andet. Men køber du dine sko eller støvler for små, da er det ligegyldigt, hvis du stopper blodomløbet med stramme støvler, så får du kolde fødder, og så gælder det også med sko, luft isolerer, så sørg for der er plads til luften! 

Sko og støvler

Jeg har tidligere selv skrevet en udførlig artikel om tre par  vinterstøvler, som du kan læse her. Det gode ved disse støvler er, at man som regel ikke behøver iklæde sig skoovertræk, de er med andre ord – ready to go, med foer, vandtæthed osv. 

Kører man i almindelige cykelsko (eller sko); sørg da gerne for at sålen er rimelig solid og ikke alt for sommerventileret. Er skoene det, læg da evt. en sål i med en lille foliemembran – den kan tage noget af kulden nedefra. Man kan også køre med kemiske fodvarmere eller elektriske! 

Overtræk

Er det en rigtig mandag morgen, så regner det selvfølgelig også – suppler da gerne almindelige cykelsko/sko med et regntæt skoovertræk. Det tager som regel både nedbør og vind, og har således også en varmende effekt, og de kan fås både til cykelsko/-støvler og almindelige sko.

Fra Cyclingskop.dk har jeg prøvet et par Ventoux new freestyle MTB sko. Disse er okay pendlersko. Men i vintermånederne oplever jeg ofte, at det regner. Derfor kører jeg med sådanne sko uden overtræk. Og bruges de som pendlersko, da kan det godt være lidt småirriterende hele tiden at fedte rundt med skoovertræk, men man kan jo overveje et par vandtætte strømper! 

Strømper

Kør altid kun med ét par strømper (ligesom på ski). En god idé er selvfølgelig at køre med tykkere strømper end sommerstrømpen. Kør gerne i uld (eller delvist uld). Det isolerer godt og holder ofte fødderne lidt tørrere. Du kan også vælge vandtætte strømper! Dexshell Ultralite er sådanne strømper. De er elastiske, vandtætte, ret varme og de virker – også uden foden bliver klam af sved. Det er et fint bud på en god pendlerstrømpe. 

Hovedet

Igen må jeg starte med synligheden. Statistikkerne viser, at cykelryttere bærende farverige hjelme er udsat for færre uheld end alle os med sort hjelm. Flere hjelme produceres med store reflekser og sågar lys indbygget i nakken, så det er værd at overveje at have en synlig hjelm, til vinteren kan man gå all in og købe et hjelmcover i 100% refleks fra Proviz.

Proviz REFLECT360 CRS Helmet Cover

Endeligt. Kører du regelmæssigt igennem vinteren, invester da enten i en god hjelmhue, pandebånd eller andet, der kan dække ørene. Personligt hader jeg mest af alt fryse fødderne, så hænderne og så ørene. Det behøves hverken være særlig lirens (Det er også svært, for det ser bare ikke megafedt ud), speciel farve eller noget andet – varme til ørene har udelukkende et formål: at give dig en god cykeltur.

On the run

Frem og tilbage fra arbejde. To gange på én dag. Det kan hurtigt blive til en del ture. Derfor skal man sørge for ikke at gå ned på det øvrige udstyr.

Rygsæk

Hav gerne skiftetøjet eller skoene på arbejde; medbring så lidt ekstra i en mindre rygsæk, hvor der måske er plads til den bærbare, madpakken eller andet du bruger på jobbet. En god og komfortabel pendlerrygsæk er ikke at kimse af. Ventoux har et udmærket bud. Deres cykelrygsæk (15liter) er rummelig, har et godt stort rum med ekstra plads og et par mindre lommer, hvor man kan have nøgler, pung, tlf. og lignende. En anke bliver dog farven. Den er sort, fylder knap halvdelen af ryggen, og er således ikke så visuel tydelig. Heldigvis har den fine reflekser, og er man så heldig, at det regner, da tager man blot det gule regnovertræk på.

Saddeltaske

Er du på farten, er det ikke særlig inspirerende, at stå i grøftekanten med et fladt dæk, mens lastbiler og rutebiler sprøjter sjap op på én. Men det kan knap undgås: jo flere kilometer du kører, jo oftere vil du unægtelig punktere. Også på de bedste dæk (med eller uden indlæg). Jeg sværger selv til Durano Plus om vinteren, men af og til står jeg alligevel med røven i vejret.

Kør derfor altid med en saddeltaske på denne årstid. En ægte pendler har kun skuldertræk tilovers for nybarberede ben, lirens udtryk og strømlinede opsætninger. Du har en rummelig saddeltaske med. I denne er der plads til slange, dækjern, multitool, lappegrej, kædeled, en flad 20’er og evt. et co2-patronsæt eller pumpe på stangen. Ventoux’ bud på en sådan sadeltaske er fin; omend en anelse stor.

Jeg håber du har taget et par fif og gode råd med. Kør, men kør forsigtigt.

//Søren Kuipers

Specialized annoncerer en ny cykel og har i den forbindelse produceret en film, hvor man følger Erik Nohlin (Product Engineer), Rita Jett (Demand planning) og Kristian Hallberg (Eriks barndomsven) og deres forberedelser og deltagelse i cykelløbet Sverigetempot (Length of Sweden), den vil de gerne have du kommer og ser – det er på fredag! 

Af: Uggi Kaldan // Foto: TheRadavist

Ny model – all road er det nye sort! 

Den nye Specialized model Sequioa, som Erik Nohlin har været chefdesigner på, skulle selvfølgelig ud og udfordres. Udfordringen blev randonnee-løbet SverigeTempot; 2100km fra Nord til Syd, der skal gennemføres på under 144 eller 177 timer, alt efter hvilken startgruppe du starter i. 

Løbet foregår både på grus og asfaltveje, og er derfor perfekt til en “Gravelbike” som vel er det der bedst beskriver Sequinoaen – Gravel Cycling er stort i USA, med potentiale til at blive endnu større, og herhjemme vokser interessen også støt for cykelevents hvor man både kører asfalt, grus og enkelte lette MTB spor. 

Kom og se en film om cyklen og turen

Filmen har premiere nu på fredag d.20 Januar klokken 18:00 og Specialized vil gerne invitere AoCs læsere til en hyggelig premierearrangement på kontoret (i Skanderborg), med mad, drikke, film, og mulighed for at stille spørgsmål, både til den nye cykel men også i alt almindelighed. Det eneste du skal gøre for at komme med er at tilmelde dig eventet her – TILMELDING! Du kan også læse mere om eventet på FACEBOOK!

Der kræves forhåndstilmelding, og der er MAKS 25 pladser, først til mølle. Når du har tilmeldt dig sender Specialized en mail med information, adresse, agenda osv – men skynd dig :) Du kan også læse en beretning fra turen på den fede side TheRadavist.com!

Vi ses på fredag. 

Danmark har udtaget et usædvanligt stort felt af ryttere til dette år Cross VM – væk er tidligere tiders hæmsko om at alle skulle kunne forventes at køre i top 10 (eller i hvert fald være virkeligt stærke) for at kunne blive udtaget, og i stedet er trådt en mere opbyggende tilgang, hvor man sender lidt flere ryttere afsted. 

Tekst og Foto | Uggi Kaldan 

Lad os opbygge nedefra, ikke (kun) oppefra.

Joachim Parbo har i årevis slået på tromme for at Danmark udnyttede flere sine pladser til VM i Cross, også selvom det måtte betyde at vi kom til at sende en rytter eller to afsted som måske ikke lige er verdenselite. Faktisk har Joachim selv af flere omgange måtte kæmpe for at optjene nok UCI point til at kvalificere sig direkte, selvom man altså har haft muligheden for at invitere ham med via landsholdet.  

Men de seneste år har DCU ikke været interesserede i den idé, men nu har piben fået en anden lyd, og i år er feltet af udtagne ryttere blevet udvidet. Det betyder også at nogle ryttere der ikke er verdenselite har fået chancen, inklusive i øvrigt Joachim Parbo, der endelig, i karrierens efterår er blevet inviteret med (på tide!).

Ingen nytænkning kompromisser, og kompromisset er blevet at nogle af de knap så åbenlyse talenter selv må betale rejse og udgifter. Løsningen overrasker nok de færreste, DCUs meget offentlige økonomiske problemer taget i betragtning. 

Her på AOC mener vi at den større VM trup er en kæmpe bonus, ikke alene bliver det meget sjovere for ALLE danskere at være afsted, fordi “vm-lejren” simpelthen bliver større, det giver altså bare noget drive at være flere afsted. Men det giver selvfølgelig også blod på tanden for andre ryttere herhjemme. For nogle af dem der er blevet udtaget, har det været et stor overraskelse og det har betydet at formen lige har skulle pudses af, men næste år har flere allerede udtrykt over for AoC at der er de klar.

Der er ikke noget som VM der kan motivere!

Men får de ikke bare køretur?

Jo, nogle af de ryttere der er blevet udtaget de får “køretur”, på papiret er der ikke udtaget nye ukendte talenter ingen har hørt om, der kan forventes at skabe store resultater. Men der vil  være talentfulde ryttere herhjemme, som måske ikke har satset så meget på Cross, som helt sikkert vil se på Cross VM og øjne muligheden for at komme ud og køre på den store scene.

På MTB og på Landevej, er konkurrencen ekstremt hård for udtagelse, her er man jo oppe imod et stærkt felt af verdenseliteryttere, det er alt andet end lige (lidt endnu) lettere at kvalificere sig i en sport med lidt færre udøvere, så det er rigtigt fint at DCU nu udnytter at sporten er en niche, til at tiltrække nogle flere talenter!

Det er altså endelig ikke kun en “elite elite” trup Danmark sender afsted, på sigt vil det højne niveauet for sporten, det er i hvert fald idéen, og det virker meget rigtigt. Vi har jo talenterne på cykel herhjemme, vi skal bare have flere af dem ud og køre Cross! 

Hjulpet på vej af vennerne! 

I Aarhus har vi en af de ryttere jeg nævner ovenfor, som for et par år siden aldrig var kommet i betragtning til VM, men som nu har fået chancen – Christina Trane, (som i øvrigt back in the days kørte som rytter på AoCs lille motionshold) Hun har altid være dygtig både Cross og MTB rytter, men også fuldtids-lægestuderende, så hun har ikke kunne træne som proff, men har dog alligevel kørt hurtigt og stabilt! 

Hun var noget overrasket over at blive udtaget, så hun er gået i hardcore træningslejr, som Joachim Parbo har arrangeret for de nyligt udtagede på Aarhus Cyklebane, fedt initiativ Joachim! Men det har også betydet at der ikke lige har været tid til at smide 40 timer ekstra efter studiearbejdet, som kunne have hjulpet med at finansiere turen. 

Men så er det jo godt man har en ven med en plan, og endnu en håndfuld gode venner der gad at støtte op. Michael Hust (der i øvrigt skal køre RAAM til sommer) – startede en lille privat indsamling på Facebook, og på kun en uge er der blevet samlet ind så Christina får alle sine udgifter dækket! Som det ses på billedet er det en glad Christina der modtager donationen. Det er selvfølgelig ærgeligt at DCU ikke har midlerne til at betale for de ryttere de udtager, men hvor er det fedt at de alligevel giver nogle chancen. 

På sigt skal DCU nok komme på fode igen, så der også bliver budget til alle der bliver udtaget til CX VM – indtil da er det her en fed løsning! Vi glæder os mega meget til VM i Cross. 

De danske ryttere der er udtaget er: 

U19:
Anders Lilliendal – Team Herning CK Junior
Lucas Wulff – Team Vifra Kvickly Odder Junior
Oliver Errebo – Team CK Fix Junior Elite Rødovre
Niklas Letholm – Roskilde MTB Klub

U23:
Simon Andreassen – Specialized Racing
Andreas Lund – ABC
* Louis Bendixen – ColoQuick-CULT
* Niels Rasmussen – Team Merida Astral Biking
* Christian Storgaard – Varde Cykle Klub
* Reserve: Carl Sørensen – Carl Ras CX-Team.Sydkysten Cycling

Herre Elite:
Kenneth Hansen – Haderslev Starup Cykle Klub
* Joachim Parbo – Biciclista / Hammel Cykle Klub
* Tommy Nielsen – Carl Ras CX-Team Sydkysten Cycling

Dame Elite:
Rikke Lønne – Team Crescent Dare
* Kristina Thrane – Aarhus MTB

Dame U23:
* Malene Degn – Ghost Factory Racing

* – rytteren er udtaget, men skal selv betale tur og ophold. 

AoC var til premiere på en en lille film Specialized har produceret. Det var det danske / nordiske hovedkvarter der faktisk ligger lige lidt udenfor Aarhus der inviterede, og tak for det, det var en rigtig fin aften, og ikke mindst en ganske glimrende film, som du faktisk kan gå ind og se på nettet med det samme, hvis du lige har 30 minutter. 

Tekst og Foto | Uggi Kaldan

Som det ses på coverbilledet er Specialized lokaliseret på en gård, og det var et ganske hyggeligt og uformelt arrangement de havde inviteret til i fredags, for at vise deres nye film, og give almindelige dødelige mulighed for at kigge lidt på de nye produkter der kommer ud nu her. Naturligvis cyklen der er baggrunden for hele filmen og arrangementet, den nye stålramme Sequoia, men der var også mulighed for at se et par topklasse MTBs og så hang der også en Venge, med ret mange spacere under styret… den er til en hvis Peter Sandholt, der skal ud og køre noget der hedder Trans-Siberian Extreme. Det er stadig til votering om RAAM eller TSE er verdens hårdeste ultra cykelløb… begge dele lyder ret hårdt! 

En fed, men også speciel film

Nå men der var disket op med super hyggelig hjemmebif, strandstole, burgere, sodavand og øl ad libitum, med andre ord så blev dem der havde nået at sikre sig en plads (der var kun 25 pladser og fuldt hus) forkælet, både før, under og efter den lille filmfremvisning – lad os håbe Specialized laver mere af den slags, det en fed måde lige at opleve lidt nye produkter på, som ellers normalt kun er journalister og indkøbere forundt. 

Selve filmen er en artsy sag, det handler næsten ligeså meget om den psykiske udfordring ved at skulle køre over 2000 kilometer på 7 dage, som det handler om at gennemføre og måske endda komme først – det er et MEGET low tech løb, hvor deltagerne står for stort set alt selv, og de skal selv slæbe alt deres grej. Altså ingen følgebil, mekaniker og så videre – man må dog gerne købe mad undervejs. 

Hele stemningen i filmen bliver understreget af at man faktisk ikke ser deltagerene køre i mål, men i stedet ser et lille ritual de slutter med bagefter, det er meget fedt, i de her resultatorienterede Strava tider. 

Det var et fedt arrangement, og jeg kan på det kraftigste anbefale at se filmen, der er nogen som den ikke vil sige en skid, og så er der andre der vil se den og tænke – det der – det gad jeg godt… jeg hører altså lidt til de sidste. Det lignede en rigtig hård og sjov udfordring. 

Du kan kun se den indtil i morgen på nettet, så brug de 30 minutter hvis du synes det lyder interessant – du kan se filmen : Length of Sweden Movie 

Selvom holdet har været samlet 3 gange før årsskiftet og flere ryttere har været afsted på uofficiel træningslejr i Calp i Spanien i januar, markerede den netop overståede weekend, første officielle samling af ryttere og stab fra Team Giant-Castelli.

PM Team Giant-Castelli | Foto: Oliver Grenaa Visuals

Årsskiftet betyder, at rytterne nu kan officielt fremstå som Team Giant-Castelli ryttere og i den anledning, fik de også udleveret deres cykeltøj og der blev taget nye flotte fotos af fotograf Oliver Grenaa, der er officielt tilknyttet holdet som film og foto-mand.

Rytterne er nu næsten komplet udstyret og deres træningscykler fra Giant og SRM Wattmålere med de nye PC8 controllere giver dem optimale muligheder for at forberede sig til den kommende sæson. Der blev trænet hårdt med næsten 300 km på to dage i vintervejr, men det afholdt ikke Rasmus Quaade fra at cykle til og fra samling (med bagage) eller Aske Vorre og Mikkel Bjerg i at tage lidt ekstra kilometer om lørdagen. Alle viser rigtig god form allerede, men Rasmus Quaade er bare i en klasse for sig og hans sult på sæsonstart og udnyttelse af hans kæmpe potentiale er eksemplarisk, det skal blive spændende at følge.

Fuldt program og forberedelse til træningslejr i Spanien

Programmet var tætpakket med tests, fotosession lørdag til kl. 23.00 om aftenen og så fokus på at træne lead-out på søndagens lange tur. Udover at være et fysisk interval, indeholder den træningstype også en opgave, idet rytterne blev opdelt i to hold med hver sin leder, der så skulle lave en hurtig slagplan.

Under weekendens samling blev holdets seneste tilskud på sportsdirektørsiden, Kristian Nicolaisen også præsenteret for holdet og sportsdirektørerne fik mulighed for at få styr på rytternes ønsker til sæsonmonumenter. Nu går arbejdet så i gang, sammen med holdets to mentaltrænere, Anders Piper og Mik Ellegaard Bechmann, med at formalisere og konkretisere disse mål og hvad der skal til for at nå dem.

Der er travlt i kulisserne både blandt rytterne og stab. Den sidste store træningslejr i Spanien i februar, holdets officielle præsentation den 27. februar i Roskilde og sæsonstart 1. marts i Kroatien, så der er meget der skal nås de næste uger, men omridset af noget stort er tydeligt.

Sjældent har så meget talent været samlet på ét dansk hold, der er god grund til at tro på, at konkurrenterne skal vænne sig til synet af rygsponsorerne.

Thomas Opstrup har testet KASK Protone på Sicilien, en matsort special edition. Protone er en aerohjelm, der er skabt i samarbejde med Team Sky, og den sidder ganske fortrinligt på hovedet synes Thomas. 

Foto og Tekst | Thomas Opstrup

Team Sky bruger den… 

Kask protone bliver flittigt brugt af Team Sky’s ryttere. Det er en semi aero hjelm, Designet til at levere god aerodynamik, uden at kompromitere komfort og ventilation. Denne her er deres Special Edition matt black. Fronten ligner en normal hjelm, med store åbninger til at ventilere. På toppen er den lukket, og bagpå er der 6 åbninger, hvor luften der kommer ind gennem fronten, kan komme ud.

Af en aero hjelm at være, så klarer den ventileringen ganske godt, men under niveau i forhold til hjelme der er designet med ventilation for øje – som eksempelvis Giro Aeon.

Aerodynamik og vindstøj 

Aerodynamik kan være svært at kvantificere. For vindtunneltest har det jo ofte med at favorisere den producent der laver testen. Jeg kan ikke mærke nogen mærkbar forskel i fart fra min gamle hjelm, som var en Giro super light – som ikke er en aerohjelm. Det skal dog siges her, at det er utroligt svært at mærke aerodynamik, når du sidder ude på rammen.

Til gengæld er vindstøjen blevet reduceret på nedkørsler og i høj fart, det er et stort plus, og synes at være noget Kask har arbejdet med.

Indersiden

Indeni er der brugt coolmax puder på fronten og i toppen. Det kan tages ud og vaskes, og helt udskiftes hvis det bliver slidt. Desværre har de puder der sidder på ‘Octo Fit systemet’, det med at gå løs og falde af, især hvis man ikke er helt opmærksom på at løsne systemet inden man tager hjelmen af. Man kan dog købe et nyt sæt nakkepude fra Kask, hvis uheldet skulle være ude. Octo Fit er det system der justerer hjelmen. 

Fantastisk fit

Når du tager hjelmen på, er det første du oplever hvor godt hjelmen kan justeres. Kask’s ‘Octo Fit adjustment system’ er utrolig nemt og hurtigt at justere.

Hvor min gamle hjelm føltes lidt som om den sad oven på hovedet, så føles Protone lige modsat. Den nærmest omfavner hovedet, og sidder til, så selv på ujævne vej sidder hjelmen til uden at bevæge sig. Samtidig med at den sidder ‘fast’ så føles den behagelig på hovedet. Jeg tænker faktisk slet ikke over at jeg har hjelmen på når jeg træner. Det må siges at være en af de vigtigste opgaver for en hjelm, at man ikke mærker man har den på, og her excellerer Protone altså. 

Hagestroppen er lavet af vegansk læder som er blødt mod huden, og nemt at tørre af for sved. Personligt ville jeg foretrække rigtigt læder, men det er nok bare mig der synes at læder er klassisk, og oser af kvalitet, som kunstlæder bare ikke gør. Til gengæld er vegansk læder lettere, hvilket også kan ses på hjelmens vægt, som lander på kun 218 gram for str. medium.

Konklusion

Som nævnt tidligere føles hjelmen ikke som om den svæver ovenpå hovedet, og jeg synes faktisk heller ikke det ser sådan ud. Den er ganske pæn, i hvert fald i den sorte udgave som jeg har testet. Fronten er dog speciel i det den går lidt opad midt på panden, der er rigtig fint i forhold til at have en cykelkasket indenunder, men kan godt se specielt ud når man kører uden. Udseende er selvfølgelig en smagssag, men personligt kan jeg altså godt li den. 

Det er en tophjelm hvor sikkerhed, fit og vægt alle trækker opad! Jeg vil gerne igen fremhæve at man nærmest ikke mærker man har hjelmen på, og det er virkelig er et plus i min bog. Det er ikke en billig hjelm, men da den heller ikke er helt ny på markedet så kan den findes rundt omkring til ganske fornuftige priser. 

Den kan helt klart anbefales her fra AoC. 

Set på nettet til 1599,- på tilbud. 

AOC testkarakterer. 

Hos AoC arbejder vi med 3 bedømmelser. 

Anbefales
Vi kan li produktet, og synes det er lækkert og lirens. Vil selv købe det. 

Godt produkt til prisen
Kvaliteten er i orden, men måske ikke specielt lirens eller lækkert. Vil købe, men ikke elske. 

Kan ikke anbefales
Vi tester sjældent noget vi ikke kan anbefale, hvorfor overhovedet bruge tid på det?
Det hænder dog vi tror noget er vildt lækkert, men via test finder vi ud af at det stinker.
Når et produkt ikke kan anbefales er det virkelig dårligt. Hvis du køber det er du selv ude om det. 

Ballerup den 31. januar 2017

Par nr. 7 triumferede i det 55. københavnske 6-dagesløb

Pressemeddelse

Niveauet for stemning ved et københavnske 6-dagesløb i Ballerup Super Arena nåede mandag aften nye højder. I en cykelarena proppet med et veloplagt publikum triumferede Par nr. 7 bestående af Michael Mørkøv og Lasse Norman mandag aften ved at vinde den 55. udgave af det københavnske 6-dagesløb.

Seks dages imponerende cykelløb på brædderne i Ballerup kulminerede tirsdag aften fra kl. 23 med en jagt over en time. Inden jagten var kampen om de tre podiepladser helt åbent. Par nr. 7, belgierne Moreno De Pauw/Moreno De Pauw og hollænderne Yoeri Havik/Wim Strotinga lå meget tæt i toppen af løbets klassement.

7’erne havde dog en pointfordel, og var dermed ikke tvunget til at køre offensivt. Men Norman og Mørkøv viste, at der ikke var tvivl om, at de var feltets stærkeste par. Hver gang konkurrenterne angreb svarede 7’erne igen, og publikum var begejstret for den danske magtdemonstration. Par nr. 7 vandt med 329 point. Belgierne De Ketele/De Pauw blev nr. to med 220 point, mens hollænderne Havik/Stroetinga blev nr. tre en omgang efter med 167 point.

“Det er fantastisk at vinde her på hjemmebane foran sådan et imponerende publikum. Det er en fornøjelse at køre med Lasse, han viste virkelig styrke”, lød det fra Michael Mørkøv efterfølgende.

Sejren var den anden for Lasse Norman i Ballerup, mens Michael Mørkøv med sin sjette sejr satte rekord som den dansker, der har vundet det københavnske 6-dagesløb fleste gange. “Det havde jeg for blot et par år siden aldrig turde drømme på. Men det er noget, der betyder meget for mig”. Den absolutte rekord for antal sejre i  det københavnske 6-dagesløb indehaves dog af australske Danny Clark med otte af slagsen.

Tidligere på aftenen understregede par nr. 1, Casper Folsach/Frederik Rodenberg Madsen den store rolle, de har spillet i det 55. københavnske 6-dagesløb ved at vinde både Derny-pace finalen og omgang på tid. Parret har givet valuta til publikum ved at slå rekord i både omgang på tid og 500 meter på tid. “Det har været fantastisk at køre for dette publikum. Måske en dag vi kan blive par nr. 7”, understregede Rodenberg Madsen, der blot er 19 år.

Finaleaftenen i det 55. københavnske 6-dagesløb bød desuden på en rørende afsked med den femdobbelte vinder af løbet og firedobbelte verdensmester Alex Rasmussen. Med taler og gaver fra Dennis Ritter og Michael Mørkøv tog den fyldte cykelarena afsked med den populære rytter, der kørte karrierens sidste 6-dagesløb.

Læs mere om 6-dagesløbet på http://6dagesløb.dk. Resultater kan findes på http://6-dages.dammerne.dk. Det københavnske 6-dagesløb vender tilbage i 2018.

Den nye i klassen

Pressemeddelelse, onsdag den 1. februar 2017

De to største danske licenscykelklubber, Frederiksberg Bane- og Landevejsklub og Amager CR, går i den kommende sæson sammen om en elitesatsning med 11 herreryttere og 3 dameryttere og danner holdet Team ACR-FBL Elite.

”Det er en stor talentmasse af unge ryttere, der har fået os til at tage skridtet fuldt ud og give vores to klubbers bedste ryttere rammerne og en organisation bag til at udvikle sig på et DCU team og arbejde hen mod drømmen om en egentlig professionel cykelkarriere. Derfor ser vi os selv som et talentudviklingshold, støttet op af nogle meget erfarne og stærke tidligere Continental ryttere”, udtaler team manager Jesper Thiesen fra Team ACR-FBL Elite.

”Vores ambition er at stille med Danmarks stærkeste DCU team som et rent københavnerhold med ryttere fra vores to store klubber, hvor vi har en fuld cyklus fra børn, over unge til eliteryttere. Lige som det er et naturligt skridt videre for vores juniorer i Team Cycling Elite Copenhagen og vores ambition for 2018 er også at kunne stille et egentligt dame DCU team, men allerede i 2017 vil vores 3 dame ryttere have fuld support under de løb det er muligt”, uddyber Jesper Thiesen.

David Rasmusen formand i FBL og samtidig manager i Team ACR-FBL Elite ser ligeledes en lang række synergier, ” Selv om vi er to forskellige klubber med en forskellig medlems skare og historik, har samarbejdet allerede vist at på elite og ledelses niveau er vi helt ens i vores ambitions niveau og står skulder ved skulder om denne satsning”.

Team manager Torsten Bak fra Team Cycling Elite Copenhagen tilføjer “Overgangen fra juniortiden til et egentlig A-team er ofte svær og hård for mange, når man står på egne ben og ikke har et team til at bakke op omkring sig. Vi ser desværre mange, som stopper inden de rigtig kommer i gang med seniorkarriererne, og her ser vi Team ACR-FBL Elite som et godt og stærkt fundament og ikke mindst opnåeligt mål for vores ryttere.

De sportslige mål for holdet er realistiske men ambitiøse: ”Vi har en stærk trup med både erfarne A-ryttere og meget talentfulde B-ryttere og vi kører vores chancer i alle løb, dog skal vi også være realistiske i forhold til Continetal holdene hold og top 10 placeringer vil være virkelig flot” udtaler sportsdirektør Benjamin Hansson.

”Vores fokus bliver dansk løb, Øresundscuppen, Post Cup samt enkelte UCI løb og derudover har vi 3 virkelig stærke dameryttere i teamet, som vi venter os mange podieplaceringer af” afslutter Benjamin Hansson

Team ACR-FBL ryttere 2017:
Nikolaj Christensen
Alexander Bojsen
Søren Aronoff-Jensen
Kristian Karstoft
Niels Leervad Lambertsen
Anton Orn Elfarsson
Jeppe Hanssing
Nicki Hirsvang
Thor Mørup Prødel
Daniel Stampe
Kean Bang-Sørensen

Kontakt Jesper Thiesen for at høre mere om teamet på 25566056 eller jt@conwx.com

Det har været en sjov dag at være dansk cykelfan på i dag. Cort vinder en etape i cykelløbet Volta a la Comunitat Valenciana. Mads Würtz snuppede også lige en 2.plads på dagens etape i Etoile de Bessèges, og ligger samlet 2er! AoC plejer egentlig ikke at bruge en masse energi på at skrive nyheder fra World Touren, men holder os til at nævne når danskerne klarer sig godt. Det kan godt ligne vi får travlt på den front i år, nøj hvor har vi mange gode danskere der kører på cykel på World Tour niveau i år, det er HELT VILDT! 

Af: Uggi Kaldan

Würtz med muligheder! 

 I etapeløbet Etoile de Bessèges tog Mads Würtz Schmidt i dag andenpladsen på 3. etape og ligger nu sammenlagt nummer 2! 

Mads Würtz var med i et langt udbrud på dagens 153 kilometer lange etape, der havde både start og mål i Bessèges.

Franske Lilian Calmejane (Direct) vandt med syv sekunder ned til Mads Würtz, der kørte fra de resterende ryttere udefra i et klassisk “Mads Attack”, det gav 2. pladsen. 

Med andenpladsen avancerede Mads Würtz også til andenpladsen i det samlede klassement, hvor han er 17 sekunder efter Lilian Calmejane. Det er næsten synd han kører så flot et resultatet ind på en dag hvor Cort går hen og vinder en etape, og dermed stjæler lidt af rampelyset – som medie kan vi dog kun glæde os over at vi har så mange sindsygt gode danskere der kører Pro Tour den her sæson. 

Der resterer to etaper af løbet. Lørdag skal rytterne ud på en kuperet rute, inden en enkeltstart, hvor Würtz har store kompetencer, runder løbet af søndag.

Belgier etapeprofil og enkeltstart med mål på toppen. 

Som det ses på ruteprofilen for i morgen ser den ganske underholdende ud med 2 store omgange over noget der ligner en “overkommelig” stigning. Den lidt kortere men stejle stigning der køres 4 gange i sidste halvdel af løbet kan dog godt ligne en udfordring for Würtz, der tidligere har haft det hårdt på f.eks. de små omgange i Vejle til PDR. 

Vi håber og krydser ben, arme og fingre for at Mads har gode ben i morgen, og forsvarer sin 2. plads, for så er der virkelig noget at køre for på løbets afsluttende enkeltstart! Enkeltstarten er dog ikke helt flad, men til gengæld kort, lad os håbe Mads har noget at køre for på Søndag, for så har vi da en rigtig sjov cykelweekend i sigte! 

Cort med næse for sejr og verdensklasse hjælpearbejde fra Juul!

I en mega flot spurt kørte Magnus Cort (Orica-Scott) sig helt op på toppen af podiet og vandt 3. etape af

Etapen var 161 kilometer fra Canals til Riba-roja de Túria og blev afgjort i en massespurt, hvor danskeren åbnede tidligt og slog klasseryttere som Franske Nacer Bouhanni (FDJ) der ellers satte en stærk spurt ind på de afsluttende meter, og Bryan Coquard (Direct Énergie), men Cort formåede lige netop at holde Bouhanni bag sig på andenpladsen, mens Bryan Coquard lignede én der stod stille da Cort fyrede kanonen af! 

Se den flotte afslutning HER!

En stærk start af Cort på 2017. Cort blev afleveret godt i spurten blandt andet takket være landsmanden Christopher Juul-Jensen, der tog en tørn i arbejdet med at køre Cort frem til en god position, som sagt, nøj hvor har vi bare mange gode danskere derude!!

Peter Sagan Classic – eller det hedder løbet i hvert fald næsten… 

Under navnet “Peter Sagan præsenterer:  (dansk bynavn) Classic” er det lykkedes en stærk gruppe af danske cykelløbs-entusiaster og løbsarrangører at få verdensstjernen, den dobbelte verdensmester i landevejsløb og 5-dobbelte grønne tourtrøje, Peter Sagen, til Danmark til sommer, hvor han lørdag d. 29 juli vil køre som vært for motionscykelløbet “XXX Classic” (navnet på løbet er ikke på plads, da værtsbyen endnu ikke er fundet) – det er kæmpe stort! 

Et umage hold – med erfaring indenfor cykelløb både i den seriøse og den kuriøse ende! 

Bag dette kæmpe internationale scoop står den tidligere professionelle cykelrytter Jens Veggerby, der årligt afholder det populære cykelløb Sjælsø Rundt, løbsarrangør/ speaker Anders Rørbæk, samt firkløveret bag det populære kendiscykelløb Tour de Tisvilde, natklubejerne Simon Frank og Simon Lennet samt Kim Thurmann og den kendte komiker Casper Christensen.

Jens Veggerby, der tidligere afholdte det neget populære løb Ritter Classic, hvor det bl.a. lykkedes ham at få bl.a. Cipollini, Indurain, Pantani, Virenque og Didi Thurau til landet, forklarer her hvordan han fik overtalt verdens pt aller største cykelstjerne, Peter Sagan:

“Jeg har mødt Peter Sagan et par gange gennem min gode gamle ven, den tidligere Olympiske guldvinder, Giovanni Lombardi. Peter er en fantastisk gut og en åbenlyst en outstanding cykelrytter. Tanken med at invitere Peter til Danmark har derfor længe spøgt i mit baghoved, og nu med genindførelsen af Classic konceptet var der en oplagt mulighed. Jeg laver motionscykelløb og vil rigtig gerne lave nogle spektakulære af slagsen, således at de danske motionister kan få store oplevelser. Det at vi har fået Peter Sagan til at takke ja til at komme er enormt stort og en kombination af, at vi kender hinanden lidt, og at vi laver et setup som ikke forstyrrer hans professionelle program og forberedelser.”

Det er målsætningen at lave et årligt tilbagevendende Classic løb, hvor én eller flere fra den absolutte verdenselite gæster Danmark og kører mod og med de bedste danske cykelmotionister.

Hvor er løbet:

Ruten er endnu ikke fastlagt men konceptet bliver at der køres med politieskorte hele vejen. Der arbejdes på en rute på omkring 100 km, hvoraf de ca. 70 km køres i en samlet gruppe. De sidste 30 km kører de der kan og dyster direkte mod Peter Sagan. Hvorfra løbet skal starte og slutte, hvor efterfesten skal løbe af stablen er endnu ikke besluttet. Der skal bruges en by der er klar på at bakke op. Et lokalmiljø der ligeledes er klar på at bakke op og en by hvor der er plads til tribune, opløb og en flot rundstrækning til løbets afsluttende runder.

Casper Christensen om løbet:
“For sådan nogle glade cykelentusiaster som os bliver det her simpelthen ikke større. Vi fik blod på tanden og et kæmpe rush af at lave Tour de Tisvilde og blev hurtige enige om, at vi gerne ville lave noget endnu større og endnu mere professionelt. Så at kunne samarbejde med Jens Veggerby og Anders Rørbæk om det her kunne ikke være mere perfekt. Vi lever i underholdningsbranchen og det her bliver underholdende for både deltagere og tilskuere og jeg vil personligt stå for at lave en forplejningszone, som ingen har set mage nogensinde!”

Simon & Simon om løbet:
“XXX Classic er et opgør mod grå, ensformige og trivielle motionsløb som præger det ellers smukke landskab vi cyklister har at boltre os på.
En spektakulær hyldest til sporten som en institution og især til de dejlige mennesker der dyrker den.
-Ikke så meget pis, bare god stemning og årets fedeste løbsoplevelse”

Hvem er Peter Sagan:
Han behøver vel egentlig ikke rigtigt introduktion, cyklingens superstjerne. Peter Sagan har de seneste 5 år vundet den grønne pointtrøje i Tour de France, han vandt VM i 2015 og 2016, han har vundet 7 Tour de France etaper, 15 etaper i Tour of California, 13 i Tour de Suisse og 4 i Vueltaen. I 2010 fik han et kæmpe gennembrud på den internationale cykelscene, da han vandt to etaper og pointkonkurrencen i Paris-Nice, en etape i Romandiet Rundt og en etape i Californien Rundt.

Siden da er det blevet til mange sejre i varieret terræn. Allerede i en alder af 23 år vandt Sagan blandt andet fire etapesejre i Tour de France, hvor han også har vundet den grønne pointtrøje i 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. Derudover er han en lovende klassikerrytter – både i brostensklassikerne såvel som Ardennerne. Peter Sagan besidder en hurtig spurt, et stærkt antrit på kortere stigninger og en habil enkeltstart.

Bonusinfo:
5 dage efter Tour de France slutter, starter XXX Classic.

Peter Sagan kommer til Danmark i 2017 – kæmpe stort! 

Book din weekend til FastelavnsCross – Grote Prijs CK Aarhus vol. VIII

Tag en dyb indånding og gør dig klar til en cykelkulturel totaloplevelse over det jævne. Vi har flere esser i ærmet end der findes i et spil kort. Arrangementet er een stor fest – og ALLE kan være med!

Program:
12:00 Musik, prøvetur, nummerudlevering og åbent i Cafe’en
13:30 FastelavnsCross – åbent udklædningsløb for alle (Motion MK)
13:31 DM i LongJohn Cross + DM SingleSpeed
14:30 BørneCross (2-12år. OBS – forældre kan gå med rundt)
15:00 Dame, Børn, Ungdom, H50-H100
16:00 Elite incl. junior og H40
17:15 Podie, ild og præmier
18:00 AFTER CROSS – Sæsonafslutningsfest
03:00 Sidste mand lukker festen

* FastelavnsCross: Udklædning og ballade *
Der er fri udklædning. Tilskuere er mere end velkomne til at give den gas med fantasien – og pak endelig tasken med spøg og skæmt. Vi slår naturligvis på tønde med bat hver eneste omgang. Forvent ballade og gang i den, masser af øregas og god stemning hele dagen

ALLE fra 10-100 år kan deltage ! Pris 125kr. Børn 50kr

* BørneCross *
Til BørneCross køres der på en tilpasset rute for de 2-12 årrige, som kører på pedalcykler – eller løbecykler. Mor, far – eller andet støttepersonnel kan gå en tur med rundt på og sørge for, at der ikke bliver spist for mange flødeboller… Det koster 40kr, at køre med til BørneCross.

* De hurtige cykelløb *
Der er cyklecross af høj klasse med mulighed for at se de bedste ryttere til Elite-starterne. Flere af de danske landsholdsryttere, som netop har kørt VM stiller op mod enkelte, stærke udenlandske ryttere. Se, hvordan der gives bundgas – nyd suset og den ædle kappestrid på jernheste. Der er garanti for underholdning, fart og spænding… Rytterdeltagelse koster ml. og 75-125kr. Starter man her er det gratis at køre med i FastelavnsCross-starten.

* DJs og Speak *
– Vores kompetente speaker fra @Jawel giver det danske sprog en overhaling, mens der vendes vinyl på grammofonen

* Cafe + Menu *
I cafe’en diskes der op med lækkerier, varme drikke og Belgiske specialøl.

– Menu den 11. februar 2017 –
Forret: Op Tour-sættet: SILD – SNAPS – SERVIET
Hovedret: Tartelletter med Ægte Struds
Dessert: Paolinivafler med Ægte Flormelis
+ det løse

$$$ Husk kontanter $$$
(Mobile pay er muligt)

LÆS MEGET MERE HER: https://www.facebook.com/events/1279932398691906/